Drømmehuset – vi har valgt at bygge nyt!

Vi har valgt at dele vores husbyggeri med alle interesserede, da vi håber at det måske kan hjælpe andre som er i samme proces eller også drømmer om at bygge nyt.

Det indlæg handler om de store vilde drømmeplaner, bankens skepsis, byggefirmaernes sælgere og kommunes lokalplaner. Vi håber I kan gøre brug af blogindlægget. Kommenterer gerne, så prøver vi at svare efter bedste evne.

Familie ved husbyggeri
Rasmus og Rikke er ude og se byggeriet skride frem. Håndværkerne gør det godt.

Hvorfor bygge nyt – der er ingen sjæl!

Vi har været i mange overvejelser om vi skulle bygge nyt eller renovere et gammelt hus. Processen startede dog med at vi var på rundvisninger i nybyggede 1-plans huse fra Avodan og HusCompagniet, men vi syntes hurtigt at de alle lignede hinanden indenfor. Det blev meget det samme og det samme. Vi følte ikke at der manglede noget sjæl ved husene.

Vi besluttede derfor at kigge efter gamle murermestre-villaer og 60’er og 70’er huse som vi kunne renovere/sætte i stand. Det vist sig dog hurtigt at det vil blive en dyr fornøjelse, hvis vi gerne ville sætte det i stand efter vores standard med gulvvarme og top isolering. De store murermester-villaer blev hurtigt for dyre for vores pengepung.

Vi var ude og kigge på en del huse i Frederiksberg kvarteret i Sorø og vi var egentligt tæt på at købe en 230 m2 stort 60’er hus på Fyrrevejen, men vi sprang fra i sidste øjeblik, da en af vores rådgiver sagde at det ville blive 300.000 kr dyre at renovere end vi selv havde regnet med. Prisen ville derfor næsten blive næste 3 millioner. Og så vil huset stadigvæk være dyrt i forbrug.

Færdigt nybygget hus
Huset er færdigbygget, men nu mangler vi belægning og haven samt skur og garagen.

Hvem skal bygge vores nye hus?

Efter at have været godt rundt i gamle hus besluttede vi os for at kigge på mulighederne for at bygge nyt igen. Denne gang skulle det dog være et hus som lignede mere de gamle klassiske huse som vi havde kigget på. Vi fandt ud af at HusKompagniet og Lind & Risør byggede denne type huse.

Vi bookede et møde hos begge firmaer, men mavefornemmelsen fortalte os at vi skulle vælge Lind & Risør pga. en langsommere byggeproces, egne håndværkere, mere ro på i skitse processen og et mindre firma. Vi skrev under med Lind & Risør. Det har været en sindsyg lang proces, men vores drømmehus var endelige på vej.

Nyt hus med Lind og Risør
Tegning af vores 1 1/2 plans hus

Vi bygger med Lind og Risør

Vi bygger en traditionelt 1 1/2 plan hus med røde betontegl og røde mursten. Huset er 205 m2 stort med 5 værelse, et køkken/alrum, to toiletter og et stor bryggers. Huset koster ca. 3,3 milioner at bygge med Lind & Risør.

Prisen på vores husbyggeri

  • Huset på 205 m2 – 3,3 mill
  • Snedkerkøkken 240.000
  • Grund – 631.000 kr
  • Ekstrafundering 35.000
  • Bortkørsel af jord og grus – 68.000
  • Ekstra ting 150.000
  • I alt ca. 4.424.000 kr

VLOGS – 17 små videoer

Vi har valgt at filme hele byggeprocessen. Det er der kommet 17 små videoer ud af. Tryk på de 3 streger i højre siden på youtube-afspilleren for at vælge én af de 17 videoer fra byggeriet.

Fra jordbunke til nybyggeri – en VLOG om nybyggeri

Byggemøde og opstarten

Dagen før vi gik i jorden holdte vi et opstartsmøde med vores projektleder Anders fra Lind & Risør som fortalt om de næste processer.

Anders fortalte hvad sker der i grove træk:

  1. Den endelige placering af huset
  2. Jorden fra husets fundament graves væk
  3. Rundt om huset graves en 3 m bred sti, så håndværkerne kan gå rund uden at få mudder på skoene.
  4. Aftaler om placering ekstra jord
  5. Aftale om ekstra stabilgrus, hvor vi gerne vil have fliser efter overtagelse.
  6. Selve støbeprocessen og hvem der er ansvarlige
Byggegrund
Byggeriet er starter. Yes nu er vi igang.

Ekstra “tilkøb” til huset

Det løber op selvom vi egentlig troede vi næsten var i mål. Under mødet kommer der lige ekstra tilkøb til, som vi ikke lige har tænkt over. Nu skal der ti ekstra kørerplader til byggeriet (i kontrakten har vi 15 inkluderet) og vi vælger selv at få kørt ekstra jord væk samt der kommer en ekstra udgift for at få lagt en tomrør ned til evt. fiber.

Vi kunne sikkert godt have sagt os selv at der kommer ekstra udgifter, men det er utrolig svært at overskue prisen, når det drejer sådanne udgifter. Heldigvis har vi sat ekstra penge af, men en godt råd. Husk det altid bliver mere…

Vores drømme og tanker inden byggeriet

Det hele startede med disse tanker og drømme længe inden vi fik tegnet vores hus. Disse ønsker skrev vi ned inden vores første møde med Lind & Risør. En stor del ønskerne er blevet opfyldt, men vi måttet skærer noget fra pga. økonomi. Det var faktisk banken er sagde at vi skulle have en buffer på 200.000 kr., hvilket var super ærgerligt, da vi faktisk kun overskrider vores budget med 6.000 kr.

