166 tanker om “Vi er klar med solceller, batteri og elbil”

1. Hej Rasmus, super fedt med de solceller. Jeg er bare lidt skeptisk på hvormeget de fylder. Du skriver :….Solcellerne ligger på et stort fladt garage tag (med 5 graders hældning) på ca. 70 m2, som ikke generer naboer eller os selv. Skal der virkelig bruges et tag på 70 m2 for at få plads til de 18 Longhi solceller? God dag /Anders

   Svar

   1. Ah. Det forstår jeg godt. Det er min garage som er 70 m2, men solcellerne fylder omkring 33 m2. Det er lokalplanen som siger at der max må være 50% solcelleareal på taget. Hvis det havde været muligt, så ville jeg gerne have haft 100% solceller på taget.

      Svar

   2. Hej Rasmus, vildt interessant !

      Vi står lidt i samme overvejelser, og har et spørgsmål: Den strøm du lader på hybrid batteriet, og senere trækker igen, er den afgiftfri, eller skal der også her betales en afgift ? Hvis der ikke er afgift, er det jo lidt som at være offgrid.

      På forhånd tak.

      Svar

      1. Hej Jørgen. Al strømmen jeg henter fra mit batteri betaler jeg ikke afgift af. Så det handler om at bruge, så meget strøm som muligt fra batteriet, men det kører helt automatisk. Så er skønt.

         Svar

2. Hej Rasmus, er i gang med at planlægge vores solcelleanlæg, dog til start uden batterie. Det sagt, så kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig om du med dit anlæg i marts og april har haft nok el fra anlægget til at kune loade batteriet helt op over dagen? og hvad er jeres el grundforbrug per time i Kwh over dagen ? Tak. Mvh Pascal

   Svar

   1. Hej Pascal. Tak for din besked. I marts og april er batteriet blevet fyldt op næsten hver dag (dog ikke på regnvejrsdage).

      I marts 2021 har vi produceret 469 kWh og brugt 509 kWh.
      I april 2021 har vi produceret 781 kWh og brugt 430 kWh.
      I maj 2021 (pr. 12 maj) har vi produceret 268 kWh og brugt 185 kWh.

      Vores daglige gennemsnitlige elforbrug ligger ca. på 15 kWh.

      Svar

3. Hej Rasmus, tak for svaret 🙂

   Godt at læse at du formå at loade batteriet allerede fra marts måned. Vores daglige forbrug ligger også på ca. 15kWh med et grundforbrug om natten på ca 0,43kWh og 0,6kWh om dagen, da jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra.

   Havde også kigget på True Energie appen og spørger mig hvorfor du har valgt den relativ dyre Amp Guard løsning frem for at bruge et smart-me modulet i strømmåleren til at regulere ladestrømmen med ?

   Du har dog fået en rigtig god pris på dit anlæg, jeg har endnu ikke modtaget et tilbud som matcher dit med solceller, batterie og ladestænder…

   Venter stadig på mit tilbud fra EnergiElektrikeren…

   Svar

   1. Hej igen.
      Ja det er ret fedt med batteriet, men når man har det så vil man gerne have et større batteri… De er dog for dyre endnu. Men jeg ønsker mig 5 kWh mere 🙂

      I forhold til Amp Guard, så var det lige den eneste mulighed jeg kunne finde, da jeg har en Cerius måler uden mulighed for at sætte et smart-me (f.eks. fra Kamstrup) ind i.

      Har du fået en pris endnu?

      Svar

4. Ja, hvis batterierne ikke var så dyre endnu kunne man godt bruge mindst en 15 kwh 😀

   Efter lidt skriveri med True Energy supporten fandt jeg ud af at appen kan tænde og slukke for ladestrømmen, men pt. kan den ikke styre ladestrømmen som Amp Guard kan, så i den hensigt er Amp Guard en bedre løsning.

   Det sagt, så viser Sonnen hybrid 9.53 datablad at din Sonnen kan levere 4.6 kW, så tænker den maks kan levere 3,7 kW ren solstrøm til billoaderen og dermed skal man trække ekstra el fra nettet til at loade hurtigere?! Bliver spændende at læse et indlæg om det 😉

   Det kræver en del solpaneler før man kan loade med 7,4 kW eller enda 11 kW ren solstrøm….

   Blev endelig kontaktet af EnergiElektrikeren og han kommer en tur forbi i morgen, så glæder mig til at komme videre med mit solcelle projekt 🙂

   Svar

5. Hej Rasmus,
   Jeg har lige fået installeret et anlæg magen til dit bare med et 7,5KW batteri.
   Du skriver at du kan planlægge hvornår batteriet skal oplade fra Nettet, hvordan gør du det. Jeg syntes nemlig ikke jeg kan se en måde at gøre det på i Appen.
   På forhånd tak.
   /DanNielsen

   Svar

   1. Hej Dan. Tak for din besked. Jeg har skrevet lidt i min faq (nederest på siden, hvordan man tilgår og ændre settings. Det kan desværre ikke lade sig gøre via appen. Du skal ind over en browser. Det har dog ikke været så stor en succes som jeg havde håbet på. Jeg kommer dog til at nørde lidt mere til vinter, hvor jeg prøver at lave en test. Håber det kan bruges?

      Svar

6. Hej.
   Tak for en fin og informativ blog. Jeg følger interesseret med, idet jeg overvejer anskaffelse af et hybridsolcelleanlæg. Men da jeg har varmepumpe, betyder det et stort elforbrug om vinteren. Jeg er derfor nysgerrig efter at høre om dine produktionstal for nov-dec-jan-feb, når vi når dertil.

   Jeg er også interesseret i at høre lidt mere om det du nævner, at der er et større energitab end forventet. Hvor i processen sker det tab og hvor stort er det i % samt i w/h eller Kw/h, hvis du har data for det ?

   På forhånd tak
   Kirsten

   Svar

   1. Hej Kirsten. Tak for din besked. Jeg er jo selv i læringsfasen og bliver hele tiden klogere, og har på ingen måde fortrudt at gå solcellevejen.

      Så snart jeg har noget data for nov-dec-jan-feb, så skal jeg nok dele dem. Har vedhæftet produktionen i februar og marts, hvor vi lige havde fået sat solcellerne op.

      I forhold til at nævne “strømtabet”, så er det når solcellerne lader batteriet op. Her er et større energitab end jeg lige havde overvejet inden vi købet. Det er dog ikke noget jeg har kunne måle, men der er flere der har skrevet til mig om det. Jeg har dog ikke nogle tal på det, men der er noget jeg vil prøve at kigge på i fremtiden.

      

      

      Svar

7. Hej Rasmus, tak for en interessant blog. Jeg har installeret Solceller/Batteri i slutningen af november 2021 (Inverter/ Batteri er fra Huawei) og har nu den første fulde måned af målinger. Jeg ser det samme som du skriver med hensyn til at strøm som vises som eksport (og også import) i Appen svarer ikke til tal som kommer til – i mit fæld – Nettopower (og henholdsvis fra strømleverandør). Jeg har dobbelt-tjekket på “eloverblik.dk” og målinger svarer til dem energiselskaber regner med. Så i mit tilfælde er det App’en som er forkert. Og nu kommer jeg i tvivl om således ydelse af solceller vises korrekt i App’en. Trend passer godt nok. Der er bare tal selv som ser forkerte ud. Jeg undersøger nærmere på min side. Synes bare der er mærkeligt at det samme “problem” ses i anlægget fra to forskellige fabrikanter. Det vil være rart at høre hvad det skyldes på din side, hvis du finder ud af det. God sol fremover 😉

   Svar

   1. Selv tak. Dejligt at du læser med.

      Ja det er lidt mærkeligt at tallene ikke stemmer overens, men har har skrevet til Sonnen og sendt alle mine tal fra elselskaberne med. Så må vi se om de kan finde fejlen i appen. Jeg skal nok vende tilbage, når jeg ved mere. Godt nytår.

      Svar

      1. Hej Rasmus, jeg har nu fået en forklaringen fra min anlægsleverandør: “… systemet måler import og eksport med CT-klemmer på stikledningen (ligesom alle andre batteri-systemer), og det skyldes både pris, installationstid og plads i tavlen. På de tre parametre vinder CT-klemmer, men de taber til gengæld på præcision. […] Produktionen måles internt i inverteren, og er derfor betydeligt mere præcis end systemets målinger af import og eksport. Dvs. selve PV produktionen kan du regne med 100% (praktisk talt) i visningen på App’en.” Jeg ved selvfølgeligt ikke om afgivelsen du ser på din side har den samme årsag. Men til mig giver det god mening, og min konklusion er at – hvis jeg vil regne med de mest præcise tal – jeg skal tage solceller produktions tal fra App´en og import/eksport tal fra eloverblik.

         Svar

         1. Tusind tak for svar. Det giver god mening. Jeg har ikke fået svar endnu, men tænker nok det er hen i den dur. Jeg synes dog ikke at jeg har de CT-klemmer (jeg kan hver fald ikke se dem nogen steder).

            Svar

            1. Yes CT-klemmerne er fundet og det er præcis som du siger. Ærgerligt at det ikke kan blive mere præcist.

8. Hvor er det dog et fedt setup du har. Og mange tak for dokumentationen her.
   Hvad gør du i forhold til refusion af elafgift til elbilen?
   Jeg kan ikke finde ud af om der er en vej til at få refusion hvis man har solceller, da jeg ser det som noget der flytter en del på budgettet. Håber jeg tager fejl.
   På forhånd mange tak.

   Svar

   1. Hej Jonathan. Tak for din besked. Desværre er det ikke muligt at få refusion af elafgiften til elbilen. Jeg har længe ledt efter en måde at gøre det på, men staten har lukket for alt hvad der hedder refusion, når du har solceller. Clever har dog en løsning, hvor de tilbagebetaler til folk med solceller, men tror ikke den løsning holder særlig længe. Så det er rigtig ærgerligt og jeg vil ønske at der var en mulighed. Jeg har skrevet til Sonnen om problem og håber at de gennem deres software kan måle hvor meget der bliver produceret og hvor meget strøm der bliver købt, når elbilen bliver opladet. Så måske på sigt ville være muligt at få refusion. Det ville være lækkert.

      Svar

      1. Hej Rasmus.

         Mange tak for dit svar.
         Har du data på eller en fornemmelse af hvor stor procent af strømmen til bil du kan dække med din solceller?

         Svar

         1. Selv tak. Jeg har desværre et for lille grundlag til at kunne give et svar på dette, da vi først fik elbilen i oktober 2021. Det er jo først rigtig nu at der begynder at være nok sol og vi producerer mere strøm end vi selv bruger i husholdningen. Jeg drømmer dog om at vi fra april-september kan få 50% eller mere fra solen til opladning af elbilen (15.000 km pr. år). Men jeg har desværre ikke data nok til at kunne vise det.

            Svar

9. Hej Rasmus.

   Tusind tak for en god blog med masser af gode erfaringer og betragtninger. Jeg venter selv på at få installeret et 6,48 kwp hybrid anlæg med 5,2 batteri og med nettoafregningsgruppe 3 med vindstød, så det minder meget om jeres situation. Har i fået efterinstalleret en summationsmåler eller var denne allerede installeret i jeres nye hus?

   Med venlig hilsen

   Nicholas

   Svar

   1. Mange tak. Det er altid dejligt at høre at nogen kan bruge det 😀 Vi havde allerede en summationsmåler og cerius kunne gøre den klar online til solcellerne, så det kostede ikke noget at få dem kom på nettet. Tror at det ved Radius koster omkring 1500-1800 kr.
      God fornøjelse med det nye setup. Det er fed følelse at producere sin egen strøm og du kommer sikkert til at ønske dig et endnu større anlæg 😉

      Svar

      1. Hej igen.

         Du skriver flere steder at jeres elbil reelt kører 4,7 kWh pr. km. Mener du ikke 4,7 km pr. kWh?

         Jeg fik mit anlæg installeret og sat i brug i august med produktionsaftale med Vindstød og har været tæt på selvforsynende lige siden. Har købt 70 kWh i små 2 måneder mod ca. 700 kWh året før. Du har ret, man bliver mere glad når solen skinner. Især med de nuværende elpriser. Igen, tak for en god og informativ blog.

         Bedste hilsner

         Nicholas

         Svar

         1. Hej Nicholas.

            Tak for info. Det er nu rettet. Dejligt at der er nogen der er skarpe 👍 Og dejligt at høre om dit solcelle setup. Det har været en god sommer ☀️

            Svar

10. Hej Rasmus. Med de erfaringer du har med batteriet og indkøb af el om natten, tror du så det vil kunne være en ide, kun at købe et batteri? Jeg har nemlig ikke plads til solceller og ingen elbil, endnu 🙂 vil man kunne spare noget på elprisen?

    Vh Jens

    Svar

    1. Hej Jens. Det er en rigtig godt spørgsmål og jeg ville ønske det var lettere at lave regnestykket. Jeg har selv prøvet på vores batteri, men det er for besværligt, når manuelt selv skal ind og sætte det til hver aften, når der er billig strøm. Det blevet jeg hurtigt træt af. Jeg har dog kigget lidt på det danske firma Xolta som laver batteri-løsninger, men jeg har dog ikke prøvet eller set dem i praksis. Læs på jeres hjemmeside her: https://xolta.com/da/ Håber du finder ud af noget, så må du meget gerne vende tilbage. Hilsen Rasmus.

