fender gynge

Byg en fender-gynge

Fender gyngen er yderst populær for mange børnefamilier. Gyngen kan både bruges inden- og udendørs. Fenderen er udviklet af DanFender til både, som bruges til at passe på båden i havnen. Fenderen har forskellige funktioner:

  • som en ekstra fender
  • som en pude at sidde på eller læne sig op ad
  • som en stige

Fenderen er udviklet så den ikke ruller på bådens fribord. Danfender skriver også at den kan anvendes som badelejder, siddeunderlag, gynge mm.

Fendergyngen kan bruges til motoriktræning

Fender gyngen er en næsten kvadratisk gynge, som er super til at træne børns motorik og balance. En fender-gynge er fantastisk populær til børn. Når den hænges op i haven eller stuen, så er ungerne optaget i lang tid. Børn slår sig ikke på samme måde på en fender som f.eks. en træ-gynge.

At gynge er en god måde at stimulere udviklingen vestibulærsansen. Denne sans bruger vi til at holde balancen, ikke være svimmel, kunne dreje, snurre og løbe uden at blive skidt tilpas. Det er den første sans, der fungerer hos en baby. Hvis denne sans trænes hos barnet er det mindre påvirkelig til at blive transportsyg med f.eks. søssyge eller kørersyge.

Fendergyngen kan bruge fra omkring 6 måneder og helt op i voksenalderen. Fenderen kan sagtens bærer en voksen, dog skal øskenen i loftet også kunne bære.

byg en fendergynge for under 500 kr.
Lav din egen fender gynge for under 500 kr.

Følge disse trin for at bygge fendergyngen

  1. Køb en multifender, tovværk (10 mm), ankerkædesvirvl (13 mm), sejlgarn samt øsken i et bådmarked, på nettet eller i din lokale havnen.
  2. Torvet til fenderen skæres i følgende længder – 2 liner á 260 cm
  3. Lav 4 øjesplejsninger i fenderens monteringshuller. Lav splejsningerne ca. 12 cm lange og brænd enden med en lighter for at låse tovværket.
  4. Saml tovværket fra fenderens monteringshuller i toppen med ankerkædesvirvlen.
  5. Bind tovværket sammen med sejlgarn under ankersvirvlen for at sikre at tovværket ikke bevæger sig, når der gynges.
  6. Skrue en stærk øsken fast i loftet. Sikre dig at de kan holde til din egen vægt.
  7. Skær et ekstra line som skal nå fra loftet til ankersvirvlen på ca. 160 cm alt efter, hvor højt der er til loftet. Gyngen skal hænge ca. 30 cm over gulvet alt efter hvor stor barnet er. Lad linen kører dobbelt, så højde let kan justeres.
  8. Fender gyngen kan både hænges op udendørs på en gren eller indendørs med en stærk øsken
fendergynge
Fender-gyngen set fra oven.

En god grundmotorik er fundamentet for fremtiden

Det er grundmotorikken som danner fundament for alle de færdigheder som barnet skal lære gennem barndommen. Sansemotorikken beskæftiger sig med 3 primære sanser labyrint-, føle- og muskel- og led-sansen. Disse sanser danner sammen med synet vores balance. De 3 sanser gør at vi kan holde balance, orientere, koordinere og andre væsentlige funktioner.

Labyrintsansen kaldes også vestibulærsansen og den har stor betydning for vores evne til at:

  • balancere
  • bevæge os
  • koncentrer os
  • styre øjnene

Det er derfor vigtig at børn tumler, hopper og svinger hver dag for at styrke vestibulærsansen. Fender-gyngen kan bruges på flere måder. På gyngen kan man både ligge på maven og ryggen, men det er også muligt at sidde normalt på numsen og holde fast i tovværket.

Pris for materialerne til Fender-gyngen

  • Multi-fender på en pris á omkring 300 kr.
  • Tovværk ca. 7,5 m á omkring 100 kr.
  • Ankerkædesvirvl på 13mm á omkring 30 kr.
  • Øsken á omkring 35 kr.
  • Sejlgarn á omkring 30 kr.

Køb af materialer

Herunder finder ud links til køb af materialerne:

Fenderens mål

Højde: 356 mm
Bredde: 406 mm
Dybde: 110 mm
Øjediameter: 12 mm

Galleri

Leave a Reply