Dubai City fra Burh Kalif skyskraberen.

Dubai – What a crazy but fantastic place!

Dubai handler på alle måder om det overdrevne: lange rækker af skyskrabere, kunstige øer, gigantiske malls, der vokser op af ørkenen…

Læs også om vores rejse ned gennem Europa i en autocamper i 2 måneder.

Dubai city
Dubai city

På ferie med familien i Dubai

En uges ferie i Dubai kan anbefales til alle familier med børn. I får fantastisk stabilt og “godt” vejr (især i okt-mar er der ikke for varmt). Der er tonsvis af lækre stande og hoteller, men du kommer garanteret til at bo et sted, hvor du kan høre en byggekran eller to larme. Det er nemlig ufatteligt, hvor meget der bliver bygget i Dubai.  Det er dog til at leve med og du bliver helt sikkert imponeret af deres  byggelyst…

View fra Burj Khalifa Skyscaper i Dubai
View fra Burj Khalifa Skyscaper i Dubai

En ørkenby der bare vokser sig større og større…

Det er på mange måde en imponerende by der på kort tid er bygget i en ørken ud til vandet. Byen er aflang og strækker sig ca. 55 km ned langs kysten væk fra lufthavnen. Alle hotellerne og højhusene er placeret langs stranden. Der kører en metro på 55 km-strækningen, men ellers er byen bygget til biler. Ikke elbiler men store benzinslugerer samt lækre og dyre designerbiler. Der er en meget imponerende bilpark i byen med ferrarier, lamboginier og corvetter.

Biler i Dubai
Hvide biler er populære i Dubai pga. af varmen i sommerperioden.

En forvandlet by på få år…

Efter oliefundene i 1970’erne indså sheik Rashids at landets olieforekomster ikke var uutømmelige, og det blev derfor besluttet at investere i en helt ny fremtid for Dubai: bystaten skulle satse på turisme og finansektoren. Nu 40 år efter, er Dubai fuldkommen forvandlet.

Seaview fra Monorail nær The Palm Atlantis
Seaview fra Monorail nær The Palm Atlantis

Dubai er Verdens Experimentarium 

Dubai har forvandlet sig fra sig fra at være perlekystens mekka til en metropol med skyskrapere, så langt øjeet rækker. Det har kostet uanede summer, men penge er aldrig et problem. Det vælder jo op af ørkensandet med olie. Det betyder at Dubai fremstår som en eksperminterende og facinerende sammensmeltning af Østen og Vesten, hvor de vildeste og mest facinerende arkitektoniske påfund kan tillades.

Personalet står på spring for at hjælpe

Servicen er i top. Der står altid 2-3 mennesker klar til at tage imod dig hvad enten du er på vej ind i en butik, købe mad eller tjekke ind på hotellet. Det virker overvældende og lidt tosset, men der er altid super rent og pænt overalt. Selv vejene i gågaderne bliver vasket dagligt…

Overalt møder du venlige og hjælpsomme mennesker. Du føler dig helt sikker ved at gå rundt i byen på egen hånd. Det virker som om alle fattige er sat i arbejde eller er smidt ud af byen.

Rengøringsfolk gør gågaden klar inden butikkerne åbner
Rengøringsfolk gør gågaden klar inden butikkerne åbner

Fantastiske spisesteder i Dubai

God pizza restaurant
God pizza restaurant

Dubai by kan deles op i 3 områder

  1. Dubai Creek, Dubai Lufthavn, Bur Dubai (den gamle bydel)
  2. Jumeirah med Burj Khalifa, Dubai Mall, Business bay, Burj al-arab
  3. New Dubai med Dubai Marina

Top 10 udvalgte turist seværdigheder i Dubai

  1. Burj Khalifa
  2. Dubai Mall med Dubai Fountain
  3. Dubai Marina
  4. Burj al-Arab
  5. Sheikh Zayed Road
  6. The Palm Jumeirah med Atlantis Hotel
  7. JBR Walk
  8. The Beach
  9. Dubai Creek
  10. Monorail
Udsigten over Dubai Beach
Udsigten over Dubai Beach

Pris for en uges ferie i Dubai

Flybilletter of hotel er købt 2 måneder før afrejse, så prisen har helt sikkert også været påvirket af det sene køb.

  • Flybilletter 9.000kr
  • Hotel 8.500 kr
  • Frokost/aftensmad og lommepenge 5.000kr
  • I ca. alt 22.500kr

Prisen er beregnet udfra to voksen og et barn på 1 1/2 år.

Pakkeliste til et barn til Dubai-turen

Vi havde stor succes med at medbringe følgende ting på rejsen til Dubai med vores dreng på 1 1/2 år. Flyveturen tager omkring 6-7 timer så forberedelsen inden flyveturen er vigtig for at få det til at køre bedst muligt for alle.

  • Klapvogn
  • Badelegetøj
  • Badebleer
  • Solcreme
  • Havregryn

Medbringes i flyet

  • Drikkedunk
  • Madpakke til flyet
  • Sutter og elefant
  • Dyne til flyet
  • Legetøj på snor
  • Bøger
  • Pusletaske
  • Skiftetøj + nattøj
  • Bæresele
  • iPad med offline spil og film
  • Sutsko

Det skal siges at flyselskabet Emirates er utrolig serviceminded når det gælder familier med børn. Vi har haft den bedste oplevelse ved at flyve med dem. Selvom vi sidder i A380 verdens største passagerfly som har plads til 520 passagerer har stewardesserne stadigvæk tid til at sørge for børn og forældre.

Ps. vi glæder os allerede til næste rejse…

Læs mere om Dubai.

Verdens største passagerflyver A380
Verdens største passagerflyver A380

2 tanker om “Dubai – What a crazy but fantastic place!”

Skriv et svar