       Svar

11. Hej Rasmus
    Et virkeligt prisværdigt set-up du har skudt i gang her. Tak for det.
    Vi har et hus på 120 kvm som er energimærket A 2020. Opvarmning sker ved varmepumpe luft til luft. Total elforbrug er på ca. 5.500 kWh /år. Det burde vel være oplagt med solcelleinstallation. Nov, dec, jan og feb er forbruget ca. 2.700 kWh. Det er ca. halvdelen af det årlige forbrug af el i en periode af året hvor der er næsten ingen produktion fra cellerne er, også ifølge dine tal her på siden. Jeg er i vildrede om fornuften i investeringen?
    Jeg har været i kontakt med flere leverandøre af anlæg, der uden at have set på de forhold vi har her på adressen kommer frit frem med en pris på hele installationen. Det måske ikke særlig troværdigt.
    Jeg undre mig også over at mange foreslår fastgørelse af paneler på vores flade tag med betonfliser. I alt en belastning på mere en 500 kg. Derfor ser jeg positivt på din løsning med påsvejsninger af beslag til panelerne.
    Du har som jeg ser det teknikken siddende i et rum ifm garagen. Hvordan løser du udfordringen med at holde de plus 5 grader C som batteriet kræver om vinteren?
    Det var lige det. Venlig hilsen Jens

    Svar

    1. Hej Jens.

       Mange tak og tusind tak for at dele din historie. Jeg tænker at når du har varmepumpe, så får du nedsat elafgift på alt over de 4000 kWt du bruger. Du betaler vist kun 1-2 øre i elafgift og når halvdelen af dit forbrug ligger i nov, dec, jan og feb (hvor der ikke er meget sol), så tror jeg det er svært at få økonomien til at hænge sammen med et solcelle-anlæg.

       Jeg tænker dog også at det er en meget lille elregning du har, da du har varmepumpe?

       Ja, firmaerne har desværre ikke tid til at komme ud og kigge på adressen. Det bliver med luftfotos fra google.

       Jeg har desværre ingen erfaring med beslagene til betonfliserne, så der kan jeg ikke hjælpe med et råd.

       I mit skur (som er isoleret med 100 mm) har jeg en lille elradiator kørende på 8 grader i vinterhalvåret.

       Svar

       1. @Rasmus du har en pointe omkring elafgiften og varmepumpe.
          Elafgift er pt. 1 øre pr. Kwh – mod tidligere 1,12 kr – elafgiften falder jo over de næste kvartaler så den i 2023 kommer ned på 68,8øre + moms.

          Men det byder ikke at solceller ikke kan være en god ide for Jens Peter

          Som du tidligere har skrevet var tilbagebetalingtiden for dit anlæg 8 år med en el pris på 2 kroner pr. Kwh (inkl. afgiften på 1,12)

          Når nu elpriserne er steget som der i år, kan jeg se at den gennemsnitlige elpris med før afgifter og leverance gebyrer ligger på godt 2 kr pr. Kwh.
          Husk dog at elpriserne kan gå op og ned 🙂

          @Jens Peter – du skriver at det 500 kg ekstra på dit tag. Men hvis cellerne f.eks udgør 25 m2, så taler vi 20 kg pr. M2.
          Det skal dit tag gerne kunne holde til 🙂

          /Per

          Svar

          1. Glemt lige:

             @Jens Peter – du skriver ikke noget om anlægges størrelse i kwh.
             Men hvis kigger på noget at samme som Rasmus har, betyder det at umiddelbart burde producer omkring 5.000 kwh pr. År.

             Hvis du så egen forbruger de 50% selv – betyder det at dit elforbrug vil falde fra ca. 5.500 kwh til (5.500-5.000*50%) = 3.000 kwh. Hvilket gør at rent faktisk vil spare elafgiften på 1.000 kwh.

             Lidt har også ret 🙂

             Svar

          2. Tak for info med elafgiften. Skønt at den falder. Men ja det kunne være sjovt at få regnet efter og se om det kunne betale sig for Jens med solceller.

             Svar

          3. Hej Per
             Tak for din interesse for mit projekt. Allerførst er det korrekt, at der er reduktion af afgiften efter 4.000 kWh. Men det må vel nærmest være en illusorisk besparelse når man taler om priser på el og solcelleanlæg. Mit årlige totale forbrug er på 5.500 kWh
             500 kg betonfliser på mit flade tag plus 500 kg solpaneler med stativ. Jeg kender ikke ingeniørberegningerne for belastning af flade tage (hældning 2,5 grader).
             Når man fra Phønix Tag kan få PWP beslag ( Teknologisk Institut har sagt ok til dem), der svejses på taget så undgår man 500 kg. betonfliser og dertil stativ. Så burde man vel vælge svejseløsningen. Man skal dog have to ekstra paneler for at kompensere for hældningen på de 35 grader stativet giver. I tilgift udgår man det øjenbæ et solcellestativ giver på et funkishus.
             Jeg har pt ikke valgt et anlæg endnu. Markedet synes overmåde hedt. Og rådgivningen fra div. solcelleaktører er ikke optimal efter min mening. Salg kommer i første række for dem.
             Jeg har set de her paneler: . https://www.lampemania.dk/solcellepanel-jinko-460wp-sort-ramme-ip68-half-cut-palle-27-stk/
             Det er billig pris og ydeevner er vel i top. Mon de duer?
             De mange års garanti man giver på div. komponenter i anlægget er vel også illusorisk. Om fem år eller færre er aktuelt udstyr håbeløst forældet. pga af den mega udvikling, der sker på området. Man kan vel der sige: Vælg det billigste anlæg fsva inverter/batteri. det skal alligevel skiftes om ikke mange år!
             / Jens

             Svar

12. Hej Rasmus

    Tak fordi du deler din viden og alle detaljer med os andre solcelle-intersserede!

    Jeg går selv med tanken om et solcellesystem med batteri og har følgende behov:
    4000kwh til hus-forbrug
    5000kwh til en firmabil (bundet til en cleverlader)
    2000kwh til en bil nr 2

    Jeg kigger på Sunpower shingled cell solceller med en Fronius hybrid inverter og så et batterisystem der kan snakke med en billader til bil nr 2 samt tanke strøm om natten.

    Selv med en teknisk baggrund er det super svært at se igennem “marketings-tågen” og få reel viden om software muligheder og forskelle mellem udbyderne.

    Jeg læser at du ikke er helt tilfreds med software mulighederne ved Sonnen ift at tanke strøm om natten. Har du fundet noget andet der kunne være interresant – Xolta har jeg også kigget på.

    Svar

    1. Hej Jannek.

       Tak for de fine ord. Det er skønt at kunne hjælpe.

       Spændende med setuppet – tænker at det er fint. Måske er der en udfordring med at solcellestrømmen bliver sendt/brugt af Cleverladeren? Det skal du hvert fald være opmærksom på.

       Ja det er noget af en jungle, men skulle jeg selv ud og vælge en lader nu, så ville jeg kigge på GO-e https://www.evse.dk/product-page/go-e-11kw og Charge-Amps https://chargeamps.com

       Jeg har tidligere kigget på Xolta, måske det kan være en løsning, men umildtbart virker de lidt dyre end de andre fabrikanter af batterier. Jeg har dog ikke prøvet softwaren!

       Svar

       1. Det ser spændende ud – tak for tippet. Charge Amps lyder til at have fat i noget rigtigt. Jeg har selv kigget på noget mere DIY til en betydelig lavere pris hos https://www.smartevse.nl/ – det ser ud til at være gør-det-selv udgaven af amp guard+halo. Den er så også møg-grim at have hængende 🙂

          Har Sonnen lavet noget mere ved softwaren så du bedre kan styre optankning af strøm om natten?

          Svar

          1. Prøv at se på https://www.solarmanager.dk/

             det arbejder bl.a. sammen med Sonnen, Charge Amps og Go-e etc.

             Det kan dog klart anbefales at bruge en Easee ladeboks, fordi den kan skifte mellem 1-faset og 3-faset opladning, så man kan udnytte den længere til bil opladning, når anlægget ikke producerer så meget strøm, f.eks. om aftenen.

             Se også https://www.solarmanager.dk/support/#tab-udstyrsliste

             Svar

             1. Hej Ambiolix.
                Super fedt med http://www.solarmanger.dk. Det ser vildt spændende ud. Dem vil jeg prøve at tage fat i.

                Ja, Easee laderen den havde jeg glemt. Den ser også rigtig spændende ud og det er godt at man kan skifte mellem 1 og 3 faset, så sol-produktionen kan udnyttes bedre.

          2. Selv tak. Fedt med smartevse, den kendte jeg ikke.

             Sonnen har desværre ikke haft nogle større opdateringer på det seneste andet end muligheden for at downloade solcelledataen i et excelark. Det er stadigvæk besværligt mht. til styringen at optankningen til batteriet om f.eks. natten. Jeg ville ønske de lavede det muligt at tilgå via deres app.

             Svar

13. Hej Rasmus. Jeg har lige fået mit anlæg med 10 kWt batteri installeret. Ved du hvordan man forhindre elbilen i at tømme batteriet? Ville gerne have batteristrømmen til forbrug i huset om morgen, når strømmen er dyr.

    Jeg har Clever ladeboks.

    Kan man få elbilen til at lade uden om batteriet?

    Svar

    1. Hej Daniel. Jeg går udfra at det er et Sonnen-anlæg du har. Der kan du desværre ikke vælge at hvor strømmen skal gemmes eller bruges først. Så skal der noget mere software til a la solarmanager.dk.

       Svar

       1. Kunne du lever med at der aldrig blev brugt solstrøm til bilen?
          Hvilket jeg tror du kan, hvis du lader om natten og ikke vil bruge batteriet 🙂

          Da vil jeg mene at er der muligt, da jeg umiddelbar kan se at Sonne har en boks siddende og måle forbruget ind og ud til nettet.

          Hvis Clever laderen er tilsluttet før denne boks men efter den officiel elmåler. Skulle det gerne gøre at batteriet ikke bliver brugt til bilen.

          Mit svar er baseret på denne tegning fra sonne
          https://www.sonnensupportaustralia.com.au/uploads/2/9/8/5/29857561/published/slide1.jpg?1601267458

          Svar

          1. Tak for hjælpen – jeg må undersøge videre. Lyder til, at jeg skal have fat i en elektrikker.

             Svar

          2. Interessant med Sonnen Protect boksen – mon den sælges i DK?

             Svar

14. Det er lige præcis et Sonnen anlæg jeg har. Jeg prøver at tjekke Solarmanager.dk ud. Tak for svar 👍🏻

    Svar

    1. Det var så lidt. Fortæl gerne hvis du vælger Solarmanager. Jeg vil gerne høre mere om det.

       Svar

       1. Jeg har kigge lidt på det og tænkt tanken længere. Jeg kører for meget og lader for lidt om dagen, til det kan betale sig at lade på solenergi. Så ville jeg skulle have et meget større anlæg, før det giver mening.

          Svar

15. Hej.
    Står og skal bestille anlæg fra sonnen 15 KWh.
    Er i tvivl vedr. hvad for en charger til opladning af plug in hybrid jeg skal have
    👍

    Svar

    1. Hej Peter.

       Jeg er faktisk lige ved at undersøge lidt ang. ladere, hvis man har solceller. Her er lige et par af mine tanker, jeg har dog ikke særlig meget kendskab til hybridbil, men tænker de fleste hybrider lader med en lavere kraft, så det ikke er nødvendigt at vælge en 11 kWs lader. Det skal du lige huske.

       Først og fremmest er der nogle overvejelser du skal gøre dig, hvis du gerne vil oplade med solcellestrøm.
       – solen skinner i dagtimerne og bilen skal derfor være hjemme i det tidsrum.
       – det er ikke muligt at få muligt at få tilbagebetaling af elafgiften (refusion) for den strøm, du bruger til opladning af bilen. (obs. Clever betaler pt. refusionsudgifterne af egen lomme)

       Når du skal oplade bilen med solcellestrøm, så skal solcellerne producere en vis mængde strøm før opladningen kan starte. Der er mulighed for at lade på 1 eller 3 faser, som har betydning for hvornår opladningen kan starte.

       Det er bedst hvis ladestanderen har en dynamisk ladeeffekt mellem 1,4–22kW (1- og 3-faset opladning). Hvilket giver de bedste muligheder i forhold til opladning med solcellestrøm.

       Disse ladestandere understøtter pt. faseskift ved solcelleproduktion med en effekt mellem 1,4–22kW
       – Easee
       – Alfen
       – Go-e
       – Zappi by Myenergi (manuelt)

       Ladere som er optimeret til solceller, men som ikke kan kan lave faseskift. Dvs. de lader først på bilen, hvis solcelle-produktionen er ca. 4,1 kWh med mindre der hentes strøm fra nettet samtidig:
       – SonnenCharger
       – ChargeAmps

       Obs. for at ladningen kan styres er det nødvendigt med en styreboks a la solarmanger.dk.

       Håber det kan bruges?

       Svar

       1. Husk, det er ikke nok med en ladestation, der kan skifte mellem 1- og 3-faset opladning, du har også brug for en styreenhed, der kan udnytte dette og justere opladningsstrømmen i forhold til den tilgængelige solstrøm, hvis du kun vil oplade bilen med solstrøm.

          Svar

       2. Hej Rasmus, igen super fedt blog. Men en lille korrektur: jeg har en Zappi og er ret sikker på at man kan (manuelt) skifte mellem 1 og 3 fase. Jeg lader typisk med 1 fase i Eco+ mode, dvs. kun med solcellestrøm mellem ca 1.4 og 4.1kW eller i Fast mode med 3 fase (ca. 11kW). Man kunne skifte til 3 fase i Eco+ mode som du skriver og så lader den først ca. 4.2kW.

          Svar

          1. Hej Frank. Tak.

             Fedt, hvis Zappi’en kan manuelt skiftes mellem 1 og 3 faser. Jeg har prøvet at undersøge det lidt, men det har stået lidt uklart på hjemmesiden om der var én eller 2 modeller med 7 kW lader eller 11 kW/22kW lader. Men dejligt hvis den har muligheden.

             Jeg faktisk gerne se, hvordan det gøres i appen. Har du mulighed for at sende en lille video af det på sinding@me.com. Har du også en “harvi” og “eddi” i dit system?

             Svar

    2. De fleste hybridbiler, kan maksimalt lades med 3,6kw – på en fase.
       Jeg ville dog alligevel vælge tre faset 11 kwh (3×3,6kwh) lader – du vil bare ikke benytte de to af faserne når du lader.

       Pris forskellen for en 1 eller 3 faset lader er typisk ret lille, i forhold til start omkostning.
       Og du er fremtidssikret

       Svar

16. Jeg synes at dine beregning mangler den elafgift du få refunderet for solgte kwh til nettet. – Som jeg forstår dig har du solgt ca. 53% af 5.484 kwh i 2021 – svarende til 2.906 kwh – Disse kwh få du umiddelbart 90 øre +moms for, da afgiften refunderes for solgte kwh til nettet.

