Solceller på garage

Ladestandere som er optimeret til solceller

OBS. Der sker vildt meget på dette område for tiden og der kommer hele tiden ny produkter og opdateringer. Hvis du har gode råd eller erfaringer, så skriv gerne i kommentarfeltet.

Det er fantastisk fedt at oplade elbilen med strøm fra mine solceller. Det kræver dog også lidt arbejde at være mere opmærksom, når solen skinner, så det kan oplade elbilen. Jeg har et 6,3 kWp hybrid solcelleanlæg fra Sonnen på garagen og jeg oplader elbilen med mest muligt solcellestrøm. Den bedste periode er selvfølgelig fra maj-oktober, hvor der er flest solskinstimer, men der er også enkelt gode dage i vintermånederne.

Ladestandere til solceller

Jeg har prøvet forskellige ladestandere og jeg undersøger stadigvæk markedet for at blive ved med optimere min opladning af elbilen for forbrug af strøm i huset. Jeg startede med Charge Amps Halo (+ deres AmpGuard) ladestander, men jeg har det sidste år brugt en SonnenCharger. Begge ladestandere har begge fungeret ok, men muligheden for at lade med én lavere hastighed end 4,1 kWp (ved ren solcellestrøm) har ikke været muligt med de to laderstander.

Mit solcelleanlæg producerer sjældent mere 4,1kW, da jeg har et mindre solcelleanlæg på 6,3 kWp og derfor skal jeg tillade import fra elnettet som supplerer op til minimum effekt. Jeg har nu fået en ny og bedre løsning i forhold til brugervenlighed og optimering af solcellestrømmen til opladning af elbilen med Solar Manager og en Easse-lader. Bilen kan nu allerede starte opladningen, når der er en overskudseffekt på minium 1,4 kW ved 1-faset ladning. Det smarte ved dette setup er at laderen skifter automatisk mellem 1 og 3 faset ladning, så der ikke skal købes strøm på nettet. Læs mere om mit projekt med Solar Manager her:

Hvilke spørgsmål vil jeg prøve at besvare?

I nedenstående blogindlæg vil prøve at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilken ladestander skal jeg vælge, når jeg har solceller?
  • Er det muligt at oplade elbilen med kun med solcellestrøm?
  • Kan det betale sig at oplade elbilen med strøm fra solcellerne?

Overvejelser ved opladning af solcellestrøm

Først og fremmest er der nogle overvejelser du skal gøre dig, hvis du gerne vil oplade med solcellestrøm. 

  • solen skinner mest i dagtimerne og bilen skal derfor være hjemme i det tidsrum for at udnytte sol bedst. 
  • det er ikke muligt at få muligt at få tilbagebetaling af elafgiften (refusion) for den strøm, du bruger til opladning af bilen.*
  • du skal have lyst til at følge med i din strømproduktionen på din solceller, så du kan få mest mulig strøm på din bil. 

* Clever betaler pt. refusionsudgifterne af egen lomme.

solceller på fladt garagetag
Solceller kan sagtens bruges til at lade elbilen op med den rette oplader og styring.

Ladebokse med faseskift

Når du skal oplade bilen med solcellestrøm skal solcellerne producere en vis mængde strøm før opladningen kan starte. Der er mulighed for at lade på 1 eller 3 faser, som har betydning for hvornår opladningen kan starte. 

Det er bedst, hvis ladestanderen har en heldynamisk ladeeffekt mellem 1,4–22 kW (dvs. at ladestanderen kan lave faseskift mellem 1- og 3-faset opladning). Hvilket giver den bedste mulighed i forhold til opladning med solcellestrøm. 

Disse ladestandere understøtter pt. faseskift ved solcelleproduktion med en effekt mellem 1,4–22 kW:

*disse lader kan lave et automatisk skifte mellem 1 og 3 faset ladning ved brug af et Home Energy Management System f.eks. Solar Manager.

**det er selvfølgelig mest bekvemmeligt, hvis laderen kan skifte mellem automatisk mellem faserne, men i praksis er det oftest godt nok at have laderen kørerende på én fase (hvis den kan), da biler så kan starte opladning allerede ved 1,4 kW. Det er især godt, når det er et mindre solcelleanlæg.