Linjerne med den røde tekst er ikke lykkes enten pga. prisen eller at det ikke kunne lade sige gøre hos Lind & Risør. Vi synes selv at det er små kompromiser, som vi har måtte finde os i. Vi er super tilfredse med den endelige plan dog havde det være drøm at få loft til kip i aktivitets-rummet.

Ønsker og drømme til huset

  • 1 1/2 plan hus på omkring 200m2 (måske større)
  • røde mursten og rødt tegl tag
  • hvide vinduer med sprosser
  • stort lysindfald og stor loftshøjde (250 cm. i stueplan og 237 cm. på 1. sal)
  • trægulve (store/bredde træbrædder måske eg) (jf. tilbud L&R: tarkett eg alm. matlak, plank)
  • gulvvarme i hele huset (trådløs varmestyring med evt. Danfoss?)
  • klinker i baderum/bryggers – trægulv i køkken
  • 4 værelser + kontor 
  • stort bryggers
  • entre/hall eller depot under trappe
  • køkken/alrum (gerne med en ø uden vask og komfur)
  • badeværelser med brus på begge etager + lille opmurret karbad på 1 sal.
  • pusleplads på badeværelset
  • vasketøj-skakt ned fra 1. sal
  • indbyggede skabe på værelser/bryggers/gang
  • aktivitetsrum på 1. sal med loft til kip (evt fritliggende spær)
  • regnsvandopsamler (Danva)
  • håndklæde tørre
  • fyldningsdøre
  • sadeltagskviste x 2, front spids (ud fra hus) og gesims i gavlene
  • 2 stikkontakter udendørs
  • profileret gerigter og fodlister 
  • 2 vandhaner udendørs
  • quoker vandhane
  • ventilation – varmeflade, em-box, pollenfilter
  • net, tv og telefonledning fremtidssikret

Tegninger af huset

Det har været rigtig sjovt at få tegnet huset og fra vores første små streger på et papir, så er det bare skønt at se de færdige tegninger. Der kan selvfølgelig hele tiden ændres ting, men på et tidspunkt må vi også videre.

Billedeserie af byggeriet

I nedenstående galleri kan du følge med i byggeriet af vores hus. Det er en lang process, men vi boede heldigvis tæt på, så det var fantastisk at komme forbi næste hver dag og se hvad håndværkerne have lavet. Det kan hvertfald anbefales at besøge byggeriet, så får du også et forhold til håndværkerne.

Kvalitetsudhæng til hoveddøren

Da vi fik bygget vores hus havde vi ikke overvejet at vind og regn ville drille os ved hoveddøren. Døren åbner ind ad og vender mod syd, men vestenvinden og regnen kan godt være en udfordring. Vinden får vandet til at slå ind på døren, så der engang imellem løber lidt vand ind. Det har dog ikke været mere end vi lige kan tørre op med en klud. 

Vi har længe ledt efter et udhæng som både passer godt til huset, men også kan holde vandet ude. Der er en del “billige” små udhæng som ikke giver særlig meget læ for regnen. Vi synes dog at ikke små udhæng er særlig pæne eller vil passe til vores hus. Desuden var langt de fleste for små i størrelsen for overhovedet at have en effekt. 

udhæng over hoveddør
Udhæng med lys over hoveddøren.

Svensk firma med speciale i udhæng

På en svensk hjemmeside fandt vi dette udhæng som kunne tilpasses i forskellige modeller, farver og indbygning af lys. 

DesignTak skriver om sig selv at de er Skandinaviens største leverandør af udhæng og noget af det der gør DesignTag unik er:

  • Monteringen – udhængene har et unikt ophængssystem, der letter installationen og samtidig gør, at tagene kan modstå en høj belastning.
  • Bæredygtigt – de anvendte materialer på udhængene har en lang levetid med et minimalt behov for vedligeholdelse. 
  • Overkommelig – den korte installationstid vil gøre det være billigere end at bygge et udhæng på stedet.
montering af udhæng
Montering af udhæng på vores murstensvæg.

Montering af udhænget

Tidsforbrug: 3 timer.

Montering af Design Tak-udhænget

  1. Monteringsmanual og opsætningsvideo

    Det var første gang min far og jeg skulle opsætte et DesignTak-udhæng, men det gik dog rigtig godt. Efter vi havde set opsætningsvideoen og læst medfølgende monteringsmanual var det let at gå til. 

  2. Opmåling og placering af vægbeslag

    Vi fik målt op og placeret vægbeslaget, hvor det skulle være på væggen. Herefter løftede vi udhænget op for at se hvordan det så ud. 

  3. Justering og tilpasning af strømkabel

    Strømkablet sad dog lige ved en af vangerne på udhænget, så vi måtte hakke lidt ud i murstene for at få udhænget helt ind til væggen. 

  4. Afprøvning af ophæng

    Det er et super smart monteringsbeslag, og så det er let at løfte udhænget op og ned inden man beslutter sig for at skrue hele udhænget fast.

  5. Montering af ledspots

    Da alle skruerne var monteret satte vi to ledspots under udhænget. Der skulle bores hul i pladerne, men det gik super let. 

  6. Tætningsfuge

    Tilslut brugte vi bygningsfuge til at forsegle mellem muren over udhænget og husfacaden.