    I kroner og øre er det trods alt ca. 3.269,84.

    Svar

    1. Hej Per. Tak for spørgsmålet. Som vi snakkede om på mail, så er jeg i afregningsgruppe 3.

       Som du skriver sker det automatisk for afregningsgruppe 6. Det er desværre ikke muligt for afregningsgruppe 2 eller 3. Det ville ellers være dejligt 🙂

       Svar

17. Hej Rasmus

    Jeg synes ikke jeg kan finde din nye udregning på tilbagebetalingstiden med de nye EL priser. Måske det bare er mig men hvis du har det til at ligge kunne jeg rigtig godt tænke mig at se det.

    Skal nemlig i gang med at installere 14,5kw anlæg med et 12,5kw batteri. Min bank mand har efterspurgt hvad den forventede tilbagebetalingstid kunne være på sådan et. Smid noget ind i et diagram men det er jo at famle i blinde da der er så mega mange ubekendte.

    Kun derfor være fedt at se hvordan dit forventet regnskab ser ud da du har noget data på det.

    På for hånd tak

    Svar

    1. Hej Jens. Tak for dit spørgsmål. Jeg har desværre ikke selve beregningen med den nye tilbagebetalingstid, da jeg har fået ViaSol til at sende et nyt opdateret tilbud. Du kan se tilbuddet som billede under “Tilbagebetalingstiden for solcellerne”.

       Svar

18. Hej Rasmus

    Jeg bemærker du har brugt både Vindstød og Watts som leverandør af el. Hvad skyldes at du brug Watts – da jeg umiddelbart ville mene at Vindstød er den biligst leverandør, (rent Nordpool priser) ingen abb og ingen bind?

    Du skriver at du regner med at bruge 3.000 kwh til bilen om året.
    Du beregner ud fra hvad bilen bruger af watt pr. Km, men jeg synes ikke du tager højde for de ca. 10-15% der gå tabt når bilen lades via AC stikket.

    Mine egne data siger 12% på både min Hybrid bil og min elbil

    Svar

    1. Hej Per.

       Ja jeg har prøvet lidt forskelligt og egentlig var jeg mest glad for Barry (den gang det stadigvæk eksisterede). Deres app var genial med et super overblik over energiforbrug og månedlige betalinger.

       Jeg skiftede til Watts, da jeg troede at integrationen mellem mine data, pris og forbrug ville bliver bedre (altså liveopdateringer), men desværre har det ingen betydning om du er kunde hos Watts eller du bare bruger appen. Der er stadigvæk 1-2 dages venten for se ens forbrug.

       Jeg burde nok bare skifte tilbage til Vindstød eller måske prøve http://www.ewii.dk. Det kører dog fint pt.

       I forhold til spørgsmålet ang. ladetabet, så det det rigtig at jeg ikke har taget højde for det. For at være helt ærlig, så var det ikke noget jeg tænkte over i starten, men d. 30. august 2022 har jeg haft bilen i et år, så der vil jeg prøve at se, hvor stort ladetabet har været. Jeg er lidt forundret over de 12% som du skriver, det lyder af meget.

       Hvis jeg må spørge, hvordan har du målt/udregnet det med din opsætning?

       Svar

19. Hej Rasmus

    Tabet på 12% kan lyde voldsomt, en men konvertering af AC (veksel strøm) til/fra DC (jævnstrøm) er dyr.

    Det er også derfor at ladning af Solcelle batterier helst skal gøres fra Solceller direkte solcellerne som er DC og ikke fra elnettet.
    Jeg har ikke lavede de stor beregninger på dette (endnu), mit gæt er omkring 10%

    Et sted som vi ikke rigtig tænker over, er f.eks. vores lader til mobil telefoner – her kan tabet være helt op til 25% i konventering fra AC til DC.

    Så her et svar på dit spørgmål:

    Vi har to biler (en hybrid og en rent el) der skal lades.
    Hver bil har sin egen lader, henholdsvis en 3,6 kwh en fase lader og 11 kwh lader med 3 faser (bilen kan dog kun lades med 7,2 kwh).

    Før hver lader er der monteret en elmåler, som hver femte minut bliver aflæses alle elmålerne, og data gemmes i en database.

    Derudover henter jeg hver minut, data fra Volkswagens, om bilernes km-stand, SOC og de øvrige data som Volkswagen stiller til rådighed.

    Baseret på ovenstående data beregner jeg :

    Ladningernes start og sluttidspunkt,
    Kwh som er sendt bil laderen, og hvormange kwh bilen har modtaget.

    Baseret på ovenstående tal kan jeg beregne tabet, hvor hver eneste ladning. Tabet er højere om vinteren end om sommer.

    Jeg har ene Clever ladebrik som jeg nogle gange har brugt, på en 11 kwh AC lader.
    Her ser jeg samme forskel, blot set hvad bilen mener den har modtagede og hvad Clever siger de har leveret.

    På DC ladninger tabet umiddelbart 0%, men husk at Clever har et tab når de konverter fra AC til DC 400 volt.

    En af grundene til DC ladning kan være er dyrere pr. kwh end AC er netop dette tab.

    Da du har en Skoda, er jeg ret overbevist om at det samme type lade modul der sidder i vores biler.
    Så jeg vil forventede at tabet for dig er af samme størrelse.

    /Per

    Svar

    1. Hej Per.
       Så fik jeg endelig tid til at kigge lidt mere på ladetab og hvad der sker under konvertering af AC (veksel strøm) til DC (jævnstrøm). Hold da op hvor går der egentlig meget energi tabt!
       Jeg har ikke kunne lave de samme mine beregninger som dine, da jeg ikke har en elmåler før min lader. Jeg har dog sat en disclaimer med info om at “*i dette regnestykke har jeg ikke taget højde for ladetabet, når der ved opladning med hjemmelader sker en konvertering af AC (veksel strøm) til DC (jævnstrøm). Ladetabet ligger på omkring 10-15 % alt efter årstid og biltype (dette er ikke noget jeg har beregnet, men taget fra andre undersøgelser).

       Tusind tak for at gøre mig opmærksom på det. Jeg har nu prøvet at lave en udregning for vores elforbrug med elbilen:

       Vi fik vores Skoda Enyaq d. 31. august 2021 og et år efter har vi kørt 15.884 km og opladet med 2.991 kWh hjemme (med en stor del solcellestrøm) + ladet udenbys i 2021 med 103,3 kWh (á 407,86 kr.) og i 2022 med 281,9 kWh (á 1.303,17 kr.)

       På de 15.884 km (det første år) har vi i alt brugt:

       Opladning i alt for et år: (2.991 kWh + 103,3 kWh + 281,9 kWh) = 3.376,2 kWh

       Prisen for at køre de 15.884 km er (3 kr. pr. kWh * 2.991 kWh + 407,86 kr. + 1.303,17 kr.)* = 10.684 kr. Den pris har vi ikke betalt, da en stor del af strømmen kommer fra vores solcellerne. Hvor stor en del af strømmer som kommer fra solcellerne kan jeg desværre ikke sige.

       Vores elbil har ca. kørt 21,3 km/100 kWh – dvs. ca. 4,7 km pr. kW. Vi har ikke helt kunne ramme de 5,5 kW pr. km som var målet, da vi kører meget motorvej*.

       * Vores udregning for første år ligger på 21,3 kWh/100 km – altså ca. 4,7 kW pr. km. med denne udregning: (3.3376,2 kWh/15.884 km) * 100 = 21,3 kWh/100 km

       Svar

20. hvis du opper dine batterier til 5kwm mere vil du så ikke kunne bruge mere af din gemte strøm om aften og nat og dermed købe mindre strøm?

    Svar

    1. Hej Brian. Ja, det ville være fedt med 5 kW batteri mere, men prisen for batterier er ret høj for tiden. Så det bliver ikke lige nu at jeg skal udvide anlægget.

       Svar

21. Hej Rasmus
    Har du set priserne for levering af el fra 2023?
    Levering bliver 1,83 (Cerius) / 1.91(Radius ) DKK pr kwh, I tidsrummet fra 17.00 til 21.00.

    Cerius: https://cerius.dk/priser-og-tariffer/prisaendringer/:
    Radius: https://radiuselnet.dk/elnetkunder/tariffer-og-netabonnement/prisaendringer/

    Så det kan give mening at få beregninger med en pris på 3,50-4,00 DKK pr kwh inkl. den normale elafgift

    Svar

    1. Hej Per.
       Hold da op. Det er helt vildt. Det havde jeg ikke set komme, men selvfølgelig skal Cerius og Radius også betale mere i form af strømtabet, når elprisen stiger. Jeg havde bare ikke lige set at de ville smide det på os forbruger i første omgang. Det går jo hen og bliver en del penge også, så du har nok ret med de 3,5-4,0 kr pr. kWh. inklusiv. elafgiften. Det er en vildt tid vi lever i.

       Svar

       1. Vi skal kan dog glæde os over at disse selskaber Cerius og Radius skal have et nul resultat. Evt. overskud skal tilbage til forbrugen.
          Det så vi i 2021 i Cerius område – hvor Cerius betalte, som jeg husker det 400 mill tilbage. Dette sket ved at du i det meste af 2021 hvis det ikke var hele 2021 – fik en rabat der svarede til det Cerius udgiften pr kwh.

          Svar

22. Bemærk også tilslutningbidrag af solcelle anlæg ændres fra 1. januar 2023.
    Link : https://cerius.dk/priser-og-tariffer/tilslutningsbidrag/
    Bemærk der er en fejl på rød zone, for type C. bidraget skal være det samme som gul zone, type C.

    Med andre ord, Sydsjælland, kommer til at koste 10 gange mere end København pr kwh, der tilmeldes til nettet.
    Det er dog en engangs udgift 🙂

    Svar

    1. Ja det er vildt med priserne i Sydsjælland. Hvad laver du til dagligt Per? Du kommer med nogle gode betragtninger. Er du elektriker eller hobby-solcellemand som mig?

       Svar

       1. Tak
          Jeg er hobby-solcellemand. Har dog gennem tiden – arbejde inden for elbranchen (men ikke som elektriker).
          /Per

          Svar

23. Hej

    Jeg kunne godt bruge et eksempel på hvordan en regning for el ser ud i forhold til alle de forskellige tariffer. Både på en afregning for produktion af strøm men også den “almindelige” for betaling af strøm. Gider du lægge den op på siden, så vi kan blive klogere?

    Svar

24. Hej Carsten.
    Jeg vil lige være helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål. Er det en forklaring på betaling af de forskellige tariffer og afgifter a la dette cirkeldiagram (lån fra Radius)?

    Hilsen Rasmus

    

    Svar

25. Jeg har med stor interesse læst samtlige indlæg i denne blog, som jeg netop er faldet over i min søgen efter viden. En ting jeg imidlertid undrer mig over, at ingen har berørt er følgende: “Jeg har solceller 6Kwp og sender pt. ca. 50% af min produktion ud i nettet. Jeg har også en luft til luft varmepumpe til rumopvarmning og en luft til vand til mit brugsvand. Den fungerer samtidig som rumventilation.
    Jeg overvejer nu at købe en elbil.
    Mit spørgsmål er, om jeg kan købe en elbil og et lade system, der gør det muligt at lade på bilen når solen skinner og jeg har overskudsproduktion, og når jeg så har behov for strøm i huset, vil jeg så hente hente strømmen fra bilen.
    Derudover vil jeg gerne kunne lade bilen (om vinteren) fra nettet når strømmen er billigst, og dernæst bruge bilens batteri som batteribank i de dyre perioder.”
    Jeg har fundet en artikel i Alt om data fra 2020 der beskriver netop dette emne, og her handler det om et forskningssamarbejde mellem VW og Hager Group. Jeg har ikke kunnet finde noget hos VW eller andre omkring hvor langt man er. Er der nogen i dette forum der har viden om hvilke muligheder – om nogen – der er for et sådant setup.

    Svar

    1. Hej Ole.
       Tak for din besked. Den udfordring du beskriver hedder V2G eller V2H. Desværre er udviklingen de sidste par ikke gået hurtigt og siden VW Gruppen meldte (for 2 år siden) ud at de også vil være klar med bidirectional ladning, så har vi ikke hørt noget. Vi må vente tålmodigt, men mon ikke der er gang i udviklingsafdelingerne for at komme først med en løsning. Jeg er begyndt at skrive lidt om det her: https://www.lifelab.dk/hvad-er-bidirectional-ladning/

       Svar

26. Det kort svar: Standarden for ladestikke, som benyttes i alle nye el-biler i EU, understøtter ikke muligheden for at hente strøm fra bilen.

    Bl.a Kia tilbyder dog en muligheden for at købe en inverter der kan giver dig 220 volt ud af bilen. Men de 220 volt kan ikke umiddelbart kobles til dit elnet.

    /Per

    Svar

    1. det er både rigtigt og forkert.
       type2 stik understøtter ikke bidirectional ladning p.t.
       men CCS stikket gør, da det er koblet direkte på batteriet, via en kontaktor. bilens software kan dog hindre at den afgiver strøm. Men det kræver også en lader med CCS protokol, og de er normalt kun i “fast charger” de sidder.

       Svar

       1. Hej Niels
          Tak for at gøre mig klogere.
          /Per

          Svar

       2. Hej Niels. Tak for info. Det er godt at vide, det er et spørgsmål jeg får tit.

          Svar

27. Hej Rasmus

    Tak for al din info her på hjemmesiden, det er en stor hjælp når man som mig søger efter al den information man kan finde.
    Jeg har bestil et anlæg fra Viasol, ligesom dig, mit er på 9,8 Kw med et 15 Kw batteri og det helt store spørgsmål er hvad jeg kan forvente af produktion. Din tal fra 2021 og 2022 giver et godt overblik så et par spørgsmål

    1) som jeg beregner dine tal har du en produktion/indstråling på 88,5 % i 2021 og 96,5 % hidtil i 2022, hvor meget regnede Viasol med din indstråling var ?