Ladere som kan bruges med solceller

Ladere som er optimeret til solceller, men som desværre ikke kan lave faseskift. Dvs. de lader først på bilen, hvis solcelle-produktionen er 4,1 kW eller højere (dog kan de godt lade, hvis der hentes strøm fra nettet samtidig). 

Følgende modeller kan bruges med solceller:

Hvorfor købte jeg ikke en anden lader?

Da jeg selv købte ladestander og solceller i 2021 var det ikke særlig udbredt mht. opladning af elbilen med solcellestrøm. Der var ikke mange producenter på det tidspunkt som kunne levere ladestandere med automatisk faseskift. Og for at sige det lige ud, så var det desværre ikke noget sælger eller jeg selv var opmærksom på, da jeg købte mit solcelleanlæg og laderstander.

Efter mit kendskab med ChargeAmps Halo og SonnenCharger ærger det mig, at de ikke kan bruge 1 fase eller lave skifte mellem faserne. Hvilket gør at jeg ikke på sammen måde kan udnytte min solcelleproduktion som jeg rigtig gerne vil. 

solceller på taget
Solceller lægges på taget af min garage.

Energisystemer – HEMS (EMS)

Der er på det sidste begyndt at ske en del med forskellige management-systemer “HEMS” (Home Energy Management System) eller bare EMS, som kan styre husets energi. I forhold til solceller, så er der et par systemer som jeg synes er interessante:

Disse systemer er noget jeg i fremtiden vil dykke mere ned i og bliver meget klogere på. Jeg drømmer nemlig om at kunne udnytte endnu mere af min egen solcellestrøm.

Jeg tror at der i fremtiden vil komme endnu større fokus på Home Energy Management Systemer (HEMS) for at øge ens energieffektivitet og spar penge på den lange bane. Det er meget bedre at bruge strømmen selv end at sælge den til dagens spotspris.

FAQ

Hvad er et Home Energy Management System?

Et Home Energy Management System (HEMS) er en teknologi, der hjælper dig med at styre og optimere dit hjemmes energiforbrug. HEMS kan bruges til at overvåge og kontrollere forskellige funktioner i dit hjem, såsom belysning, varme- og kølesystemer, apparater og underholdningsenheder, og kan give dig mulighed for at tage mere informerede beslutninger om dit energiforbrug.

Hvordan fungerer et Home Energy Management System?

HEMS fungerer ved at overvåge dit hjemmes energiforbrug i realtid og give dig adgang til denne information via en app eller et dashboard. Du kan bruge denne information til at identificere områder, hvor du kan reducere dit energiforbrug, og til at programmere dit system til at tage hensyn til dit budget og energiforbrugsmål.

For eksempel kan du programmere dit HEMS til at slukke for belysningen i rum, der ikke er i brug, eller til at regulere temperaturen i dit hjem baseret på tidspunkter på dagen. Du kan også bruge HEMS til at optimere dit hjemmes energiforbrug ved at programmere dine apparater til at køre på tidspunkter, hvor energipriserne er lavere.

27 tanker om “Ladestandere som er optimeret til solceller”

  1. Tak for din kortlægning her. Jeg har været på jagt efter en smart lader som kan udnytte solcellestrømmen bedst muligt. Det ser ud til at Easee og Equalizer er løsningen for mig. Jeg mangler “blot” svar fra netselskabet om HAN-porten i den nye afregningselmåler jeg har fået monteret er aktiv.

    1. Hej Anders.
      Godt at høre. Jeg har desværre ikke prøvet Easees Equalizer endnu, men du må meget lige give en melding hvis du går den vej. Jeg vil rigtig gerne høre mere om deres produkt og din oplevelse. Jeg får selv installeret Easee laderen og Solarmanager i morgen, så glæder mig meget til at prøve det af.

      1. Jeg har åbenbart taget forskud på glæderne. Easee kan åbenbart ikke for nuværende lade ud fra EV-produktion. WallBox kan, men den mangler i min optik muligheden for at regulere ladestyrken langt ned.

        Jeg hører meget gerne hvordan det går med Easee og Solarmanager.

        Jeg har fået HAN-porten aktiveret af netselskabet og jeg håber der findes en mulighed for at benytte dét sammen med en smart lader.