Opsætning af DesignTak-udhæng

Sådan monterede vi udhænget

I læ for vind og vejr

For at afhjælpe udfordringen med vindtrykket fra siderne (mest fra vest) modificerede vi to plantekasser fra jem & fix, hvor monterede 2 espalier med rionet og to trælister. Vi plantede ca. 1 m store efou i plante-kasserne og allerede et år efter var espalierne helt lukket.

For at afhjælpe vindtrykket eller “vindtunnel” mellem vores hus og carport skulle espalierne kunne bremse vinden eller tage noget af vindtrykket. Hvis vi havde bygget et hegn ville vinden kunne blive trykket mere sammen og faktisk tage til i styrke. Så på denne måde kan vinde bliver aftaget en smule. Vi synes i hvert fald det virker rigtig godt og samtidig ser det godt ud med to “grønne” vægge. 

Grønne vindmure tager vindtrykket.

Sådan optimerer vi vores strømforbrug?

Danmark har Europas højeste elpriser, da vi betaler sygt meget i skatter og afgifter. Jeg har sat mig for at prøve at optimere på vores elforbrug. Målet er at bruge mindre strøm og bruge strømmen, når den er grønnest og selvfølgelig spare nogle penge. MEN kan det overhovedet lade sig gøre?

Jeg har længe kigget efter et moderne elselskabet som tænker nyt, og samtidig er til at stole på. Jeg hader at betale aconto (altså betale på forskud), da jeg mister overblikket over hvor meget jeg har betalte og hvor mange penge jeg evt. skal have tilbage. For mig er aconto-modellen ikke tidssvarende. Jeg vil betale for det jeg bruger, når det er brugt, da det giver et bedre billede af, hvor meget strøm vi bruger. Her kommer Barry kommer ind i billedet.

Barry skriver selv på sin hjemmeside: “Hos Barry vil vi hjælpe dig med at bruge færre penge på strøm. Derfor sælger vi strøm til dig for den samme pris, som vi køber den for – uden gebyrer eller skjulte omkostninger. Vi tjener altså ikke penge på dit forbrug, og derfor vil vi også hjælpe dig med at spare på det.”

Tilbudsjægere på billig strøm

Jeg betaler 35 kr. om måneden for at have Barry som elleverandør. Prisen for strømmen er den samme, som den koster på den nordiske elbørs. Jeg ved at elprisen svinger meget på elbørsen, men jeg tror at det bedst kan svare sig på den lange bane i forhold til en fast pris på strømmen.

Ang. besparelser er Barry ca. 4% billigere om året end kommerciel el (de 30 el-leverandører som ca. 80% af danskerne bruger). Når jeg målrettet går efter at optimere forbruget til billige timer, er der selvfølgelig mere at spare – især også med elbil, der jo bruger meget strøm.

Jeg kunne også vælge at være tilbudsjæger og ca. hver 6. måned at vælge forskellige introtilbud hos elleverandørerne, så vil jeg kunne få billigere elpris. Jeg har ikke testet denne metode, men jeg ved at elbot.dk har gjort det let at finde de bedste tilbud ved at automatisere skiftene mellem elleverandørene. De skriver om sig selv; “Elbot er en digital elmægler, der hjælper dig med at skifte elselskab, hver gang du kan spare penge.”

Jeg har dog ikke prøvet Elbot endnu, da jeg føler at jeg mister overblikket over strømforbruget, mister overblikket over skiftene og jeg giver hele ansvaret til et firma. Men måske det skal testes af i et kommende indlæg.

Hvad kan Barry for de 35 kr?

  1. Betalingerne kører via min barry-konto, som jeg styrer i deres app. Jeg betaler med mit kreditkort, og jeg kan vælge mellem løbende betaling eller månedlig betaling. Det synes jeg fungere rigtig godt og det giver et godt overblik.
  2. Barry hjælper mig med at få et smartere forbrug, ved at give besked hvis mit forbrugsmønster ændrer sig, eller når strømmen er billig, ekstra klimavenlig eller kulsort. Jeg går helt klart efter at sætte opvaskemaskine igang om natten, hvis jeg kan se at prisen på strømmen er billig der. Det skal dog siges, at hvis solen skinner i dagtimerne, så skal vask mm. sættes igang, da mine solceller overproducere strøm.
  3. I appen har jeg altid fuldt overblik over, hvor meget strøm vi bruger, og hvad vi betaler for det – time for time. Vi kan også se hvor mange kWh vi bruger, hvor meget CO₂ vi udleder, og hvor grønt vores forbrug er.
  4. Desuden får jeg et indblik i udvikling af pris og den vedvarende energi 24 timer frem, så man kan optimere efter det.  
  5. Der er en super oversigt over ens strømproduktion fra solcellerne, som er blevet leveret til nettet.
  6. Vi får notifikationer fra Barry, hvor vores strømforbrug ændre sig eller skiller sig ud fra forrige uge eller måned.

Vi har ændret vores forbrugsmønster

Nu har vi de sidste par måneder brugt appen målrettet, og vi har hver gang kontrolleret priserne i appen inden vi starter opvaskemaskinen, vaskemaskinen eller tørretumbleren. Sammen med Barry-appen har vi med vores solceller formået at ændre vores forbrugsmønster. Vi er blevet meget opmærksomme på at bruge strømmen, når solcellerne producerer strøm eller når det er billigst.

I nedenstående tabel kan du se hvordan vores daglige pris på strøm er faldet meget. Det skal og sige at den væsentligst factor er vores ny indkøbte solceller, som har været med til at ændre vores forbrugsmønster. Du kan læse mere om vores solcelle-projekt her.

