Kategoriarkiv: Penge

Mobilbetalingen Swipp er død. Nordea skifter hest…

Nordea vælger MobilePay og dropper Swipp

Shit det er vildt! Nordea vælger nu at satse på MobilePay. De forlader bank samarbejdet med de 70 andre danske banker for at gå sammen med Danske Bank.

Det bliver nu endnu svære for Swipp at få fodfæste i Danmark. Dominansen fra MobilePay er så stærk at Swipp ikke har kunne få fat i danskerne. Jeg forventer at Swipp dør  inden for de næste par år … (ja swipp døde d. 13 oktober 2016)

Læs om butikkernes kamp mod kontanterne. Kan vi afvise dem?

Nordea meddeler, at kunder, der i forvejen er på Swipp-løsningen, nu bliver få tilbudt en løsning på med MobilePay, og Nordea vil fremover investere i videreudviklingen af MobilePay, ikke Swipp. Eksisterende Swipp-aftaler vil fortsat kunne bruge Swipp. citat fra DR.dk
Nordea dropper Swipp og vælger MobilePay
Nordea dropper Swipp og vælger MobilePay

Giganterne Apple og Google kommer med fuld fart

Markedet for mobilebetalinger kommer til at eksplodere i fremtiden. Nets kommer snart med en Dankort løsning til mobilen og flere teknologiganter markedsfører deres egne betalingsløsninger, som Android Pay, Samsung Pay og Apple Pay.

De danske banker får kamp til stregen i fremtiden og det er helt sikkert en af grundene til at Nordea vælger at hoppe med på vogne hos Dansk Bank. Skal Nordea have en finger med i mobilbetalingerne så skal det være nu – derfor har Nordea valgt at flyttet over til MobilePay. Nordeas direktør forklare dog at det er brugerne, der bestemmer, og der har vores kunder generelt valgt MobilePay frem for Swipp.

Danske Bank stopper med at markedsføre MobilePay under sit eget Danske Bank-varemærke. I stedet lægges selskabet ud i et selvstændigt datterselskab. citat fra DR.dk

I fremtiden ventes nye løsninger baseret på bitcoin-teknologi 

Nye betalingsløsninger kommer i fremtiden med løsninger, baseret på den teknologi, der driver Bitcoin-systemet. Det kan være at vi helt kan blive uafhængige af bankerne og statsmagterne. Det er en spændende udvikling vi går i møde. Nordea i har sat møllen igang. Tak!

Opdateret 21-11-2016

Ups – “Swipp død indenfor et par år – nej! Swipp er død nu”. Betalingsappen Swipp forsvinder helt fra landkortet, og alle dets kunder overgår på sigt til konkurrenten MobilePay. Det skriver business.dk 21-11-2016

Til kamp mod kontanterne – Kan vi afvise dem?

Er det muligt at være kontantløs i dagens Danmark?

Siden 1. juli har jeg forsøgt at være total fri for kontanter og de steder, hvor det var muligt, har jeg betalt med mobilen via MobilePay eller Swipp. Det har i mange tilfælde været muligt at være kontantløns, men jeg er stødt på problemer når jeg f.eks. skulle have en indkøbsvogn og overføre større beløb til venner. Det er ikke fordi det er hurtigere at betale med mobilen i supermarkedet, men det spiller max at kvitteringerne gemmes automatisk og elektronisk.

Swipp er død. Nu kommer ApplePay, Google og Facebook.

MobilePay har indtil videre vundet kunderne…

MobilePay er mest udbredt og deres app og service virker bare mest lækkert. Swipp er ikke kommet helt med på vognen og halter lidt på design og muligheder i appen. Fordelen ved Swipp er dog at man ikke skal tænke på beløbenes størrelse. Desværre er der for lidt af ens venner som bruger Swipp.

Danske Bank har valgt at kører enspænder løb med deres MobilePay, mens Swipp bakkes op af stort set alle andre banker. Jeg synes der er super ærgerligt at de ikke har kunne finde en fælles platform (som de ellers startede med). Det er rigtig ærgerligt for den danske forbruger. Nu skal vi have flere apps på vores mobiler og i fremtiden kommer der helt sikkert flere bonusordninger. Det vil gøre at der bliver mere at slås med for forbrugeren. Desuden er Coop og Dansk Supermarked på vej med deres egne apps, hvor man også kan betale direkte og få pengene direkte ind på sin medlemsordning. Det er altsammen meget godt – men puha slå jer nu sammen. Vi gider ikke alle de fragmenteringer.

Hvordan går udviklingen i fremtiden?