        1. Æv. Jeg er dog blevet glædelig overrasket over Easee-laderen og Solarmanager. Det ser virkelig lovende ud. De sidste par dage har min eget forbrug af solcellestrømmen ligget på (Self-consumption) 85%-95%, hvor det normalt ligger ved 70%. Jeg er ved at skrive lidt mere om Solarmanager. Så der kommer noget snart.

  2. Hej Rasmus.
    Fedt med nogle “real life experiences”.
    Vi har lidt brug for råd og vejledning.
    Vi har bestilt en Kia Niro EV elbil, og håber den kan leveres inden nytår.
    Men vi skal ud have en ladeboks, der kan arbejde sammen med vores solcelleanlæg fra 2017 (størrelse 7,95 kWp).
    Vi får skiftet vores elmåler på onsdag, til en summationsmåler. For at få bedst udnyttelse af vores solenergi.
    Vi kigger mest på Easee laderen, men ved ikke helt om den kan fjernstyre (via app), så vi får den optimale udnyttelse af vores egenproduktion, når denne er tilgængelig.
    Vil du anbefale Easee til vores behov og skal vi evt. overveje at tilkøbe en en manager eller Easee equalizeren?
    Vh Lykke

    1. Hej Lykke.
      Tak for din besked. Jeg er selv meget glad for Easee-laderen, men den kan ikke stå alene i forhold til smartopladning. Der skal styring til fra Solar Manager eller Easee Equalizeren. Jeg har desværre ikke selv prøvet Equalizeren, men hvad jeg kan læse, så har den på ingen måde de samme muligheder og features som Solar Manager.

      Uden at kende jeres kørselsbehov og jeres mulighed for at lade, når solen skinner, så ville jeg selv vælge Easee-laderen og Solar Manager. Læs lidt om den her: https://www.lifelab.dk/solar-manager/

      Jeg håber at elbilen kommer snart, så I kan nyde at få lidt solcellestrøm på bilen. Skriv gerne tilbage med jeres valg.

  3. Hej Rasmus.
    Tak for din tilbagemelding.
    Når man læser om Easee laderen står der “man kan styre og overvåge sit forbrug gennem appen”. Men det kan man så ikke hvis man har solceller?
    Ved du om der er andre produkter end Solar Manager som kan det samme?

    Vi har stadig ikke fået vores elbil.

    1. Hej Lykke.

      Jeg har stadigvæk Easee appen installeret og den viser fint mit forbrug (den styrer dog ikke opladningerne, det gør jeg gennem Solar Manager).

      Jeg har flere gange kigget på Smappee.com som kan en masse. Jeg synes dog at det virker til at være lidt mere besværligt at komme igang med dette system. Jeg har dog ikke prøvet det, men jeg har hørt om flere som taler godt om det.

  4. Jeg er helt ny på EL-bil og venter på at få installeret solceller, kan det passe at Clever ikke understøtter solcelle energi opladning ved skift imellem 1 og 3 fase

    1. Hej Søren. Jeg kender desværre ikke Clever helt i detaljerne, men så vidt jeg ved er det ikke muligt for Clever-laderen at skifte mellem 1 og 3 faset ladning. Clever betaler dog (en form for refusion) til folk som har solceller, men det er et beløb som de betaler af egen lomme, så hvorlang tid de vil gøre det endnu er ikke til at vide. Håber det kan bruges? Hilsen Rasmus.

  5. Hej Rasmus,

    Spændende læsning 🙂

    Jeg har netop købt en ny solcellelader fra ampera.dk den kan skifte mellem 1 og 3 faser via app,
    spændende når jeg får den prøvekørt 🙂

    De ladere jeg har brugt hidtil, har kørt fint på 2 faser (når jeg undlader fase L3) det har jeg brugt da mit solcelle anlæg er 2 faset, hvordan tænker du de solcelle ladere med auto skift vil køre med fase L1 og L2 ?

      1. Det blev til den nye V2C Trydan lader jeg købte 😉
        jeg har i en del år, søgt efter den perfekte solcelle lader, den kunne tage 3 trin på faserne, med det findes jo ikke…

        Jeg har gr.6 solceller, og har sat et off grid op ved siden af udelukkende til elbiler, anlægget bliver udvidet lidt til foråret 🙂

  6. Det kunne så være rigtigt smart at de lader kunne brug og lade fra Bilens batteri, altså have V2H funktion.. sammen med solceller er det vejen frem.