    2) Har du trukket tal ud fra hvor meget di batteri har leveret pr måned ? og i givet fald har du købt strøm via den indbyggede Algoritme (Virker det) det bliver jo speciel interessant når vi ser på 2023 med de nye tariffer mellem 1700-2400

    På forhånd tak for evt svar og tak for en fin hjemmeside

    Jens Rye

    Svar

    1. Hej Jens.
       Tak for ordene – dejligt at det kan hjælpe.

       Det fede er dog også at jeg bliver klogere. Jeg kan nemlig ikke svare på dit spørgsmål 1. Det har jeg aldrig hørt/tænkt over, men jeg tænker det kan findes her: https://www.lifelab.dk/wp-content/uploads/2022/12/PVSOL_Grubeloeken-8-Soroe.pdf

       Hvordan har du beregnet tallene?

       Spørgsmål 2:
       Det er vildt svært at hive tal ud fra batteriet, men jeg er igang med en manuel beregning i forhold til at lade batteriet op af natten. Jeg er dog ikke tilfreds med softwaren, det er lidt bøvlet. Det er vildt ærgerligt, men jeg håber at Sonnen er klar med en opdatering til næste vinter.

       Svar

       1. Hej Rasmus

          Tak for dit svar

          Da jeg er nybegynder i sol er mine udregninger ganske simple – jeg tog din produktion i forhold til dit anlæg så 5576/6300*100 =88,5 Viasol siger 88,6 i performance ratio så bang in line, men dine 2022 tal er Whau du har produceret 6157 pr 30/11 hvor Viasol siger Peak 6,5*0,885 =5575 det er impornerende

          Upload endelig alle batteristats, Kasper Thomsen har en Discharge på 2300 Kwh på et 13 Kw batteri så et ret pænt tilskud og han kan ikke købe strøm så det er ren solopladning, men igen jeg er nybegynder så har meget at lære

          Svar

          1. Hej Jens

             Tak for udregningen. Det må siges at godkendt. Det er jo bare dejligt, men det har jo også være et helt exceptionelt godt år med sol.

             I 2021 får jeg det til 5484/6300’100=87% som var uden januar og størstedelen af februar. Det er meget godt lige at kende til de tal. Tak for det.

             Ja når jeg er blevet klogere på batteriet og har lidt mere data, så lægger jeg det hele ud.

             Vi snakkes.

             Svar

28. God hjemmeside med megen info.
    Nogle steder står der stadig at bilen bruger “5,5 Kwh pr. Km” . Du mener nok at bilen kører 5,5Km pr. Kwh.
    Men tak for god info.
    Vh Claus

    Svar

    1. Hej Claus. Tak for rettelserne – det skulle være rettet nu. Det er altid godt, at der er nogen, der er skarpe og tak for ros.
       Hilsen Rasmus

       Svar

29. Hej Rasmus.

    Super interessant blok.

    Overvejer selv et anlæg med batteri.

    Jeg kan se på dine videoer at batteriet er placeret i din carport. Har du varme i din carport?
    Har talt med en Sonnen installatør som sagde at ved 12 grader begynder batteriet at skrue ned ved kapaciteten.
    Hvad er din oplevelse sf det?

    Mvh. Philip

    Svar

    1. Hej Philip.

       Mange tak. Dejligt du kunne blive inspireret.

       Mht. batterierne, så er det korrekt at de er placeret i en isoleret garage, hvor jeg har en elradiator kørerende. Der er altid min 5 grader og det er fungeret godt sidste vinter. Jeg har ikke oplevet at der har været mindre kapacitet eller ydelsen har været dårligere, men nu hvor du skriver det så vil jeg lige holde eksta øje med det.

       Jeg har faktisk haft større udfordringer med at holde temperaturen ned i garagen om sommeren, når der er fuld sol og inverterens blæser kører på fuld drøn.

       Svar

30. Hej Rasmus

    Jeg har nu fået mit eget anlæg op og køre – i den forbindelse har jeg undersøgt en del om hvordan man får mest ud af sit Sonnen batteri – vi bliver lidt “snydt” i vores del af verden se her

    https://www.youtube.com/watch?v=AifTq_9Njdk

    Det gælder den Amerikanske udgave af Dashboard 2,0 der har de alle de ting jeg håbede på / forventede.

    Pt prøver jeg selv at lade mit batteri op to gang pr dag 00-0500 og 1200-1700 og derefter bruge strømmen i de to “dyreste perioder 0700-1200 og 1700-2400 det virker ganske fint pt.

    Har skrevet til Viasol for at få lidt flere svar på hvornår funktioner i US udgaven bliver tilgængelig i vores del af verden.

    Godt nytår

    Svar

    1. Hej igen. Har du hørt noget fra ViaSol ang. opdatering? Det er vildt at der er står stor forskel på Europa og USA modellen – det undre mig meget. Det ville være fedt at få systemet opdateret, så håber de vender tilbage. Hilsen Rasmus.

       Svar

       1. Hej Rasmus

          Jeg skriver frem og tilbage med Viasol, jeg rykker jævnlig for svar, de siger de har skrevet til Sonnen men ikke fået svar tilbage – hmm

          Jeg har også fundet ud af hvordan du kan “snyde” dit batteri så det ikke aflader straks du har ladet det op

          Jeg køre nu med opladning 00:00-05:00 15000 kw (Her bliver det fyldt helt op)

          Så bruger vi strømmen ned til ca 60-70% i løbet af morgen/formiddag

          kl 10:00 sætter jeg det til at lade igen med 500 kw

          Så nu aflader det ikke men lader langsomt op + evt Sol fra cellerne.

          Kl 15:00-17:00 sætter jeg det til at lade igen med 15000 kw så det er helt oppe på max når vi skal bruge det i de dyre timer 17:00-2400

          Dette fungere helt fint.

          Jeg skal prøve den “intilligente” løsning ASC her vil det se på forbrugsmønster og vejrudsigt, men ifølge Viasol virker det først når der er mere sol – de mente marts måned.

          Men de er ikke hurtige med svar

          God søndag

          Svar

          1. Hej Jens – Jeg har fået svar fra Sonnen ang. den video du sendte mig. De ser ikke at vi mangler noget, men skriver lige til dem igen ang. muligheden for batteristyringen.

             Hello Rasmus,

             the functions that you have in your battery are the same of those in America. You can try and do the same with your system.

             You see some different features which are:

             -microgrid: this is for systems that have the sonnenProtect installed.
             -Generator: this is when you have an external generator

             Those options are available for you as well if you install the necessary accessories/equipment.

             Sergio Acosta

             Svar

             1. Hej Rasmus

                Tak for din indsats, jeg havde selv tabt tålmodigheden med Viasol og ville her i weekenden skrive til Sonnen, men det har du klaret meget fint, jeg undre mig stadig lidt efter at have set videoen igen føler ikke det er det samme som jeg har.

                Jeg tester mit system p.t – hvor meget sol generede du den 4/2 (i går lørdag) jeg kom op på 13,9 Kwh men der var lidt høje skyer/slør på himlen så nåede aldrig over 2,5 kwh i timen, har set det over 3 for et par dage siden.

                God søndag aften

             2. Hej igen.

                Du har helt ret. Der mangler noget hos os. Der er ikke mulighed for at “configure high tariff window” samt “backup buffer”. Jeg prøver at skrive til Sonnen igen.

                Mht. til den 4-2-2023 så ser produktionen sådan ud:

                

                Vi nåede kun 2.1 kW, men mine solceller ligger også kun med 5 grader.

31. Hej Jens.
    Tillykke med anlægget og tak for at dele. Vildt at det er en 2 år gammel video. Hvorfor har vi ikke fået det til Europa – det er meget mærkeligt.
    Har du leget lidt med “Max power from grid” eller hvordan lader du batterierne i løbet af dagen/natten?

    Svar

    1. Hej Rasmus

       Jeg genså videoen og kom frem til samme resultat som dig, jeg har nu sendt det svar du fik fra Sonnen samt et Screenshot af “Configure high tarif” og backup buffer til Viasol og spurgt ind til dette – håber på lidt hurtigere svar denne gang.

       Ok kan godt se at med 5 grader er der ikke meget produktion når solen står så lavt, jeg er bare meget nysgerrig efter at se hvordan mit anlæg producerer om det passer med mine beregninger.
       Btw i dag lavede jeg 9,36 Kwh med et peak på 3,7kwh

       Svar

       1. Hej igen. Så er der svar fra Sonnen:

          “Thanks for the detailed description of what you mean. There are mainly two topics here, which are:

          Time of Use:
          The option of High peak Window is just a visual help for the customer to understand when the highest tariffs take place, but does not influence the behavior of your system.
          You can consider the time between the charging periods of time of you time of use as High peak Windows, so the battery will discharge the stored energy and you will save money.
          

          Backup buffer
          This is a value that is available only when you have the sonnenProtect 2500 installed together with your sonnen hybrid 9.53. The sonnenProtect 2500 is an accessory that provides a secondary circuit of the house with energy in case of a power outage. The Backup buffer is the energy that will be available always for power outage situations.
          https://www.lifelab.dk/wp-content/uploads/2023/03/Sonnen-Backup-buffer.png

          SonnenProtect
          The sonnenProtect 2500 looks like this. If you want to have this accessory, you can contact Viasol and request support and a quotation for it.
          https://www.lifelab.dk/wp-content/uploads/2023/03/SonnenProtect-2500.png

          Svar

          1. Tak Rasmus

             Så vi er tilbage ved udgangspunktet – men den du viser fungerer også rigtig godt for mig

             Svar

          2. Hej Rasmus

             Jeg har konstateret at når jeg for alvor begynder at lave sol (tidligere og tidliger) så fordeler min inverter strømmen lidt mærkelig

             Her forleden var mit batteri på 70 % jeg lavede 3,8 Kw, huset brugte 0,9 Kw, men til min overraskelse sendte inverteren 0,4 til batteri 0,9 til hus og resten i Grid, det giver ingen mening for mig, hvis det nu blev overskyet senere skal jeg så ud og købe strøm.

             Jeg har også skrevet om dette til Viasol og fik i dag svar
             “Det er desværre en fejl som er knyttet til Time of Use funktionen. Sonnen er opmærksomme på problemet, og arbejder på at få det løst. Men for nu er det eneste du selv kan gøre, at sætte systemet til Maximum Self Consumption i dagstimerne.”

             Så kan vi blot gå og vente på det

             God aften

             Svar

32. Hej igen

    Igen nu er jeg “Newbie” i det her men som jeg har læst/set på diverse medier/Youtoube skal Max sættes til dit batteris størrelse i mit tilfælde 15 Kw, og det fungerer rigtig fint med de to lade perioder p.t. batteriet når fuld power hver gang.

    Jeg har dog planlagt at sætte det på ASC (Automatic self consumtion) om nogle dage og lade det køre i en uge for at tjekke evt forskel

    Svar

33. Hej Rasmus

    Tusind tak for uvurderlig hjælp til vor projektgruppe vedr. solcelleanlæg og ladeudstyr.

    Jeg har nu mailet dig en opfølgning, hvor du endelig må vende tilbage, hvis de har spørgsmål.

    Go’ week-end !
    /Mogens

    Svar

    1. Hej Mogens.
       Dejligt at høre. Tusind tak for at vende tilbage. Jeg kigger lige på jeres mail.
       Hilsen Rasmus.

       Svar

34. Hej Rasmus. Har du ikke i din rentabilitetsbereging glemt at tage hensyn til at når man både har solceller og elbil så får man ikke refusion af elafgift? Godt nok er elafgiften reduceret til 0,8 øre frem til 1.7 men før denne data og igen derefter så hedder den ca 80 øre og så betyder det faktisk at man skal kunne putte en ret stor del af sin solstrøm på bilen før man begynder at kunne hente det ekstra beløb hjem som man betaler i afgift. Hvis du feke bruger 3000 kwh på bilen og vi antager at du lader 100% om natten til spotpris 80 øre/kwh, så betyder det at du skal betale ca 7.000 kr om året, mens ham uden solceller kun skal betale ca 4.500. Jeg har en elbil og snart to, og der er i høj grad med til at gøre det mindre attraktivt at investere i solceller. vh Jan

    Svar

    1. Hej Jan
       Om det er med i Rasmus beregninger eller ikke, ændre ikke på at de ca. 69,7øre/kwh+moms – “mister” du din rentabilitetsberegning. Som med 3.000 kwh i forbrug, er der tale om 2.600 dkk
       tab bliver dog “mindre” ad åre – da afgift falder til 56,1øre/kwh+moms i 2030.

       Jeg står lidt i den modsatte situation, da jeg har varmepumpe, og derfor “kun” betaler 1 øre i elafgift over 4.000 kwh

       Hvilket gør at de 3.000 kwh vi bruger til vores elbiler er billigere. Men de godt 3.000 kwh – som vi egne forbruger, spare vi ingen elafgift på. – Så her “mister” jeg noglelunde det samme som dig.

       Alligevel har jeg valgt at investering i solceller (6,6kw/p med 7 kwh batteri), jeg valgt at se investering i anlægget som en forøgelse af mit hus værdi.
       Da jeg forventer at kunne få hele investeringen tilbage ved salg af huset.
       Om den forudsætning holder ved jeg ikke, lige så lidt som jeg ved om den ren elprisen, forsat ligger på omkring 153 øre/kwh som min snit pris var 2022, eller falder til de 19øre/kwh jeg gav for 2021

       Ved at se prisen på anlægget som investering kan se enhver sparet krone og en hver kwh der er solgt strøm for, som afkast af min investering.
       Så med en anskaffelse pris på ca. 70.000 DKK – giver de ca. 5.500 kwh jeg produceret, mig en direkte besparelse og salg ca 8.500 DKK i afkast, hvilket jeg er ganske tilfreds med.

       /Per

       Svar

    2. Hej Jan. Tak for din besked. Jeg har lige skulle gå og tygge lidt på din besked, fordi det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg har valgt ikke at tage hensyn til refusion af elafgiften, da jeg startede med at få solceller og herefter elbil, så var det ligesom et vilkår for mig (men måske kunne jeg godt oplyse om det bedre). Jeg kan da måske godt være lidt ærgerlig over det idag, men det var ikke noget jeg var specielt opmærksom på da jeg købt solceller.