Måned2020 (gennemsnit pr. dag)2021 (gennemsnit pr. dag)
Marts30,73 kr.23,19 kr.
April27,91 kr.14,53 kr.
Maj27,19 kr.17,46 kr. (ekstra strøm pga. byggeri)
Juni30,64 kr.13,53 kr.
Sammenligning af strømforbrug i marts til juni.

Få renset dit ventilationsanlæg

Et ventilationsanlæg kan blive ret ulækkert på få år. Det fandt vi ud af, da vi fik renset vores ventilationsanlæg efter 2 1/2 år i vores nybyggeri. Det var en masse gammelt skidt og møg fra byggeriet samt støv fra hverdagene. Vi valgt at få ventilationsanlægget renset og lavet en kanalrensning for at opnå:

– sundere indeklima

– mindre støj i huset

– lavere energiforbrug

– øget levetid på anlægget

– formindsket risiko for nedbrud

– forbyggelse af bygningsskader, råd og svamp

– minimering af risiko for brand i kanalerne

Sådan blev ventilationsanlægget renset

Vi blev overrasket over, hvor stort et arbejdet der alligevel ligger i at få renset ventilationsanlægget og indreguleret det igen. Det er en længere proces i flere forskellige steps:

  1. udblæsningskanalerne blev blændet af med propper
  2. kæmpestøvsuger blev koblet til luftkanalerne
  3. luftkanalerne blev renset med en roterende børste
  4. ventilationsanlægget blev støvsuget inkl. filterskift
  5. anemostaterne blev renset og tørret af
  6. indregulering af luftskiftet i alle rum
  7. støvsugning og oprydning i huset
Se hele processen for rengøringen af ventilationsanlægget

Den skjulte bakterie bombe

Der var noget mere skidt og snavs end vi lige havde forstillet os. Der var en del støv, svampesporer og andet skidt som havde samlet sig i anlæggets kanaler og det kan i værste fald være sundhedsskadeligt, når det blæses rundt i huset.

Efter vi har fået anlægget renset lægger vi faktisk mærke til at anlægget nu startet op kraftigere når vi har været i bad. Nu kan vi hører at den fugtige luft bliver trukket ud. Tidligere har vi aldrig tænkt over om trækket i badet har været godt, men efter rensningen, så er der stor forskel.

Pris for rensning af ventilationsanlæg

Prisen  på rens af Ventilation/Genvex i en villa mellem 20-250m2 er ca. 3000 kr. plus moms uden filter.

Prisen ca.  indregulering af Ventilation/Genvex i en villa er 750 kr. plus moms.

Vi har brugt Skorstensfejer Børge Petersen fra Sorø Kommune. Vi kan helt klart anbefale Børge og hans mandskab til andre som har brug for en rensning af deres ventilationsanlæg. Det er let, gennemskueligt og professionelt.

Hvor fa’ skal man så købe filtre henne?

Efter vi har fået renset vores ventilationsanlæg, må jeg indrømme at jeg har fået mere fokus på rene filtre og udskiftning af disse. Der er jo en million (måske ik helt) forskellige filtre til mange forskellige anlæg samt stillingstagen til modeller som; pollenfiltre, filtermåtter, kulfiltre mm.

Som en hjælp har jeg brugt filterbyen.dk. Super fin hjemmeside som guider dig igennem køb af filtre og de forskellige filter-modeller. Denne gang sætter vi et pollenfilter op, så må vi se om vi kan mærke forskel i indeklimaet.

Indkøbe af G4 Grovfilter/standardfilter samt pollenfilter.

FAQ til rens af genvex- & ventilationsanlæg

Hvorfor støjer ventilationsanlægget?

Støjgenerne kan opstå ved forkert justering af anlægget og manglende lyddæmpere. Rummene i boligen er forbundet med rør der fører indblæsningsluft rundt og den beskidte luft ud. Rørene transporter lyden og der skal ofte være installeret lyddæmper før og efter ventilatoren samt imellem rummene.

Hvordan bliver ventilationsrørene renset?

Ventilationsrørene bliver renset med et roterende børste og samtidig bliver der monteret et eksternt sug, så støv, skidt og snavs fra kanalerne ikke ender i huset.

Hvor tit skal ventilationsanlægget renses?

De flest fagfolk anbefaler rensning af ventilationsanlægget én gang årligt, men alt efter skidt og snavs, så vil det helt sikkert være en god ide mellem 2-3 år.

De bedste sejler apps

Dyrt elektronisk udstyr som f.eks. radar, autopilot og kortplotter kan erstattes af smartphone/tablet. På denne “de bedste sejler apps”-liste er iPhone og iPads blevet testet, men programmerne kan også findes på android systemet. De “bedste sejler apps” er et must have for sejleren. God fornøjelse – send os gerne flere uundværlige apps til sejlerfolket!

Navionics boating 

Genial app som gør din iPhone eller iPad til et søkort. Det kan være at der ikke er råd til en dyr kortplotter, men at familien allerede har en iPad som kan bruges. Navionics boating app kan også være god at have i tilfælde af strømsvigt eller kortplotteren går i stykker.

Ved køb af Navionics søkort vælger du forskellige regioner f.eks. Danmark & Grønland. Udover appen kan der købes Navionics+ som er en årlig betaling, hvor der er ekstra lir med f.eks. vejr og tidevand, havn til havn autosejlads og avancerede kort muligheder.

Vigtig hvis du køber ny iPads, så skal den være med gps og simkort-modul for at virke med Navionics boating app.