Udviklingen stopper ikke her.  På vejen mod afskaffelsen af kontanter kan mobilen bliver en kæmpe styrker. Inden for en årrække vil det  være muligt for bankerne at indsætte digitale kopier af betalingskort på kundernes smartphones. Forbrugerne kan så bruge mobilen som betaling de samme steder, man i dag bruger dankort/visa eller mastercard.

Hvorfor hulan kan bankerne ikke snart gå i samarbejde med Apple Pay, så der ikke er kreditkort numre registreret som kan misbruges... Næ nej, Nets holder fast i sit monopol. 
citat: Henrik Gregersen

I får “bank”, når de store kommer…

Det med at markedet er så fragmenteret med forskellige løsninger og apps gør at når de store multinationale selskaber får lov til at komme ind i Danmark, så bliver MobilePay og Swipp stærkt udfordret af Apple, Google og Amazon. Jeg glæder mig til at de store udruller deres løsninger i Danmark. Vi venter kun på at Nets mister sin monopol status, så andre kan få lov. Nets viser jo gang på gang at de ikke har styr på sikkerhed. Igen i dag, tirsdag d. 27 september, er der et stort læk af danske kreditkort (Artikel på dr.dk). Hvorfor hulan kan bankerne ikke snart gå i samarbejde med Apple Pay, så der ikke er kreditkort numre registreret som kan misbruges… Næ nej, Nets holder fast i sit monopol.

Til kamp mod kontanterne

I følge Søndagsavisen så vil Netto gerne sige “nej til kontanter”. Når betalingsloven i 2017 skal revideres, bliver det højst sandsynligt gjort lovligt for supermarkeder at afvise kontant betaling fra klokken 22-06. Netto vil dog arbejde for at udvide vinduet, så man i nogle af kædens mest røveriramtr butikker vil kunne sige nej til kontanter i hele butikkens åbningstid.

"En helt forkert vej at gå. Det er ikke i orden at at udelukke ældre uden dankort" - men så lad os hjælpe dem...

Det er tilfredsstillende at Netto arbejder i den retning. Jeg synes at det er en meget forældet tankegang vores betalingslov er under. I maj 2015 fremlagde regeringen sin vækstplan om at gøre det muligt over en 3 årig periode at sige nej til kontanter. Desværre blev det ikke modtaget særlig godt. Forbrugerrådet sagde, “en helt forkert vej at gå” og Ældresagen, “ikke i orden at at udelukke ældre uden dankort”. En undersøgelse fra 2015 fra kortbetalingsformidleren Teller har imidlertidigt vist at hver 10. erhvervsdrivende er interesseret i at sige nej til kontanter.

Nethandel er på vej mod rekord

2016 ser ud til at blive det første år, hvor danske internethandlende bruger 100 milliarder kr. på nettet. I første halvdel af 2016 brugte vi 50,4 milliarder på nettet og fortsætter det er det dansk rekord. 31 % af nethandlen sker på udenlandske sider, hvor de tre meste populære er Zalando, eBay og Amazon. De meste populære danske er Saxo, Elgiganten og Nemlig.com. Kilde - Søndagsavisen 22. september 2016

Lad os hjælpe de ældre med overgangen til kontantløst samfund…

At der kan blive tale om et problem for nogle ældre og andre som ikke har lyst eller mulighed for at lægge kontanterne på hylden er helt forståeligt. Jeg kan bare ikke se at det skal være grund til at butikkerne ikke selv må vælge… Der vil selvfølgelig være en overgang, men sikkert er det at butikker, hvor en stor del af deres omsætning betales med kontanter nok ikke vil udelukke kontanterne lige med det sammen. Butikker/resturanter osv. skal selv have lov til at bestemme om de vil tage imod kontanter. Pengene vi spare ved at fjerne kontanterne, kan vi så bruge på at hjælpe/uddanne ældre, så de ikke de kan bruge et dankort.

Ved at fjerne kontanterne sker der et fald i røverier, det bliver svære at have sorte penge, mindre omkostning ved optælling og spild samt en bedre og mere præcis tilbagebetaling.

Liberaliser nu den betalingslov!

Liberaliser betalingsloven så danske butikker får ubegrænset muligheder for at afvise kontante betalinger i alle døgnets timer. Jeg håber at folketinget vælger at følge Finansrådets forslag. Lad os nu rykke frem i vognen. De kontante betalinger er styrtdykket og erstattet af elektroniske betalinger – kom nu lad Danmark bliver førende på dette felt!

Vi skal se at komme op på hesten. I Kenya betaler 17 millioner kenyanere med mobilen via systemet M-PESA og omkring en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt går hvert år gennem det mobile betalingssystem. Danmark vi er langt bagefter!