       Så hvis jeg var dig vil jeg helt sikkert overveje at tage det med i betragtningen som du allerede har gjort. Jeg synes dog at det er lidt skuffende at det ikke er muligt for os med solceller at få refusion af elafgiften, når man på mange måder prøver at være med til at sætte gang i den grønne omstilling. Tænker at det må være muligt at finde en løsning i fremtiden, hvis der er nogen politikere som er villige til at kigge på det.

       Svar

35. Jeg har haft solceller siden januar 2013 og havde oprindeligt en aftale, der gav mulighed for at “opbevare” overskuds strøm på el nettet, og så hente det tilbage ub. når jeg havde brug for det igen. Den ordning døde i 2019 pga. nogle EU regler. Siden har jeg solgt strømmen via Vindstød. Ca. 2.500 – 3.000 KW/H pr. år. Nu har Energistyrelsen sendt mig en Orienteringsskrivelse vedr. overskudsproduktion og evt. tilbagebetaling af for meget udbetalt afregning. Man skriver også, at jeg indtil videre ikke har haft en overskudsproduktion. Betyder det, at man kun har overskudsproduktion hvis man på årsbasis producerer mere end man har forbrugt fra nettet i samme periode. Eks. Man trækker på et år 5.000 KW/H fra nettet og leverer 2.500 KW/H som man modtager betaling for. I dette tilfælde har man ikke overskudsproduktion? Jeg ville være taknemmelig hvis nogen i dette forum har gennemskuet denne nye udfordring på vores rejse som solcelle ejere.

    Svar

36. Hej
    Har du set denne beskrivelse af pristillæg og overskudsproduktion?
    https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/afregning-sol-og-vind

    Som jeg læser det er overskufsstrøm det som styrelsen direkte har afregnede til dig. Og ikke det som Vindstød har afregnede dig.

    /Per

    Svar

37. Super – Tak
    Det var lige det jeg havde brug for.
    Når jeg kigger på eloverblik.dk er der ikke registreret nogen overskudsproduktion. Så du har givetvis ret i, at det afregnes fra Energistyrelsen. Hvilket formentlig betyder, at man skal have ens produktion til nettet skal overstige det man trækker den anden vej, for at man risikerer at skulle betale noget tilbage.
    /Ole

    Svar

38. Hej Rasmus

    Jeg er lidt spændt på hvad du har produceret i februar, jeg har prøvet at grave lidt dybere for bedre at kunne sammenligne anlæg med forskellig størrelse, bl.a ved hjælp fra DMI’s solskinstimer fra deres målestationer rund i landet i dit tilfælde tror jeg Flakkebjerg er det tætteste.
    Men hvis mine beregninger holder nogenlunde vand tro jeg du har produceret ca. 190-200 Kwh i februar, men nu har jeg kun regnet ud fra dine 2022 tal da dine 2021 tal ikke var fra en fuld måned.
    Spændt på at høre om jeg rammer helt ved siden af.

    God aften

    Svar

    1. Hej Jens. Så fik jeg gravet tallene frem. Tak for interessen – det er dejligt at der også er nogen der nørder med tallene. I februar 2023 har vi produceret 198,1 kWh og i 2022 var det 205 kWh som du selv har set. Så du rammer det super godt. Går det godt med dit eget anlæg?

       Svar

       1. Hej Rasmus
          Tak for dit hurtige svar, min udregning sagde 194,4 men lavede det lidt bredere just in case.

          Ja og nej det fungerer men jeg mener ikke det laver hvad det skal, derfor jeg er dykket ned i alle disse tal – der er ingen hjælp at hente hos Viasol eller på nettet hvad jeg har kunne finde, så har selv prøvet mig lidt frem med ” Hvordan kan man sammenligne et anlæg i Sorø eller på Falster med et i Hørsholm alle med forskellige KW, og via DMI solskinstimer og Excel er jeg kommet frem til hvad du producere og Kasper på Falster producerer omregnet til 1 kw så tallene kan sammenlignes.
          Du producerer 0,45 og 0,46 Kwh pr 1 kw anlæg i februar næsten ens med Kasper på Falster hvor jeg kun er på 0,35 så det understøtter min fornemmelse i at det ikke fungerer optimalt

          Jeg har alle tal i et regneark, men kan ikke uploade det her, du må sige til hvis du vil se det

          Tak for dine svar og rigtig god weekend

          Svar

39. Hej Jens
    Jeg vil gerne vide hvad formelen du benytter er for at komme frem til 0,45 kwh på installeret kwp.

    Men installations retning og hældning spiller jo osse ind. Og ikke mindst skygge.

    Jeg har to anlæg monteret, et på Enø 3,68 kwp installation mod syd og 15 grader vinkel ved Karrebæksminde
    og

    et i København på 6,2 kwp.
    Beregnede produktion 5500 kwh.
    Monteret med 2.550 mod syd 15 grader vinkel, 1.860 mod øst 37 grader vinkel samt mod vest 1.860 i 37 graders vinkel.

    Så jeg kan godt foder dig med en del tal.

    /Per

    Svar

    1. Hej Per

       Først og fremmest er jeg ny i det her, så alt hvad jeg prøver at beregne er nok lidt primitivt og på hobby niveau men når det så er sagt gør jeg følgende

       Finder den nærmeste målestation på DMI https://www.dmi.dk/vejrarkiv/manedens-sasonens-og-arets-vejr/tabeller-maned/

       Side 5

       Så har jeg tastet to års solproduktion (eller mere) ind måned for måned

       Tastet Sol produktion ind også måned for måned

       Divideret produktion med solskinstimer, så har jeg hvad anlægget producer pr solskinstime

       Divideret resultatet pr solskinstime med anlæggets kapacitet

       f.eks Rasmus

       6,4kw – indstråling 90% = 5,85 så Rasmus så i februar således ud i mit ark

       Produktion 198,2
       Solskinstimer Flakkebjerg 76,2
       Gennemsnit Kwh pr soltime 2,6
       1 Kw producerer pr soltime 0,46

       og i februar 2022 var tilsvarende tal 0,45

       I sommermånederne ligger det i Rasmus’s tilfælde på 0,69-0,7 og 2021 0,54 totalt 2022 0,57

       Dette er det tættest jeg har kunne komme på en reel sammenligning af anlæg

       Kom gerne med input til at gøre det bedre mere præcist

       God weekend

       Svar

       1. Pas nu på ikke at bruge alt for meget tid, andre har lavet til gratis afbenyttelse 🙂
          https://re.jrc.ec.europa.eu/pvg_tools/en/tools.html#PVP
          Den udregner 100% præcist hvor meget energi du vil producere baseret på tidligere år, din præcise placering, hældning på tag osv…
          Jeg brugte den til at nørde inden jeg fik solceller. Og den har vist sig at være latterlig præcis.

          Svar

          1. Hej Carsten

             Tak for det

             Det er dog to forskellige ting vi taler om, det den viser er nøjagtig det samme som Viasol bruger til at fortælle hvad du vil producere.

             Det jeg skriver om er HVAD du producerer og hvordan du kan sammenligne anlæg med forskellig KW om de producere det samme output fra 1 KW

             Dette fordi mit anlæg ikke lever op til de mål som Viasol og det link du har sendt

             Så den eneste måde jeg kan vise det til Viasol på er ved at sammenligne med andres anlæg hvor du bruger samme udgangspunkt = 1KW

             Svar

             1. Hejsa. Jeg har fulgt siden lidt og har lavet en beregner og håber det kan bidrage til nørderiet. Kig på den, den har været nyttig for mig og jeg har et fuldstændig identisk setup som dig. https://schjonning.net/solcelletilbagebetaling.html

40. Hej Carsten

    Tak for at dele dette – super flot lavet !!!

    Jeg har et par forslag til optimering

    1) Varmepumpe

    2) Faktisk gennemsnits elforbrug pr måned

    3) Batteri

    Ad 1

    Jeg har fået varmepumpe hvilket gør elforbruget en del højere end normalt, men solcellerne mere brugbare end uden

    Ad 2) jeg har lidt statistik på reelt forbrug pr måned, på samme måde som du har ved Sol produktion

    Uden varmepumpe (Alle tal i %)

    Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
    9,6 8,5 9,1 8,8 8,3 5,8 6,4 7,7 7,9 9,1 8,8 9,9

    og med varmepumpe

    13,5 12,8 10,5 8,9 6,8 3,2 3,5 4,7 6,0 7,8 10,1 12,4

    Dette rykker noget på den reelle udgift og giver i mine øjne et mere retvisende billede

    Ad 3) Dette er den svære del – hvordan beregner man effekten af ens batteri ??

    Jeg har et 15 Kw fra Sonnen- det er sat til at lade fuldt ud om natten til kl 0600 – bruger batteri frem til kl 14 (om vinteren – kl 1600 i sommerhalvåret) lader fuldt op til kl 1700 og bruger kun batteri frem til midnat og repeat.

    Jeg vil ud fra de tal jeg kan se af faktuelt use gå ud fra at jeg får en netto effekt på 3000 Kwh minimum pr år fra batteri som bør ganges med den totale elpris – pris effekten er formentlig noget højere da batteriet bliver brugt i de dyreste timer og opladet i de billige eller gratis (sol)

    Jeg har selv lavet et regneark med alle disse tal da jeg skulle beslutte mig for varmepumpe og solceller

    Mit ark sagde Hus el udgift 8965 – Batteri effekt 7500 kr netto 1465 for mine 8127 kw på et år incl varmepumpe.

    Dit ark gav mig en udgift på 4954 kr

    Forskel er her at du bruget et gennemsnits elforbrug pr måned hvilket gør vintermånederne billigere end de er men ikke det store problem

    Batteri kunne også tilføjes til dit ganske fremragende ark

    God Påske

    Jens

    Svar

    1. Hej Jens

       Super gode input.
       Det er præcis det jeg har brug for. Det burde kunne udvides rimelig let.
       Mht. batteri, hvordan har du så opgjort det? Ideelt set skal jeg bruge self-forsynings grad på en måned uden batteri og selv-forsyningsgrad med batteri. Og det er jo formentlig meget påvirket af varmepumpe, da man må forvente at skulle bruge mere end batteriet i vintermåneden.
       Har du regnearket jeg kan downloade?

       Svar

41. Hej Carsten

    Batteri yup det er den svære del, jeg har brugt Eloverblik.dk meget for at se om mine tal kom til at passe, så derinde har jeg brudt mit forbrug ned pr time.

    Og billedet er meget klart jeg bruger minimal strøm fra Grid 1700-2400 og 0600-14/1600 vil altid bruge lidt men i realiteten ubetydelig.

    Jeg har prøvet at regne således

    15 Kw batteri ~reel 12 Kw (Har forstået at man mister ca 20 % undervejs AC/DC osv.

    Jeg er om vinteren meget tæt på 0 % kl 2400 og det samme i løbet af dagen – her har jeg dog prøvet at lade 3 gange hvis prisen har været i bund så det forstyrrer lidt men

    12 Kw *2 cykler pr dag i 4 måneder (Nov,Dec,Jan+ Feb)

    24 Kw * 120 = 2.880 og de 120 op til 3000 regner jeg resten af året dækker.

    Ang pris så har jeg i vintermånederne kunne se jeg købt til omkring 0,7 i løbet af natten og “slap” for at betalt 2,7-4,0 i tidsrummet 1700-2400 så om forskellen er 2 kr eller 2,5 tja

    En anden ting som gør dette meget besværlig er at du ikke kan få oplyst/ingen liste pris på Sonnen batteri, jeg ved stadig ikke hvad jeg har betalt for mit 15 kw batteri – jeg har en total pris og monterings priser det efterlade mig med batteri og celler som et samlet beløb.

    Jeg har betalt ialt 218.000 for 9,88 Kw + 15 Kw batteri

    Solcelleanlæg med Sonnen inverter + Huawei Inverter 144.210+ moms
    Tagmontør+ El installatør 30190 + moms samlet = 218.000

    Men hvad mit batteri udgør tja ???? dette gør også at det er umuligt at regne tilbagebetalingstiden ud for batteriet mit eget gæt er at det har kostet 80.000,00 så passer det med 100.000 for 26 paneler som jeg fik.

    Ud fra de 80,000 regner jeg så med 7500 i minsket el betaling pr år så 80.000/7500=10,6 år

    Tror dette er konservativt sat men som et minimum

    Jeg ved ikke lige hvordan jeg får smidt mit regneark op, men kan sende det pr mail hvis du giver din mail adresse

    Svar

42. Hej Rasmus

    Du har ikke opdateret din marts produktion, så vil jeg prøve at komme med et gæt baseret på mine beregninger, din nærmeste målestation (Flakkebjerg) sagde 118,6 solskinstimer, dit snit i 21 (0,6 kwh pr solskinstime) og 22 (0,45 kwh pr solskinstime) tilsiger 0,525 men baseret på mit eget tror jeg du må ligge omkring 0,57 det bør give en produktion på ca 395 Kwh

    Nu er jeg spændt på om jeg rammer eller rammer helt ved siden af

    God aften

    Jens

    Svar

    1. Hej Jens
       Ved ikke om du kan bruge disse data.
       Jeg har to anlæg, et i Karrebæksminde, på 3.860 wp mod syd og hældning 15 grader – det produceret 256,1 kwh i marts.
       Det andet anlæg produceret 323 kwh, og er på 6.270 wp og ligger i Kongens Lyngby ved København.
       Det sidste anlæg, snyder lidt – da der 2.550 wp mod syd hældning 15 grader og 1.860 mod øst samt 1.860 mod vest, begge med en hældning på 37 grader

       Svar

    2. Hej Jens. Så er tallene opdateret for marts 🙂

       Consumption = 844,4 kWh
       Produktion = 388,7 kWh
       34% Independence
       66% Grid purchase
       85% Self-consumption
       15% Grid feed-in

       Håber det kan bruges 😃

       Svar

43. Hej Per

    Jeg kan bruge alle data, for at kunne validere så præcist som muligt

    Post gerne din produktion for 2021 frem til nu for begge anlæg hvis du har de tal, så får jeg dem lagt ind så de kan sammenlignes med de andre.