Plus: Super brugervenlig, let at opdatere, touchskærme virker bare, starter op hurtig.

Minus: Kan være svær at læse i solskin, vand og snavs ødelægger kan let ødelægge den, mærkelig inddeling i regioner ved betaling f.eks. er Danmark ikke med i Europa-kortet.

Hent app’en – Navionics boating

Sejladsudsigten

Egentlig en super kedelig app, men utrolig brugbar når vindretningen, strømhastighed, vandstand og vindhastigheden skal findes. Der er ikke meget knald på designet og bruger-interfacet, men app gør hvad hvad den lover. I stedet for at du skal ind og vælge område, så ville det være rart hvis det var muligt at zoom på Danmarkskortet.

Plus: Overskuelig med farver og vindpile, let at skifte frem i timerne, mange indstillingsmuligheder.

Minus: Der kommer ikke mere info når der zoomes ind, mulighed for at at se flere lande mangler.

Hent app’en Sejladsudsigten – iPhone eller iPad

SejlSikkert

Det altid godt at have viden om vind- og strømforhold, inden man stævner ud eller når man er på søen. Denne app samler også sikkerhedsinformationer om søvejsregler. Du kan downloade SejlSikkert-appen gratis og kom velforberedt afsted på sejlturen.

Plus: Super oversigt af vindretning. Let at zoome ind og ud.

Minus: Appen bliver måske lidt for belærende.

Hent SejlSikkert app’en – iPhone eller Android

Ship Finder

Ship Finder viser AIS-information for de skibe der er i nærheden. Det er nemt se hvilke skibe der er i nærheden af, se deres størrelse, fart, destination. Desværre er der ikke mange lystbåde som har instaleret en AIS-sender så alle både/skibe kan ikke ses. Appen er nyttig især, hvis det er tåget.

Ship Finder fåes båden i en gratis udgave, men der kan også købes en version uden reklamer og flere funktion til 45 kr.

Plus: gode muligheder for udvidelser i app’en, fedt bruger interface og zoom muligheder.

Minus: ikke alle både er med i app’en.

Hent gratis app’en Ship Finder – iPhone eller iPad

Ankor – Easy to use anchor watch and alarm

En god app, som dog ikke er blevet opdateret i 5 år, men app’en giver en god tryghed, når du ligger for anker. App’en fungerer som vagt når du ligger for anker og hvis bådens anker går løst og båden flyder væk, går alarmen.

Appen koster 9 kr. og du har mulighed for at sætte en radius af sikkerhedsområde, se de seneste flytninger af båden og vælge hvilke alarmer du vil have.

Plus: app’en er let at bruge, mange fede muligheder for forskellige indstillinger

Minus: app’en er ikke blevet opdateret længe så den kan crashe i iOS10 systemet.

OBS. Denne app er ikke blevet opdateret længe. Køb den ikke mere. Brug stedet Zenkou – Anchor Watch Alarm eller Anchor Pro

Smart Røgalarm

Vi har valgt at opdatere vores gamle ikke smarte røgalarmer til Netatmo Smoke Alarm. Nu snakker alle røgalarmerne bedre sammen, vi får notifikationer på vores mobil og der 10 års batterilevetid. Det giver en bedre beskyttelse af vores hjem, hvis ulykken skulle ske. Hvilket vi selvfølgelig aldre håber sker. Vi føler os dog lidt bedre stillet med flere alarmer rundt i huset samt i garagen, hvor vi har solceller, inverter og batteri.

Notifikationer på mobilen

Hvis vi ikke hjemme og røgalarmen starter, så får vi notifikationer om at røgalarmen er udløst, så snart røgen opdages af røgalarmen. Vi kan også koble flere familiemedlemmer/naboer på, så de også kan få en notifikation. Det har vi dog undladt, da det kun vil give udfordringer og bekymringer, hvis en røgalarm starter.

netatmo røgalarm
Netatmo røgalarm placeret i vores lydloft i stuen.

Batterilevetid på 10 år

Vi har ledte længe efter en smart røgalarm som kunne kobles til strøm, men det var kun muligt at finde nogen til batteri. Da røgalarmerne kører på batteri, så er det selvfølgelig mere enkelt, da vi ikke skal forbinde alarmer til ledningsnettet. Nu kan vi montere de trådløse røgalarmer på lofte i huset, hvor det giver bedst mening.

Netatmo Smoke Alarm lover en batterilevetid på ca. 10 år alt efter hvormeget røgalarmer bruges/testes mm. Det er jeg dog lidt spændt på om det holder, men jeg vil også være godt tilfreds med 5-7 år. Nu må vi se hvad der sker med batterilevetiden.

OBS. det er desværre kun notifikationer som sendes til din mobil. Desværre kan røgalarmen ikke “tænde” de andre i huset. Det er desværre lidt uklart i videoen.

Hvor skal min smarte røgalarm monteres?

Hvis muligt så anbefaler Netatmo at installeres en Smart Røgalarm i alle soveværelser, børneværelser og gangarealer. Det vil også være en god ide med en i dagligstuen, på loftet og i kælderen. I vores tilfælde ville det bliver 10 stk. hvilket bliver for dyrt.

Vi har opsat 4 stk. i vores hus. En i stue/køkken, én i bryggerset, én i soveværelser og én garagen. Vi parker ikke bilen indenfor i garagen, da det ikke anbefales at placere røgalarmer i badeværelser og i garager.

