Tag-arkiv: sejlskib

Specialdesignet sejlslæder

Specialdesignet slæde til træmast med gennemgående sejlpinde

En gammel træmast med en ældre rustfri sejlslædeskinnne er ingen hindring, når skibet skal have nyt storsejl med gennemgående sejlpinde. Michael har i samarbejde med Quantum Sails udviklet nye sejlpindevogne til gennemgående sejlpinde.

Sejlslæder
Sejlslæde til storsejl med gennemgående sejlpinde brugt på en træmast

Billigt at udskifte til masteslæder på den gamle skinne uden at købe en ny skinne

En ny skinne med med fire vogne ville normalt koste flere tusinde kroner, men nu kan det gøres 400 kr. pr. vogn. De passer enda til den eksisterende lavprofil slædeskinne.

Vognene er lavet i aluminium med rustfri stålakser og 4 nylonhjul. Alle vognene er overfladebehandlet ved en eloxeringsproces som gør aluminiumet meget stærkt med korrosionsbestandige overflader. Eloxeringsprocessen giver desuden mulighed for et varierende farvevalg.

Plasticlommen på sejlet, hvor gevindpinden skrues i, er lavet af svenske Rutgersson. Gevindpindene er lavet efter Rutgersson Marin standard. Slæderne tilpasses til den enkelte mast rustfri masteskinne, da der findes et utal af forskellig størrelser skinner i mange materialer.

Sejlslæde
Sejlslæde set fra bagsiden med de fire nylon hjul

Fordele ved sejlpindevognene

  • Billig løsning istedet for at udskifte  hele masteskinnen
  • Pæn og diskret løsning til den gamle træmast
  • Passer til eksisterende lavprofil masteskinne
  • Sejlet kører bedre op og ned pga. mindre friktion med 4 hjul på slæderne
  • Mulighed for valgfrit farvevalg, hvis vognen ikke skal være sort
  • Vedligeholdes fri og holdbar løsning til den gamle træmast
  • Slæderne holder i lang tid og bliver hjulene eller andet slidt efter mange år kan det udskiftes
  • Alle sliddele fås i løsvægt og slæderne vil derfor holde til mere end et storsejl
Sejlslæde
Sejlslæde set fra siden

Hvordan bestilles de specialdesignede sejlslæder?

  1. Send et billede med din eksisterende masteskinne med mål og ønske om løsning. (Michael kan også komme forbi og måle op)
  2. Michael sender en mail tilbage med et forslag på en løsning og samlet pris.
  3. Godkendes løsningen sættes produktionen af vognene igang.
  4. Slæderne sendes til kunde indenfor 3 uger med mindre andet er aftalt.
  5. Kunden monterer slæderne på masteskinne.

Kontakt Michael Sinding-Jensen på mmsinding@icloud.com eller ring/send sms til 40 31 04 25.

Artikel i Bådnyt ang. sejlslæderne
Artikel i Bådnyt 2010 ang. sejlslæderne

Havkrydseren Marie – Havsørn II

Dette er det første indlæg om træskibet Marie. Havsørn II bygget af Olle Enderlein i 1966 i Storebro, Sverige. Bådtypen er en Havkrydser (sloop) med bådnummer 1041 med en Bermuda rigning.

Havsørn 2 - Marie
Havsørn 2 – Marie

Information om Havnsørn II

Marie er bygget i maghony og hun er 10,34 meter lang og 2,98 bred. Dybdegangen er 1,8 meter med et sejlareal på 52 m² og en vægt på omkring 6 tons. Ved kapsejladsmåling efter N.N.L- målereglen er sejlarealet på storsejlet 29,91 m² og forsejlet (=85 % af fortrekant) 19,23 m². Det giver et samlet areal på 40,14 m².

Maries hjemhavn er Lynetten i København, hvor den har ligget siden 1990. Ejerne er Marie Buchvald og Michael Sinding-Jensen. Marie og Michael har købt Havsørnen II i Norrköbing, Sverige den 22. januar i 1989 af Heikki Bodsunder. Dengang hed Havsørnen Elisabeth.

Havsørnen II er leveret fra Storebro Bruk den 18. maj 1966 til Stokholm. Der er ca. bygget 70 eksemplar i tiden 1964-68. Bådens tilværkningsnummer er 311. Pris for sejlklar Havsørn II i 1970 omkring 80.000 kr.

N.N.L. - målereglen for Havnsørn 2
N.N.L. – målereglen for Havnsørn II

En forening for folk med lyst til at sejle

Kjøbenhavnske Træsejlere (KTS) er en forening af aktive træbådssejlere i Øresundsområdet. Torsdagskapsejladserne er en vigtig del af foreningen. Mesterskabet kører over 17 torsdage i maj, juni, august og september og foreningen kalder det for “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.

Foreningens formål er at stå for sportslige, kulturelle, instruktive og sociale arrangementer  for medlemmerne, der understøtter interesssen for klassiske træbåde.

Michael Sinding-Jensens havkrydser Marie er også en del af mesterskabet. Michael tager en del billeder af “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.

Kjøbenhavnske træsejlere
Kjøbenhavnske træsejlere til kapsejlads om Øresundsmesterskabet for træbåde

Foreningens medlemmer kommer fra hele øresund

Kjøbenhavnsmesterskabet for Træbåde arrangeres i juni og Hveen-turen for Træbåde er altid i august. Vinteren igennem er der mange andre aktiviteter og du kan få et overblik i kalenderen på hjemmesiden traesejlere.dk

Hovedparten af bådene i foreningen har Svanemøllehavnen som hjemhavn, men foreningens medlemmer findes også i Lynetten Lystbådehavn, Fiskerihavnen, Kalkbrænderihavnen (Sundkrogen), Tuborg   Havn,  Langeliniehavnen, Christianshavns Kanal, Trangraven, Hvidovre Havn, Kastrups to lystbåd-havne og Sundby Sejlforenings Havn.

Kapsejlads med gamle træbåde i Øresund. Kjøbenhavnske Træsejler kæmper i hele sommerperioden om Øresundsmesterskabet.

Videoen er filmet torsdag den 22. september 2016 til en af de sidste sejladser i år. Super perfekt sejlvejr for en helt almindelig september dag.

Aktiv forening for træbådssejlere

Kjøbenhavnske Træsejlere (KTS) er en forening af aktive træbådssejlere i Øresundsområdet.

Foreningens formål er at stå for sportslige, kulturelle, instruktive og sociale arrangementer for medlemmerne, der understøtter interesssen for klassiske træbåde.

Foreningens vigtigste aktivitet er Torsdagskapsejladserne, som vi sejler 17 torsdage i maj, juni, august og september. Vi kalder det også for “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.

Information fra foreningens hjemmeside.

kjoebenhavnske-traesejlere-31