    Har du noget skygge på dine anlæg at tage hensyn til ?

    Kender du din indstrålings % fik du den oplyst da du købte dem ??

    God aften

    Svar

44. Jeg er klar over, at jeg måske er en smule ved siden af tråden her, men det er mit bedste bud på et sted, hvor der findes folk, der “nørder” med energi, som dette indlæg vel må siges at være udtryk for.

    Jeg er solcelleejer siden 1972, og blev en kende irriteret, da man i 1979 ændrede ordningen for gr. 6 afregning, men erkendte, at det var der nok ikke noget at gøre ved.

    Da der i 21-22 gik ”energikrise” i den, begyndte jeg, som mange andre, at interessere mig mere for forbrug og afregningspriser. I den forbindelse, begyndte jeg at registrere mit elforbrug på timebasis, og i et regneark, sammenholde forbruget med den aktuelle time elpris. Det viste sig på mine efterfølgende regninger, at prisen for ”rå” el, som jeg blev opkrævet, ikke er den pris, som elselskabet opgiver på sin hjemmeside. Prisen jeg betaler er ca. 20% højere end den der fremgår af selskabets egen hjemmeside.

    Ved henvendelse til selskabet, måtte jeg igennem flere medarbejdere, der talte om stats og transport afgifter, før jeg mødte en, der forstod, at det handlede om prisen inden alle disse afgifter blev pålagt.

    Svaret på differencen er, at den pris, man opgiver på hjemmesiden, bliver pålagt en avance, som varierer fra time til time, samt udgiften til nogle ikke specificerede grønne klimacertifikater, som også varierer i pris. Da selskabet ikke opgiver sin avance, kan man ikke finde ud af, hvad den reelle strømpris er.

    Henvendelser til forskellige styrelser og konkurrence institutioner, har ikke bragt mig længere. De henviser blot til hinanden.

    Nu har jeg så prøvet at kigge på de priser, som Vindstød afregner mig for den produktion, som jeg sender ud i nettet. Den er i en given time ca. 10 øre mindre end den pris, som er opgivet som ”rå” pris på elselskabernes hjemmesider. (Nordpol pris)

    Er der nogen i dette forum, der har en fornuftig forklaring på hvordan tingene hænger sammen.

    Hvad er det jeg ikke forstår?

    Jeg er naturligvis med på, at selskaberne skal tjene penge, hvilket jeg har noteret mig, at de så også gør, men det ville jo være rart, hvis man på forhånd kendte den pris man betaler for varen.

    Svar

    1. Jeg har oplevet det samme. Derfor går jeg efter dem der klart angiver deres gebyrer og har gode anmeldelser. Der er jeg kommet frem til jysk energi som jeg indtil videre er tilfreds med.

       Svar

45. Hej Ole

    Jeg har været igennem det samme – det er en jungle at navigere i og meget frustrerende

    Hej Carsten

    Det lyder interessant med Jysk energi

    Bare det at kun behøve et selskab lyder tiltalende

    Kan man følge sit forbrug på deres hjemmeside som f.eks hos Andel og hvor meget regner du med at spare ?

    Har de en brugbar App ?

    Svar

    1. Vindstød tage 1 øre fra nordpol prisen og energiselskabet tager yderliger 3.5 øre (Cerius)

       Sats fremgår af Cerius hjemmeside. Sats afhængig landsdel.

       Ved at udtrække data fra eloverblik og sammen holde den Nordpol priser (uden moms) kan jeg få det til at stemme inden for nogle øre pr. måned.

       Svar

    2. Du kan altid bruge Watts appen den virker med data fra Eloverblik og derfor ikke afhængig af den enkelt leverandør af strøm.

       Svar

46. Ups der er 2,94 øre Cerius skal have ikke 3,5 øre

    Svar

47. Ser at Jysk Energi tager 2,5 øre pr. kwh man sælger til Dem, så noget dyrere end Vindstød. Derover tager de 5 øre oven i Nordpol pris (Vindstød tager mellem 0 og 0,5 øre)

    Tilsidst tager Jysk 15 kroner pr. måneden i Abb. Her tager Vindstød 0 kr.

    Så for mig er Vindstød at fortrækker med en besparelse på mere end 180 kr i Abb. og med 50 kroner pr. 1.000 kwh jeg køber (6.000 kwh pr år).
    Samt en produktion på 4.000 kwh give mig en 60 kroner.

    Så i alt 540 kr sparede ved at bruge Vindstød frem for Jysk Energi

    Svar

    1. Problemet med Vindstød er som du også vil kunne se fra deres anmeldelser er at de snyder folk med regningerne. Jeg har selv været kunde der og vundet en sag ved forbrugerombudsmanden. Så Vindstød vil jeg fraråde på det kraftigste.

       Svar

       1. Jeg brugt tidligere Vindstød til salg og køb, men oplevede også rod i deres afregning mm. Det var dog kun på min købsstrøm. Der er været styr på salget. Jeg har hvertfald ikke fundet nogen fejl endnu.
          Watts appen er god – jeg har også leget lidt med appsene: “Min Strøm” og “Billigt Strøm”.

          Det er en fornøjelse at se hvordan folk hjælper hinanden. God dag.

          Svar

       2. Nu efter regner jeg min regning hver gang både købe og salg.
          Min beregninger og Vindstøds regning har indtil nu stemt overens. Så jeg kan ikke genkende dit billede at de skulle snyde.

          Svar

48. Tak for alle reaktioner på mit indlæg. Det er rart at se, at jeg ikke er den eneste der kæmper lidt. Jeg har indsat et eksempel på den måde jeg, helt lavpraktisk, følger med i mit forbrug.
    Et regneark, der på timebasis beregner dagens forbrug og udgift, og en summering for måneden.
    Bundlinjen giver min beregnede “rå” strømudgift, og tallet underneden er den regning jeg får fra leverandøren.
    Der tegner sig et mønster af, at forskellen er 20 øre kw/h.

    1.marts
    Forbrug Pris Udgift
    kl. 0-1 0,52 1,24 0,64
    kl. 1-2 0,57 1,17 0,67
    kl. 2-3 0,47 1,16 0,55
    kl. 3-4 0,42 1,19 0,50
    kl. 4-5 0,49 1,21 0,59
    kl. 5-6 1,25 1,32 1,65
    kl. 6-7 1,40 1,52 2,13
    kl. 7-8 1,16 1,73 2,01
    kl. 8-9 0,33 1,73 0,57
    kl. 9-10 0,11 1,42 0,16
    kl. 10-11 – 1,18 –
    kl. 11-12 0,02 1,10 0,02
    kl. 12-13 – 1,08 –
    kl. 13-14 – 1,06 –
    kl. 14-15 – 1,07 –
    kl. 15-16 – 1,12 –
    kl. 16-17 0,01 1,23 0,01
    kl. 17-18 1,03 1,51 1,56
    kl. 18-19 2,27 1,71 3,88
    kl. 19-20 1,04 1,66 1,73
    kl. 20-21 1,05 1,48 1,55
    kl. 21-22 0,99 1,32 1,31
    kl. 22-23 0,93 1,32 1,23
    kl. 23-24 0,77 1,22 0,94
    14,83
    21,69
    Udgifter Kw/h Beløb netto Gs/Kwh

    01-mar 14,83 21,69 1,46
    02-mar 15,27 21,39 1,40
    03-mar 18,12 19,85 1,10
    04-mar 13,55 11,58 0,85
    05-mar 22,16 26,68 1,20
    06-mar 20,09 27,46 1,37
    07-mar 21,38 20,21 0,95
    08-mar 16,13 20,02 1,24
    09-mar 19,06 23,38 1,23
    10-mar 24,45 26,91 1,10
    11-mar 28,33 26,13 0,92
    12-mar 25,56 18,00 0,70
    13-mar 20,97 7,99 0,38
    14-mar 17,90 10,08 0,56
    15-mar 21,57 19,42 0,90
    16-mar 22,80 21,43 0,94
    17-mar 27,75 10,07 0,36
    18-mar 18,99 17,39 0,92
    19-mar 12,66 13,17 1,04
    20-mar 18,28 21,18 1,16
    21-mar 15,34 15,00 0,98
    22-mar 12,16 4,79 0,39
    23-mar 13,18 5,96 0,45
    24-mar 19,14 8,12 0,42
    25-mar 23,77 8,06 0,34
    26-mar 22,59 11,71 0,52
    27-mar 17,61 14,27 0,81
    28-mar 14,18 14,89 1,05
    29-mar 16,59 18,91 1,14
    30-mar 20,55 16,04 0,78
    31-mar 13,80 10,74 0,78
    Total 588,76 512,51 0,87

    Regning 628,89 1,07

    Svar

49. Hej Rasmus

    Jeg vil prøve at komme med mit bud på hvad du har lavet af strøm i april måned

    Flakkebjerg har haft 246,1 solskinstimer (227,7 -2021 og 253,1 2022)

    Dit anlæg 6,3 KW brutto – indstrålingseffekt v 5 grader
    6,3*0,9=5,83 KW netto

    Du har ligget mellem 0,61kwh til 0,55kwh i produktion pr 1 KW i 2021 og 2022

    Så jeg sætter din ratio til 0,57 og det bør give en samlet produktion på 792-798 KWH i April måned for dig

    God aften

    Jens

    Svar

    1. Hej Jens. Yes her kommer tallene 🙂

       Consumption 809,3 kWh
       Production 774,5 kWh
       Indendence 70%
       Grid purchase 30%
       Self-consumption 82%
       Grid feed-in 18%

       Så det var været en super måned. Tallene er lidt lavere end hvad du har beregnet. Det kan være jeg lige må på taget og vaske solcellerne lidt ned. De er lidt beskidte 🙂

       Svar

    2. Hej Jens
       Lidt data som vi tidligere har skrevet om:

       Karrebæksminde, på 3.860 wp mod syd og hældning 15 grader. Start drift 3. november 2022.
       I perioden oktober-februar – er produktion reduceret grundet skygge fra træer i løbet af dagen.
       Anlægget har IKKE batteri (endnu)
       Beregnede kapacitet : 3.677 kwh pr år
       Fordelt således :

       jan 63,960
       feb 121,420
       mar 268,590
       apr 439,690
       maj 525,560
       jun 544,290
       jul 540,760
       aug 453,230
       sep 327,790
       okt 190,470
       nov 81,450
       dec 45,060

       Produktion, og forbrug

       Load;Solar PV;Battery charged;Battery discharged;Gridused;Grid exported
       Apr; 313,1; 516,9; 0; 0; 163,3; 365,0;
       Mar; 86,2; 256,1; 0; 0; 48,9; 215,3;
       Feb; 185,1; 87,4; 0; 0; 162,8; 62,8;
       Jan; 82,4; 29,2; 0; 0; 79,4; 22,1;
       Dec; 192,4; 20,0; 0; 0; 189,5; 12,6;
       Nov; 43,7; 31,2; 0; 0; 39,2; 24,5;

       Jeg opdagede i midten af april/23 af der var en fejl på min installation som gjorde at produktion blev ca. 15% for lav.
       Denne fejl er idag rettet (maj/23)

       Det andet anlæg ligger i Kongens Lyngby ved København.
       2.550 wp mod syd hældning 15 grader og 1.860 mod øst samt 1.860 mod vest, begge med en hældning på 37 grader.
       Anlægget har 6,5 kwh batteri.
       Det giver en forventet produktion på 5.126 kwh / år
       fordelt således .

       jan 82,130
       feb 171,530
       mar 402,250
       apr 639,530
       maj 770,700
       jun 785,750
       jul 765,680
       aug 636,460
       sep 458,200
       okt 258,890
       nov 103,220
       dec 51,760

       I perioden september – marts begynder produktion først omkring kl. 09.00 grundet skygge fra træer. (naboens)
       I perioden april – august starter produktion omkring en time efter solopgang og slutter omkring time før solnedgang
       Anlægget er installeret i Juni/22 og var først fuldt i drift i løbet af oktober/22.

       Produktion, og forbrug:

       Load;Solar PV;Battery charged;Battery discharged;Gridused;Grid exported
       Apr 635,2; 713,7; 156,0; 145,0; 152,8; 217,1
       Mar 951,6; 323,1; 167,5; 154,0; 671,0; 24,9
       Feb 1080,3; 148,7; 132,5; 125,6; 954,0; 11,9
       Jan 1247,8; 39,9; 140,0; 138,9; 1214,1; 1,2
       Dec 1442,3; 11,8; 165,3; 161,5; 1439,0; 0,9
       Nov 989,4; 49,7; 193,7; 191,2; 946,8; 1,4
       Oct 485,1; 119,6; 133,5; 131,2; 371,7; 1,7

       Det årlig forbrug før solceller var 9.600 kwh
       Elforbruget bruges til :

       Opladning af elbil og hybrid bil (2.300 kwh)
       Varmepumpe til varme og varmtvand, 206 m2 bolig (3.400 kwh)
       lys med mere (2.600 kwh)
       Drift af mindre server farm (årligt forbrug 1.300 kwh).

       Svar

       1. Hej Per

          Jeg tager udgangspunkt i måle station Brandelev og Jægersborg de to må være tættest på Karrebæksminde og Lyngby

          Kommer tilbage med lidt tal

          Svar

          1. Hej igen Per

             Du har opgivet at Karrebæksminde er startet 3/11-2022
             men du har opgivet 12 måneders drift – tænker de tal dækker 2021/22 eller

             Lyngby er det 2022 tal ?

             Svar

             1. Hej Jens

                Produktions tallene for maj/23

                Formatte af dataene er som følgere
                “Load;Solar PV;Battery charged;Battery discharged;Gridused;Grid exported”

                Lyngby:
                546,4;925,8;30,3;394,9
                Karrebæksminde:
                194,1;654.4;0;0;62.3;520,1

                /Per

          2. De 12 måneder er den forventet produktion Pr måned

             Svar

50. Så er der kommet en ny spiller på markedet for “Intelligent styring af vedvarende energi”. Watts Homegrid™ er et intelligente og vedvarende energisystem. Watts har samlet de solceller, batterier, ladere og meget mere i én samlet løsning, der er styret og optimeret af kunstig intelligens. Der er fokus på besparelser, bæredygtighed og fuld effektivitet, som skal kører helt automatisk.