Gode features

  • Automatisk kontrol af batteri, wifi signal og røgsensor
  • Underretning om lav batteriladning efter 10 år
  • Påmindelse af lydtest mindste én gang om året
  • Mulighed for at afbryde alarmen fra mobilen
  • Wi-fi til fjernalarmering, når vi ikke er hjemme
  • Røgalarmen er ikke afhængig af andre produkter eller strøm
  • Mulighed for at styre dem i Apple HomeKit

Plads til forbedringer

  • En vigtig feature som Neatmo røgalarmerne mangler er at alarmerne kobler rigtig sig sammen i ét netværk dvs. hvis alarmen går i garagen, så bliver alle andre de andre røgalarmer også tændt, men det fungerer kun via notifikationer via appen som sendes til mobilen. Det er mega skuffende at det ikke virker.

Andre smarte røgalarmer til Apple HomeKit

Owl Wired – en røgalarm, kulilte sensor med indbygget overvågning (kommer til sep 2021).

Eve Smoke Detector – røgalarm og varmesensor med næsten de samme features som Netatmo Smokealarm.

homekit smoke detector
Close-up af Netatmo røgalarmen med 2 dioder. Den ene diode lyser svagt hver 30. sek.

Kalkfrit vand og vandskadesikring

Vi har valgt at udskifte vores BWT AQA Basic afkalkningsanlæg til det nye BWT PERLA. Anlægget fjerner stadigvæk kalk, men nu beskytter det også vores hjem mod vandskader.

OBS. indlægget er sponsoreret. Holdningen er dog helt og holdent min egen.

Vi er super glade for hverdagen uden et minimum af kalk. Vores hverdag bliver nemmere og vi bruger mindre tid på rengøring samt færre mængder af sæbe i badet, vaskemaskinen og i opvaskemaskinen.

Den nye BWT PERLA kan producerer op til 53 liter kalkfrit vand i minuttet og er egnet til 2-12 personer. Perlaen giver os kalkfrit vand 24 timer i døgnet.

App-styring og notifikationer

Vi har forbundet Perlaen til BWT@home app via wifi, hvor vi får relevante notifikationer. Vi kan desuden få et overblik over anlæggets status med nye, smarte og intelligente funktioner eksempelvis ved service eller når der skal fyldes mere salt på anlægget. Perla blødgøringsanlægget passer derfor godt til vores smarte hjem.

Sådan fungerer det nye Perla Blødgøringsanlæg.

Perla beskytter vores hjem mod kalk og vandskader

Integrerede sikkerhedssystemer minimerer risikoen for vandskader og indbygget vandskadealarm beskytter vores hjem mod vandskader. Vi har koblet fire Aqua Guard til blødgøringsanlægget, som kan lukke for vandtilførslen, hvis et vandrør eller vaskemaskine springer læk.

Der kan tilkobles op til 10 trådløse vandsensorer (AQA Guard Wireless Sensor), som lukker automatisk for vandet ved unaturligt vandforbrug, lukker straks for vandet hvis der registreres vand på gulv, registrerer sivende vand fx løbende toiletter. Der er også en sikkerhed ved strømsvigt, hvor anlægget stopper automatisk regenerering (unødigt vandforbrug samt vandskader undgåes)

Perlaen har desuden en Ferietilstand som sikrer os mod vandskader og unødvendig brug af strøm.

Perlaen er til dem som

  • Bor i parcelhus eller villa
  • Ønsker kalkfrit vand døgnet rundt
  • Har et højt vandforbrug
  • Bruger vand flere steder ad gangen
  • Har en pool, spabad eller et stort badekar
  • Vil beskytte dit hjem mod vandskader
  • Ønsker ekstra sikkerhedsfunktioner, fx ferietilstand
  • Elsker app-styring og smarthome integration
Sådan virker Aqua Guard til BWT Perla blødgøringanlægget

Tre vigtige ting

Intelligent forbrug af salt og vand: PERLA tager altid udgangspunkt i det faktiske forbrug af blødgjort vand.

Notifikationer om saltforbrug og tid til påfyldning: Overvåger den faktiske saltbeholdning, hvilket angives i app, e-mail og display

Lukket og hygiejnisk konstruktion: Snavs trænger ikke ind og saltbeholderen holdes tør og ren. Mulighed for ferietilstand – lukker for vandtilførsel, når du er væk hjemmefra i en længere periode

Anlægget benytter Perla Tabs og IoClean rensetablet skal bruges hver 6. måned for høj sikkerhed og hygiejne.

Brug af Danfoss Living Connect i et år

Kan vi spare noget med Danfoss Living?

Vi har brugt Danfoss Living Connect Termostater i snart et år. Det er derfor tid til at gøre regnskabet op. Har vi sparet noget? Har det gjort vores liv lettere? Har varmen været bedre tilpasset i rummene? Vil vi anbefale systemet? Hvordan snakker systemet sammen med resten af det smarte hjem?

Målet med købet af Danfoss Living har været at få en lavere varmeregning, da vi bor i et murstens hus fra 1930’erne som på ingen måde er isoleret hensigtsmæssig. Udregninger inden købet af Danfoss systemet viste, at vi om året vil kunne spare mellem 50-75 kr. pr. radiator. I huset har vi 9 radiatorer – altså en besparelse på ca. 450-675 kr. om året. Sætter man besparelse op mod hvad systemet har kostet, så vil det tage ca. 9 år at tjene ind.

Grunden til at vi lavede så stor en investering?

Vi håbede at systemet på sigt kunne tjene sig ind, men vigtigst af alt var at der vinteren igennem er en god konstant temperatur i hele huset som let kan styres med en app eller controller.