Danmark bliver et af verdens første lande til at afskaffe kontanter. Måske allerede i 2030.

Hvor meget kan du spare på din elregning?

Kan der spares penge på elregningen?

Selvom det danske elmarked har gennemgået en del de sidste år, og elmarkedet er gjort fri med ny lovgivning, så er det stadigvæk ikke let for forbrugeren. Skal du have helt styr på elregningen i forhold til at finde noget billigere, så skal du sætte mindst et par timer af.

Nedenstående giver et indblik i nogle af vores overvejelser og beregninger for at få en lettere, billigere og mere overskuelig elregning!

Læs også hvordan du kan spare på din varmeregning med Danfoss Living Connect.

Graf over elforbrug i 2015
Graf over el del elforbruget i 2015

Hvor stort er vores elforbrug forbrug med 2 voksne og 1 barn i en murstensvilla på ca. 130 m²?

Vores familie har et årligt elforbrug på omkring 4.000 kWh. Det er lidt under en gennemsnitlig dansk familie. Vi får levet strømmen af SEAS-NVE som også ejer kabler mm.

Efter at have være i dialog med SEAS, så har vi en fået en fastpris-aftale på strømprisen i et år. Prisen for vores el er omkring 2,22 kroner/kWh og eksklusivt abonnement på 990 kr. Det giver en årlig omkostning på ca. 10.117 kr.

Når prisen sammenlignes med andre selskaber, så det forsvindende lidt at vi vil kunne spare, da det er transport, gebyr og afgift til staten som er dyrest. Statens afgift er omkring 70 % af de 10.000 kr. og kun omkring 10 % af regningen går reelt til det primære produkt – strømmen! De resterende 20 % går til PSO-tarif (miljøvenlig elproduktion)

Vores families årlige elforbrug

  • År 2015 – 4.106 kWh
  • År 2016 – 3.938 kWh (estimeret)
  • Vi har et årligt standby-forbrug på 323 kWh som ca. er 10 %  af det årlige elforbrug
Graf over årligt elforbrug
Graf over årligt elforbrug i 2015 og 2016 for en familie på to voksne + et barn

Det eneste reelle sted vi kan spare på elregningen?

Prisen på produktet strøm er ret ens hos de forskellige selskaber, så der er ikke meget at spare på den front. Der hvor der skal sættes ind er på at minimere forbruget på vores elektriske apparater og lyskilder. Vi bruger f.eks. ca. 1.000 kr. i standby strøm om året.

  1. køb elspareskinner
  2. skift til sparerpærer (led lys)
  3. vælg energisparende hvidevarer
  4. vask ved lavere temeraturer
  5. sluk for internettet
  6. skift den gamle stationære pc ud
  7. brug tørrertumbleren mindre
  8. køb energivenligt tv
  9. afrim fryseren ofte
  10. hold øje med dit elforbrug

Hold øje med dit elforbrug og spar endnu mere…

For at kunne følge med i elforbruget, så er app’en “Min Energi” fra Dong Energy god til at skabet et overblik med. Måleren aflæses manuelt f.eks. en gang om måneden (man vælger selv hvornår og hvor tit). Det er super let et få et overbliver over en årlige forbrug samtidig med at app’en sammenligner med andre hustande og ens tidligere år.

Der er også en funktion som gør at det er let at aflæse ens standby-strøm, så der hele tiden kan følges med i udvikling af ens elforbrug. App’en kan kun anbefales! Desuden er der også mulighed for at samle aflæsninger fra ens naturgasforbrug.

Målet er at kommer under de 4.000 kWh!

Vi er i en overgangsfase, hvor vi er ved at udskifte alle vores gamle glødepærer, indkøbe spareskinner og udskifte hårde hvidevarer til A-mærkede produkter, så vi kan holde os under de 4.000 kWh på et år. Det bliver spændende og se om det kan lade sig gøre 2016, men i 2017 skulle det gerne være muligt…

SEAS NVE Måler
SEAS NVE Måler af type Echelon

Strømmen måles kWh og ændrer sig i løbet af året…

Elforbruget måles i kWh, og i 2015 betalte danskerne ca. 2,2 kr. pr. kWh. En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh strøm om året, og det giver en elregning på ca. 3.500 kr.

Prisen pr. kWh er sammensat af forskellige ting og svinger i løbet af året. Der laves en gennemsnitspris for hele året på .

El-leverandøren er dem der leverer strømmen og dem, der ejer kablerne er netselskaberne. De kan være det samme selskab, men det er muligt frit vælge elleverandør. Til gengæld ligger dit netselskab fast, da der kun er ét selskab, som ejer kablerne ud til din bolig.

Inspiration fra sparenergi.dk