    Læs mere på https://www.watts.dk

    Hvad tænker I om det? Er det noget I ville kunne bruge, hvis det kan kobles til jeres eksisterende system?

    Svar

51. Hej igen

    Det lyder som svaret på alle mine (Sol)bønner

    Mangler priser og størrelser på batteri men lyder godt nok interessant – godt jeg har købt ellers ville jeg helt sikkert købe mig fattig

    Svar

52. Blot til info:

    Watts A/S is a company that is set up to make a difference to the climate. We are an independent company in the energy group Andel (formerly SEAS-NVE), which is a duck-owned energy and fibre network group and the largest player in the Danish energy market.

    /Per

    Svar

53. Hej Rasmus

    Spændt på din produktion, din målestation (Flakkebjeg) har registreret 227,8 solskinstimer omtrent det samme som dit 2022 så gætter din produktion ligger lige omkring 900 KwH

    Da jeg skulle se om dine tal var opdateret faldt jeg lige over din undren over forskelle fra Sonnen App til El-overblik og elselskab.
    Jeg har også en del differencer:

    F.eks KwH

    Min produktion til dato fra Sonnen App 6309
    Mit salg til Nettopower pr i dag 3236
    Netto el til mit hus fra solproduktion 3073

    Mit køb af el fra Andel 3337
    + Netto el fra min produktion 3073
    Faktisk forbrug 6410

    Sonnen App siger jeg har brugt 5763
    Difference pr 1/8 647

    Som er brugt mere end Sonnen App siger – hvor er de henne, gad vide om det er tab i forbindelse med mit batteri som bliver brugt flere gang om dagen det er på 15 KwH disse 647 kwh svarer ca til 3 KwH pr dag hvilket er ca 20% af min batteri kapacitet

    Mit generelle el forbrug er steget meget da vi har solgt vores Benxin bil og tilføjet to Elbiler til huset, så nu håber vi at kunne udnytte endnu mere af vores ”egen” strøm

    Svar

    1. Hej Jens.
       Så er jeg tilbage efter ferien igen og der er opdateret tal fra juli, men det har du sikkert opdaget 🙂
       I juli produceret vi 833,9 kWh, så desværre ikke helt så meget som beregnet, men det har også regnet en del.

       Det er egentlig lidt dejligt at se at du også har en stor difference mellem elselsskab og Sonnen appen. Det er dog nogle voldsomme forskelle, men giver god mening med med ladetabet i forhold til batteriet.

       Tillykke med de to nye elbiler – ja så kan jeg godt se at der bliver brugt lidt mere strøm nu, men skønt at du kan udnytte endnu mere af din egen producerede strøm.

       Svar

54. Under faktisk forbrug skal stå 6410 og ikke 410

    Svar

55. Hej igen

    Når vi taler energitab, så kommer ikke udenom el biler – du nævner selv jeres Skoda

    Vi har fået to elbiler en Mustang Mach E long range 600 km Wltp – reel rækkevidde p.t (sommer) 525 km ved 35 km motorvej og 22 bykørsel hver dag samt en Fiat 500 E 321 km Wltp – reel 250 km her om sommeren.
    Jeg begyndte at notere antal kilometer samt opladning i Kwh for at se om vores biler kørte som bilernes computer sagde og ikke mindst i forhold til det oplyste Wltp og her blev jeg slemt overrasket selvom jeg var forberedt
    Fiat 500e ok den er ret tæt på den opgivne Kwh pr 100 km som bilen siger nemlig 14,5-15 Kwh pr 100 km
    Mach E derimod der var stor afvigelse bilen sagde 16,0 Kwh pr 100 km (16,0 kan være 15,5-16,4) da den ikke opgiver decimaler andet end 0) men den målte energi fra opladning gav ca 18,2 Kwh pr 100 km dette gav en forskel ved opladning til 85% på 55 km på rækkevidde 415 ud fra opladning og 470 fra bilens computer og jeg kunne se bilens beregninger passede med den reelle distance så jeg forstod intet til at starte med men begyndte at søge på Google og faldt over denne
    https://fdm.dk/nyheder/bilist/2022-09-elbiler-boevler-med-opladning-20-procent-af-stroemmen-er-spildt

    Nu gav det pludselig mening og som jeg kan se det passer mine tal nu næsten men øv vi skal spilde endnu mere af vores dyrebare energi.

    Sjov hjemmeside her kan du taste din bil ind med den rigtige modelbetegnelse og så får du alle detaljer på bilen lige fra rækkevidde sommer til vinter og bl.a lade kurve m.m ren nørd mode

    https://ev-database.org/car/1280/Skoda-Enyaq-iV-80
    min egen Mach E passede næsten spot on

    Svar

56. Hej igen

    Når vi taler energitab, så kommer ikke udenom el biler – du nævner selv jeres Skoda

    Vi har fået to elbiler en Mustang Mach E long range 600 km Wltp – reel rækkevidde p.t (sommer) 525 km ved 35 km motorvej og 22 bykørsel hver dag samt en Fiat 500 E 321 km Wltp – reel 250 km her om sommeren.
    Jeg begyndte at notere antal kilometer samt opladning i Kwh for at se om vores biler kørte som bilernes computer sagde og ikke mindst i forhold til det oplyste Wltp og her blev jeg slemt overrasket selvom jeg var forberedt
    Fiat 500e ok den er ret tæt på den opgivne Kwh pr 100 km som bilen siger nemlig 14,5-15 Kwh pr 100 km
    Mach E derimod der var stor afvigelse bilen sagde 16,0 Kwh pr 100 km (16,0 kan være 15,5-16,4) da den ikke opgiver decimaler andet end 0) men den målte energi fra opladning gav ca 18,2 Kwh pr 100 km dette gav en forskel ved opladning til 85% på 55 km på rækkevidde 415 ud fra opladning og 470 fra bilens computer og jeg kunne se bilens beregninger passede med den reelle distance så jeg forstod intet til at starte med men begyndte at søge på Google og faldt over denne
    https://fdm.dk/nyheder/bilist/2022-09-elbiler-boevler-med-opladning-20-procent-af-stroemmen-er-spildt

    Nu gav det pludselig mening og som jeg kan se det passer mine tal nu næsten men øv vi skal spilde endnu mere af vores dyrebare energi.

    Svar

    1. Ja det er vildt. Jeg har godt se artiklen og det er vildt hvor meget strøm vi faktisk mister, når vi nogengang sjatlader med solcellestrømmen på 1,4 kWh. Jeg begynder derfor at undersøge om der var nogen der lavede en lader som kunne lade direkte med DC-strømmen fra solcellerne uden at strømmen skal omformes til bilen.
       Jeg har kigget lidt på et firma som hedder Dcel som laver Home Energy station. De har lige fået deres lader godkendt i USA. Det er en bidirectional DC charger. Du kan læse om den her: https://www.dcbel.energy/uk/r16-specs/
       Den er dog ikke kommet til DK endnu og jeg ved heller ikke om den kommer det. Der er dog dyr 🙂

       Svar

57. Sjov hjemmeside her kan du taste din bil ind med den rigtige modelbetegnelse og så får du alle detaljer på bilen lige fra rækkevidde sommer til vinter og bl.a lade kurve m.m ren nørd mode

    https://ev-database.org/car/1280/Skoda-Enyaq-iV-80
    min egen Mach E passede næsten spot on

    Svar

    1. Fedt. Der er mange data. Tak!

       Svar

58. Jeg følger denne side med stor interesse og er nu nået til at kunne bidrage med lidt data om måleusikkerheder ift CT-klemmer og Sonnen Hybrid 7.53 / 7.5kWh solcelleanlæg (med 5,8kWp paneler). Jeg har været i dialog med Viasol om emnet og har også delt min analyse med dem og de tager emnet op internt i nær fremtid.
    Jeg har downloaded min elmålers købs- og salgs-målinger fra eloverblik for perioden 2023-07-01 00:00 til 2023-08-12 23:00, altså for knap en halvanden måneds periode. Dem har jeg så sammenlignet med Sonnen’s målinger time for time og beregnet en procentuel afvigelse. Dernæst har jeg afbildet disse afvigelser som funktion af købt/solgt energi (kWh).

    Forudsætninger:
    – Kamstrup elmåleren antages af have den bedste målenøjagtighed, selv ved små strømme, og er derfor referencen i sammenligningerne (dvs positive afvigelser => Sonnen viser større køb/salg, og omvendt)
    – Køb/Salg downloaded fra eloverblik.dk er angivet i kWh med to betydende decimaler, hvilket i sig selv giver en usikkerhed på 500Wh, men fx 100Wh
    – Alt andet lige forventes Sonnen’s målinger derfor at ligge inden for ±10% afvigelse for værdier >500Wh

    Konklusioner:
    – For værdier >500Wh ligger Sonnen’s målinger stort set inden for ±10% afvigelse med en-to målinger en anelse lavere
    – For værdier <500Wh fordeler Sonnen’s målinger sig med en overvægt af negative afvigelser, altså med en tendens til at måle “for lavt” og dertil er spredningen noget “diffus”, og uden klare indikationer af mulige usikkerhedsfaktorer
    – Til gengæld vægter de store afvigelser ved mindre strømme/effekter ikke så meget, så summeret over hele perioden er afvigelsen kun -3,4% på køb og -1,1% på salg (som vist i sammenligningstabellens bundlinje)

    Den allersidste side af sammenligningstabellen samt to grafer (hhv køb og salg) kan ses i pdf-dokumentet her: https://www.dropbox.com/scl/fi/rwbnuskj8akwcmt58ddsn/Sonnen-vs-M-ler.pdf?rlkey=ssdcxt78oqumc9p3o6xx29jn4&dl=0

    Svar

    1. Hej Erik.
       Mange tak for at dele. Det giver god mening, når du forklare det. Super fin sammenligningstabel.
       Hilsen Rasmus.

       Svar

59. Hej Rasmus,
    Tak for en super hjemmeside. Det har været min vigtigste informationskilde i forbindelse med anskaffelse af anlæg.

    Mit anlæg er på samme størrelse som dit og også monteret på fladt tag. Jeg producerer lidt mindre (10%) end dig, fordi jeg bor i et område med mange træer. Jeg udnytter til gengæld 91% af den producerede strøm. Mit indspark til jeres mange gode tekniske indlæg er relateret til mine økonomiske observationer.

    Observation 1.
    Man ikke kan bruge den økonomiske beregning man modtager fra solcelle leverandøren til noget. Du kan prøve at køre din info igennem Vialsol’s regnemaskine og sammenligne dem med dine faktiske tal. Hvor stor afvigelse er der?

    Observation 2.
    Man skal ikke købe solceller alene pga. økonomi, og slet ikke købe store batterier. Med 91% udnyttelse vil det tage mig mellem 15 og 20 år før min investering er tjent hjem med de nuværende priser. Viasol havde beregnet det til 8 år og anvendt højere elpris end hvad vi p.t. har! Man får det bedste afkast ved billig montering på fladt tag (effektabet opvejes af billigere installation), ved at vælge et mindre anlæg end leverandørene anbefaler (du kan ikke udnytte den strøm de regner sig frem). Ikke for meget ekstraudstyr, da det ikke kan tjene sig selv hjem (solarmanager, batterier, dyre hjemmeladere etc).

    Observation 3.
    Der er flere faldgruber ift energitab. Strøm arbitrage kan kun betale sig ved min. 20% prisforskel pga effekttab. Sjatladning kan kun betale sig hvis du har min 20% overproduktion pga effekttab. Fidusen med elbil er ikke så stor som man umiddelbart tror, medmindre din lader kan justerer ladning efter produktion, ref. effekttab ved sjatladning. En Clever løsning er f.eks. ikke en god investering.

    Jeg tror solcelle leverandørene har skudt sig selv i foden ved at lave for optimistiske beregninger, når de skal have kunder ombord. Politikkerne gør jo ingenting så længe markedet er rødglødende. Vi burde f.eks. få markedsprisen for den strøm vi sender ud i nettet, som kompensation for den omkostning vi har med at passe på vores miljø. Det er efterhånden anderkendt, at grøn omstilling ikke er gratis, og at alternativet er skræmmende og langt dyrere. Det kunne være fedt med nogle realisere afkastberegninger på anlæg opsat efter 2021.

    Svar

60. @Peter
    Jeg får det markedsprisen minus 3,5 øre for transport og afregning pr. kwh. Er det de 3,5 øre du vil have vi også skal have ?

    Ellers er jeg enige i dine generelle betragtninger.
    /Per

    Svar

    1. Du har en god deal👍Hvis ikke vi vil have atomkraft og så længe der er fossile brændstoffer tilgængelig i lande med dybe lommer, så vil grøn energi koste mere end sort energi. Så på samme måde som man fra politisk hold undlader afgift på elbiler, så skal dem som producerer grøn strøm fra solceller, have en økonomisk fordel (tilskud). Så ja, jeg mener du skal have mere for din grønne strøm. 

       Svar

61. @Peter

    Jeg har kun tre måneders erfaring (fra 6. juli til nu) med Sonnen Hybrid 7.53, 7,5 kWh batteri, 5,8 kWp paneler, Skoda Enyaq 60 kWh og Zaptec Go ladeboks. Vi er en pensionisthusstand med to personer og et årsforbrug på ca 2.500 kWh til hus plus ca 4.000 kWh til elbil (med ca 80% hjemmeladning), I alt ca 6.500 kWh.

    Ovenstående forbrugsmønster indgik i Viasol’s beregning og gav en tilbagebetalingstid på ca 10 år med en selvforsyningsgrad på ca 67%. Fra 6. juli og til 1. oktober har vores selvforsyningsgrad været ca 46%! Det skal dog tilføjes, at vores bil har af forskellige årsager været usædvanligt mange dage væk om dagen i denne periode — velsagtens omkring halvdelen af dagene mod forventet omkring en fjerdedel af dagene — og ladet mere på offentlige ladestandere end forventet. Dertil er der jo tabet på ca 23% ved op-/afladning af Sonnen-batteriet, samt at solskinstimerne har givet ca 200 kWh mindre på de tre måneder end Viasol’s estimat.