Samtidig skulle systemet let kunne skrue op og ned automatisk. Det kunne f.eks. være når vi ikke er hjemme eller vi er taget på ferie, så vi ikke bruger unødig gas til at varme huset op.

Pris for Danfoss Living systemet

  • 9. stk Danfoss Living Connect RA elektronisk termostater
  • 1. stk Danfoss Living Connect Link styring –  fjernstyres via App
  • Termostater og styringsboks er købt hos BilligVVS.dk den 1. november 2015. Pris 4.654 kr.

Levering og opsætning af Danfoss Living

Opsætningen af systemet gik let med at connecte termostaterne til styreboksen og koble app og wifi på. Dog var der en enkelt fejl på en af termostaterne, hvor batteriet ikke kunne give strøm. Det blev dog hurtigt fikset med en ny termostat sendt med posten.

Aflæsning og forbrug af naturgas

  • Dansfoss tages i brug d. 9. nov 15 – aflæsning af måler 27.293 m³
  • Aflæst måler af naturgas pr. 10. aug 28.528 m³

Pt. har vi brugt 1.235 m³ siden installationen dvs. 123,5 m³ pr. måned. Det giver 1.482 m³ i 2016 – altså en større regning end forventet. Det bliver altså spændende og se hvilket regnestykke der bliver det rigtige! Det skal dog lige siges at der er kommet en lille ny til i familien, som selvfølgelig også har indflydelse på gas/varme-regningen.

Data usikkerhed og for lidt måledata

Det skal bemærkes at det er for lidt data at basere en større konklusion om systemet ikke giver besparelser. Vi har kun brugt Danfoss systemet i et år, hvilket giver for lidt måledata. Andre Danfoss brugere har opnået en ganske god besparelse ved at have systemet, kontra Danfoss Living mod de mindre gamle regulerede termostater.
Sammenholdt med vejrets indflydelse (vind), og skiftende temperaturer over året, ville det også være godt at sammenholde dataerne med flere års måledata.

Andre brugere fortæller os at der ER penge at spare. Nogle at de kan spare omkring 15-20 % på varmeregningen.

Dong Energy Elforbrug
Dong Energy Elforbrug
Info fra selvbetjening på Dong hjemmeside:

Årsforbrug 2015 - 10.409,14 kr - 1.319 m³
Årsforbrug 2016 - 11.100 - 1.364 m³ (est.)

Obs. årsforbruget i Dong Energy løber fra 01.04.15-31.03.16, så det gør at hele regnestykket ikke er helt retvisende.

Forbruget i 2016 er estimeret ud fra før installering af Danfoss.
Danfoss Living
Danfoss Living styreboks hænger på væggen.

Bliver Danfoss systemet opdateret i fremtiden?

Det bliver spændende og se om Danfoss har planer om at opdatere og videreudvikle systemet. Grundlæggende er det et godt stabilt system, hvor vi kun har oplevet et enkelt nedbrud og en enkelt fejl med wifi. En vigtig detalje fremover er dog at systemet bliver opdateret med nye funktioner og services.

Tiden i app-verden går hurtig og på 3/4 år har Danfoss kun valgt at opdatere én gang både sin app og systemet. Jeg ville ønske Danfoss var endnu mere seriøse og udviklede med større hast. Som forbruger kan man være bange for at der ikke kommer nye funktioner, tilføjelser eller services.

Spørgsmål til Danfoss

  • Kommer der integration til iOS10 Homekit? Så der er endnu bedre integration med det smarte hjem.
  • Bliver der mulighed for at hente data om forbrug osv. evt. integration med priser på gas mm.
  • Kommer der en billigere styrerboks uden touchskærm, men som kun er koblet op på jeres app i stedet. Det ville gøre systemet billigere og man vil kunne gemme styreboksen væk og styre alt fra appen.
  • Vil det i fremtiden være muligt at vælge et andet tidspunkt (end op til 30 min) for hvorlænge, der går før radiatorerne tænder, når jeg har åbnet et vindue ?
  • Hvornår kan app’en give mig notifikationer, hvis der bruges betydeligt mere varme i et rum end de andre?
  • Radiatoreventileren skal holdes fuldt funktionsdygtig, så hver torsdag omkring kl. 11 åbner ventilen helt og derefter vender tilbage til normal indstilling. Kan det ændres?
  • Vil det være muligt at man hver vinter sætter termostaterne til at tilpasse sig selv til varmesystemet, så opvarmningstiden tilpasse de sæsonbetingede temperaturændringer?
  • Systemet bruger standarden Z-Wave som er førende inden for SmartHome teknologien, men hvordan jeg om systemet er kompatibelt med de hundredevis af smart home produkter/devices.

Som sagt er disse ønsketing, men vigtigst for mig er at Danfoss viser at dette system er fremtiden for dem ellers kan de let blive overkørt af f.eks. NEST (google), SmartThings (samsung) og andre store firmaer.

…MEN DANFOSS TAK FOR ET FEDT PRODUKT! – Jeg vil klart anbefale det til andre…

Danfoss Living opdatere med nye enheder

  • Tænd/sluk-enheder

Det er nu muligt at tilføje tænd/sluk enheder til Danfoss systemet.

Det fungerer ved at man køber en Danfoss Living Connect stikdåse. Det kan enten være en

  • Danfoss Link TM HR (skjult relæ)
  • Danfoss LinkTM PR (plug-ind relæ)

Enheden bruges til at tænde og slukke for varmeelementer eller andet elektrisk udstyr manuelt eller som del af et planlagt program.