    Det leder mig til dine observationer 2 og 3 i relation til elbil og ladebokse. Selvsagt vil en famile, hvor elbilen kun er hjemme i dagtimerne i weekenderne, kunne udnytte egenproduktionen mindre end hvis den kan udnyttes direkte flere dage i ugen. Forskellen mellem en billig ladeboks uden dynamisk tilpasning til aktuel produktion (altså fuld power eller ingen), som min Zaptec Go til ca 5.000 kr (u/installation) og en “dyr” ladeboks til måske 10-12.000 kr (u/installation) med dynamisk tilpasning til aktuel egenproduktion, vil jeg tro hurtigt kan tjene sig hjem — selvfølgelig afhængig af hvor ofte elbilen lader hjemme i dagtimerne. Jeg kan dog ikke underbygge det med min egen ringe erfaring og usikkerheden på hvordan vinterhalvårets egenproduktion og elpriser/-afgifter påvirker beregningerne. Jeg er dog ikke i tvivl om, at den forholdsvis ringe merinvesteringen kan betale sig hjem i en “rar mavefornemmelse” af at udnytte egenproduktionen mest muligt, samt ikke mindst at undgå et dagligt fedtspilleri med timepriser, solskinstimer, og opsætning af en dum(!) ladeboks!

    Du nævner også i observation 3 “Strøm arbitrage…effekttab ved sjatladning…”, men hvis du mener sjatladning af elbilen, er effekttabet vel ikke større end ved “full-power” ladning? Med mindre, du mener “sjatladning via solcellesystemets batteri”? …eller er der noget, jeg ikke ved om opladning af elbiler?

    I din observation 1 samt I dit sidste afsnit, synes jeg du er lige lovlig frisk i din fordømmelse af leverandørernes beregninger, Ja, det er selvfølgelig et salgsmateriale, men at bedømme økonomien på basis af dine erfaringer for et år eller to (formentlig?) med store omvæltninger i energisektoren, op imod beregninger på 8-10 års tilbagebetalingstider med sandsynligvis et voksende pres på hele elsektoren, rummer i alt fald en stor usikkerhed. Personlig tvivler jeg stærk på faldende, eller for den sags skyld uændrede produktions- og transmissions-priser! Måske skulle man ved køb forlange en følsomhedsanalyse på tilbagebetalingsberegningerne, med forskellinge timepriser både over og under nuværende?

    Slutteligt nævner du salg af overskudsproduktion til markedspriser. Oven i den rene elpris kommer jo afgifter til Leverandør, Energinet, Netselskab samt Skat. For indeværende oktober måned er de samlede afgifter ved køb (uden. evt leverandørafgift) i Radius’s område (hovedstadsområdet) i døgnets hhv lav-/middel-/højlastperioder: øre 116,3/146,7/237,8 og ved salg af overskudsproduktion: øre 1,1/1,1/1,1. Per’s kommentar om markedsprisen fratrukket 3,5 øre, kan selvfølgelig sagtens være rigtig i hans tilfælde, da der er relativt store afvigelser mellem netselskaberne landet over, men ikke desto mindre er afgifterne ved salg af overskudsproduktion generelt størrelsesordener lavere end ved køb af el! Man kan så diskutere, om afgifterne ved køb er urimeligt høje og/eller om man skal positivt betales for at sælge overskudsproduktionen.

    /Erik

    Svar

62. Hej Erik,
    Min pointe er mere fokus på økonomi, særligt blandt leverandørene.

    Hvis vi bruger Rasmus’s 2022 produktion og købspris på anlæg som eksempel, kan man lave en (for)simpel følsomhedsanalyse. Den viser, at det vil tage Rasmus mellem 22 og 9 år at tilbagebetale sin investering (exc. bil lader, solar manager og andet ekstraudstyr) ved en strømpris på mellem kr 1,5 og 3,0 kr og 10% følsomhed på produktion. De 9 år er sikker inden for skiven af leverandørens beregning. Men jeg tvivler på at de 22 år har været nævnt😉. Hvis du kigger på afkast, så vil Rasmus få et afkast på -2% til 4% ved 15 års levetid. Holder anlægget kun 10 år, så vil afkastet blive negativt uanset strømpris på 3 kr. 

    Jeg har i denne følsomhedsanalyse ikke taget højde for, om Rasmus har lånt pengene til anlægget (så stikker det helt af), men modsat heller ikke taget højde for om hans hus er blevet mere værd, fordi hans driftsomkostninger er reduceret (så bliver det pludselig en god forretning).

    Mvh
    Peter

    Svar

63. Hej Peter
    Efter mit indlæg gav jeg mig også i kast med lidt følsomhedsanalyse på mit eget anlæg. Jeg er ikke helt igennem, men det ligner i hovedtræk dine beregninger!

    Du har selvfølgelig så ganske ret i, at leverandørerne vælger scenarier i den pæne ende – de er jo sælgere! Ganske ligesom bankernes såkaldte rådgivere først og fremmest er sælgere.
     
    Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg tvivler på at nyere anlæg har mindre levetid end de senere 5-10 års installerede anlæg, og jeg har kun hørt om ganske pæne levetider langt over de 10-15 år! …også med rimelig lille degradering i panelernes effektivitet!

    Mvh, Erik

    Svar

64. Hej Rasmus

    Super fed hjemmeside, som jeg nyder at følge 🙂

    Angående batterier, så har jeg desværre valgt et Xolta (10 kw), til mine celler på 10.4 kw.

    Det har fungeret fint. Siden marts har jeg haft en dækning på 100 %, her til sidst i oktober.

    Her starter problemerne, få så skal jeg anvende det de kalder “politiker” for at optimere ladning af strøm fra nettet.

    Disse politiker er baseret på mit forbrug de sidste 5 uger, samt en vejrudsigt, og så godt så langt.

    Der er nogle basale informationer man skal tage stilling til, så som leverandør, tariffer osv.

    Det er nemt nok. Men vil man gå lidt i dybden, med avancerede indstillinger, så går det helt i sort.

    Det hele er bygget på en algoritme som man ikke kender, derfor er input/udslag svært at gætte.

    Man kan ikke styre batteriet selv, uden om denne algoritme. F.eks, hvis du skal betale for at producere, så skal man fysisk slukke for batteriet.

    Ønsker man at lade til et bestemt nivau nu, så kan man ikke styre det selv.

    Kontaktede Xolta, og de oprettede en politik for mig. Det viste sig dog at den var hel hen i vejret, og fungerede slet ikke.

    Xolta siger at der er mere kontrol på vej, men som det ser ud nu, så ville jeg helst have mine penge retur. Jeg er ret skuffet over at de sender et så umodent produkt på markedet. Flot brugerflade, no control.

    Jeg burde have lagt mærke til deres PLING markedsføring, hvor de fører sig frem. De burde skamme sig.

    Det er lidt som at sælge en Nilfisk støvsuger, og så sidder der en lille kinesisk håndstøvsuger indeni.

    Svar

    1. Hej Karsten.

       Tusind tak for ordene. Det er dejligt at høre.

       Jeg har desværre ikke selv de store erfaring er med Xolta batterierne andet end prisen er høj og det er et meget lukket system. Jeg har hørt at integration til f.eks. Solar Manager eller anden tredjepart ikke helt er så let hos Xolta. De vil meget gerne selv kontrollere det hele. Det hjælpe desværre ikke dig, men jeg har selv en oplevelse med mit Sonnen-anlæg som heller ikke rigtigt er blevet opdateret med styringen andet end en ny fancy brugerflade på deres app.

       Heldigvis har Sonnen en api som f.eks. Daniel Andersen har en genial app til. Det gør styring meget lettere og det er utrolig at Sonnen ikke selv har lavet en så simpel styring. Se Sonnen Buddy-appen her:

       iOS: https://apps.apple.com/dk/app/sonnen-buddy/id1627198189?l=da

       Google:
       https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.bytestack.sonnenbuddy&hl=en_US

       Det kunne jo være at der er flere Xolta-brugere som dig og I kunne lægge pres på at få åbnet op, så I kunne få lov til at bruge tredjeparts-styringen. Men jeg tænker helt klart at du skal presse på for at høre mere om den “nye” kommende kontrol.

       Er der egentlig en FB-gruppen med Xolta-bruger?

       God fornøjelse med kampen.

       Svar

65. Hej Karsten og resten af forum

    Jeg har nu haft mil solcelle anlæg og batteri (Sonnen 15 KW) i snart et år og er meget tilfreds med mit batteri ikke mindst måden jeg relativt nem kan skifte mellem at lade det styre selv (april-oktober) og ”time of use” hvor jeg har sat det til at lade/aflade på bestemte tidspunkter på dagen, f.eks bruger jeg kun batteri mellem 1700-2400 og lader det op om natten, jeg bruger 54% af min egen strøm, men det tal stiger til næste år da jeg kun har haft mine el biler siden juni og kan nu bruge meget mere af min stømproduktion selv pga dem.
    Jeg har så lige fået en lidt negativ overraskelse da jeg fredag i sidste uge satte min bil til opladning og blev vækket af konen to timer senere med besked om at strømmen var gået, lørdag morgen kunne jeg konstatere at der var strøm i halvdelen af huset, men varmepumpe, lade stander og solceller/batteri var uden strøm – fik fat i en elektriker (dyrt en lørdag morgen 4,9k) han kunne ret hurtig konstatere at min hovedsikring i vejen var gået – fandt så ud at af jeg ”kun” havde 25 Amp i vejen og en lade stander med 11 KW trækker 16 Amp, men da vi nu er i oktober har jeg sat mit batteri til at lade op kl 00.00 samtidig kørte varmepumpen og bum det hele røg.
    Jeg fik først el biler i juni så havde ikke været opmærksom på den problematik i foråret da jeg også opladede batteriet om natten.
    Fik at vide af min elektriker at en 25 Amp sikring godt kan tåle en max forbrug på f.eks 35 amp i tre timer uden at springe, men den bliver varm og derefter kold igen når forbruget falder, det er keramik så den bliver porøs ved mange gange overophedning og kan til sidst springe blot ved meget let brug
    Løsning : jeg får nu en 35 Amp sikring i vejen – koster 15k til Radius og 4k til elektriker for at få den skiftet, så det var lige 24k i dyre lærepenge, havde ingen anelse om Amp i vejen (Helt min egen skyld) og havde heller ikke fået det oplyst ved installation af varmepume/solceller og El biler, så dette blot til info til dem som overvejer alle tre dele – husk at få tjekket din hovedsikring i vejen har den rigtige størrelse !!!!

    Svar

66. Hej Jens,

    Jeg kan hjælpe ved at informere dig om, at de fleste stand installetioner har en forsikring på 25A x 3.

    Med lidt optimering af opladningstiderne kan man godt klare sig med 25Ax3, selvom der er både varmepumpe og elbiler.

    Her er nogle eksempler fra min omgangskreds, hvor jeg har været involveret i installation af biler og varmepumper:

    1) To elbiler og en varmepumpe: Bilerne oplades kun med 10 Ampere eller cirka 6,6 kWh. Dette sikrer, at der stadig er strøm til resten af huset. Ja, det tager lidt længere tid, men det sker normalt, når man alligevel sover.

    2) En elbil og en varmepumpe: Her oplades bilen blot med 13 Ampere eller cirka 9 kWh.

    3) Elvarme og elbil: Her oplades med 7,2 kWh (to faser på 16A).

    En grundregel er at undgå/reducer at oplade bilen(e), når vaskemaskine, komfuret og kogepladerne er i brug.

    På denne måde kan man undgå at skulle investere i en dyrere sikring på 15.000 kr.
    Det bliver kun dyrere, hvis kablerne fra vejen til huset ikke er forberedt til 35AxA.

    /Per

    Svar

67. Hej Per

    Jeg har Load som lade operatør og i den medfølgende App kan jeg selv justere hvor mange Amp jeg bruger så indtil jeg på tirsdag får ny hovedsikring har jeg skruet ned til 10 amp, det er dog lidt langhåret når jeg skal lade min Mustang Mach E har et batteri på 91 KWH netto så det tager meget land tid og hvorfor jeg har valgt at gå op til 35 Amp, desuden vil jeg ikke være populær hvis jeg begrænser fruens adgang til vaskemaskine/tørretumbler i forbindelse med ladning mm, så bedre at få den rigtige størrelse med det samme

    God søndag

    /Jens

    Svar

    1. Hej Jens og Per.

       Tak for info med hovedsikring og det gode råd med lige at huske at tjekke op på antallet af Amp, når man nu har/får elbil, varmepumper og batterier. Det er værd at huske, men også en vigtig information til sælgere/installatører at de husker at undersøge antallet af amp i hovedsikringen. Det bliver jo kun vildere med alt den strøm vi skal bruge i fremtiden. Derfor er energistyring er super vigtig og jeg håber virkelig at det bliver i fremtiden bliver lettere for varmepumper, elbiler og batterier at snakke sammen.

       Svar
68. Pingback: sonnenCharger - den intelligente elbillader til solceller

69. Hej Jens, Per og Rasmus

    Det kan selvfølgelig i værste fald være nødvendigt at opgradere stikledning/forsikring, men oftest vil det være nok med lidt “intelligens” installeret. Eksempelvis har jeg en Easee Charge Lite (den nye godkendte version af Home) med en Easee Equalizer, hvor sidstnævnte er koblet til min elmåler og derved kan styre laderen dynamisk, så den maksimale strøm i stikledningen aldrig overskrider forsikringen! Andre ladebokse har tilsvarende tilbehør for ikke at snakke om Rasmus’ løsning med SolarManager, som jo også “føler på strømmen” i stikledningen. Tilsvarende løsninger findes også til varmepumper, så i sidste ende er det mest et spørgsmål om man kan leve med at ladeboksen/varmepumpen/andenstorstrømsluger drosler ned i kortere eller længere tid! Jeg tror at rigtigt mange godt kan leve med det uden væsentlige gener og derved spare mange penge i opgradering af stikledning/forsikring.

    Erik

    Svar