Relæerne er del af Danfoss Link TM-systemet, der anvendes til trådløs styring af varmesystemer i beboelsesejendomme og i mindre erhvervsejendomme.

Danfoss LinkTM HR Skjult Relæ kræver en strømforsyning på 230 V og skal i henhold til gældende bestemmelser installeres i et indbygget kabinet eller vægkabinet.

Danfoss LinkTM PR Plug ind Relæ kræver en strømforsyning på 230 V og skal tilsluttes en ubenyttet stikkontakt

iRobot – Rengøringstjerne nr. 1

Så kan vi byde velkommen til endnu en robot i familien. Denne gang byder vi velkommen til iRobot – en sej robotstøvsuger. Den er støvsugningens nye bedste ven. Det skal siges at iRobot ikke er perfekt, men den forlænger tiden mellem de normale støvsugninger. Før i tiden støvsugede vi hver ca. hver uge, men kan vi nøjes med en grundig støvsugning hver 14-20 dag. Det kan mærkes!

Unpacking af iRobot

Min første fornemmelse af iRobot er utrolig god. Indpakning og materialer virker rigtig lækre. iRobot virker virkelig som et kvalitets produkt, lidt på den apple-agtige måde. Den er bare rar at pakke ud.

Unpacking af iRobot Roomba 966.

Den først test med iRobot

Det gik jo fantastisk Roomba startede bare op og begyndte at støvsuge med det sammen. En super let og intuitiv opsætning som alle kan finde ud af.

Første test af iRobot Roomba 966

Hvorfor valgte vi iRobot?

Vi valgt iRobot, fordi har det er et firma som har mange år på markedet. Virksomheden blev grundlagt i 1990 og iRobot er en amerikansk virksomhed. Firmaet er startet af robotingeniører fra Massachusetts Institute of Technology, og de har lavet mange robotstøvsugere gennem årene.

Det er også et firma som udvikler og kommer med jævnlige opdatering til både app og robotten firmware. Det giver altid en følelse af man man får noget ekstra, når der kommer opdatering med nye features.

En af de nyeste opdatering er Google Home integration, som gør jeg kan tale med min Sonos højtaler og bede iRobot som at starte, kører hjem og slutte rengøring. Du kan læse mere om mit SmartHome-projekt.

Galleri af iRobot Roomba

En holdbar robotstøvsuger

Vores robotstøvsuger har nu kørt i flere år… rettere sagt 6 år og den kører stadigvæk bare godt. Vi har ikke skiftet nogen dele, men rengjort det grundigt et par gange. Batteriet er dog ved at være brugt op og den skal oftere tilbage i laderen, men der er ikke noget som skaber udfordringer, da den støvsuger når vi ikke er hjemme.

Info om iRobot Roomba 966 

Det er muligt at tilslutte Roomba til hustets wi-fi med iRobot Home app. Appen bruges til planlægning, overvågning og problemløsning.

iAdapt® 2.0 med vSLAM® teknologi

  • Responsivt systematisk navigation med visuel lokalisering og kortlægning
  • Vender tilbage til opladerstationen efter cyklus, genoplader og fortsætter automatisk cyklus
  • Light-Touch bumper med infrarøde front sensorer
  • Infrarøde afsats-sensorer
  • Optisk gulv trackings sensor
  • DirtDetect 2: akustiske og infrarøde sensorer
    • Fokuseret rengøring med konsekvent rengørings kompas
    • Indikator for fuld støvbeholder

3-steps rengørings system

  • Sidebørste
    • Opfanger støv i hjørner
  • AeroForce rengørings hovedmodul i gummi
    • Nærmest vedligeholdelses fri
    • Agiterer og nedbryder skidt
    • Op til 50% mere effektiv rengøring end 600/700 Serierne
  • Højkapacitets støvbeholder
    • Gen 2 motor (Op til 5x mere air power end Gen 1)
    • Højeffektiv AeroForce® filter
    • 0.6L kapacitet

Ekstra info

  • Forbedret design / Slim-fit håndtag
  • Push-knap interface: CLEAN / DOCK / SPOT
  • Maks. aktionstid: 1 time, 15 min
  • Maks. opladningstid: 2 timer

Hvad er i kassen?

  • 1 Roomba 966 robotstøvsuger
  • 1 2130mAh Lithium-Ion Li+ batteri
  • 1 selv-opladelig Home Base®
  • 1 ekstra HEPA-Style filter
  • 1 ekstra sidebørste
  • 1 Dual Mode virtuelle vægge
  • 2 AA batterier

Snedkerkøkken og inventar

I vores nye hus har vi valgt at gøre lidt mere ud af køkken, entre og badeværelse. Vi har haft Jeppe Fabricius fra “Fabric idé & rum” til at tegne og bygge vores møbler.

Jeppe er en del af Amager Snedkerhus, som er et kollektiv af møbel-snedkere og møbeldesignere. Snedkerhuset idéudvikler, designer og producerer blandt andet møbler, køkkener, reoler og andet inventar for private og erhverv.

Kontakt gerne Amager Snedkerhus og fortæl om din idé. Så vender de tilbage med et løsningsforslag og et uforpligtende tilbud!

Vi har været utrolige glade for processen og arbejdet med at få møblerne bygget. Der er blevet lagt meget sjæl i hvert enkelt møbler og det fede, er at vi har fået noget ingen andre har. Vores køkken, entre og badeværelse er helt unikt… Tak Jeppe!

entre snedkermøbel

Galleri

Blog om smarthome, elbiler, sport, rejser og gadgets.