  7. Hej Rasmus,

    Jeg har købt mig en Tesla model Y og har et 7,5 kWh solcelle anlæg på taget, 50% øst og 50% vest vendt. Hvilken lader vil du anbefale jeg får opsat? Bilen står ikke hjemme i arbejdstiden. Alternativt har jeg overvejet at få en separat hoved måler sat op og få en ordning hvor jeg kan få refusion for den strøm som jeg bruger på den. Brugervenlighed og nemhed i anvendelse vægter også højt 🙂

    Vh. James

    1. Hej James. Tak for din besked. Uden at kende din lyst til at lade op med solcellestrøm i weekenden, så er Easee-laderen let at “bygge” videre på. Den kan både kobles sammen med deres egen Equalizer (til styring af opladning med solcellestrøm) eller Solar Manager som kan styre hele energien i huset. Easee-laderen vil være et godt sted at starte.
      Hilsen Rasmus

  8. Hej Rasmus – dejligt med god info til nybegyndere 🙂 Jeg har et 6,6 kwh solcelleanlæg med 3,6 1 faset inverter samt et batteri på 6,5 kw. Jeg arbejder hjemme i dag timerne og kan derfor oplade hjemme meget af dagen. Hvilken lader tænker du vil være god til mig? Er det bare mormor laderen når nu jeg kun har en 1 faset inverter?
    Hilsen Morten

    1. Hej Morten. Tak for din besked.

      Jeg har en 1 faset inverter, et batteri på 5 kWh, Easee lader og Solar Manager. Det fungerer godt for mig at det kører automatisk, så jeg ikke hele tiden skal holde øje med solproduktion i forhold til at tænde og slukke opladning.

      Nu kender jeg ikke lige din lader, men hvis du gerne vil have det til at kører automatisk, så vil jeg kigge på Easee-laderen og deres Equalizer evt. en Solar Manager til at styre produktion/opladning automatisk. Det tror jeg du vil blive glad for i længden og du for desuden udnytte din egen produceret strøm bedre, når det kører automatisk.

  9. Hej Rasmus

    Tak for din hjælp med muligheder og faktorer man kan overveje ifm. en ladeløsning med solceller.

    Hvilken ladeløsning tror du har den bedste totaløkonomi på lang sigt, uden at kræve manuel styring? Jeg har et 5kW solcelleanlæg fra 2012 men ingen Kamstrup måler, kører kun ca. 10.000 km om året og har mulighed for at lade i dagtimerne et par dage om ugen samt i weekenden.

    Jeg har overvejet en Ratio Solar 22kW ladeboks til 7.000 kr. + installation (5.200 kr.) da denne ikke kræver en særlig måler, er fremtidssikret mht. lade-effekt, har mulighed for kun at anvende overskudproduktionen fra solcellerne og i følge Ratio vil få blive opdateret med mulighed for faseskift indenfor en måneds tid.

    På forhånd tak for dit input.

    hilsen Thomas

    1. Hej Thomas. Tak for ordene – altid dejligt når det kan hjælpe andre.

      Mht. dit spørgsmål så er det fedt at vide at Ratio Solar bliver opdateret med mulighed for faseskift indenfor en måneds tid. Det er super fedt. Det giver laderen flere point opad.

      Hvis du kan vente, så ville jeg lige se funktionen i fuld operation, som vi så med Easee, så holdt tidsplanen ikke helt. Der er også en anden væsentlig faktor – på Easee tager det mellem 10. min at lave et fase skift (jeg har kun prøvet betaen). Hvilket jeg synes er for lang tid. Måske de har fået det rettet??? Det samme kunne gøre sig gældende for Ratio Solar. Det har hvertfald stor betydning.

      Ellers har jeg ikke noget at sætte på Ratio Solar – tænker den er en fin investering. Det var bare lige et par tanker. Håber det kan bruges.

  10. Hej Rasmus.
    Har du fået undersøgt nærmere om Webasto Next? Jeg kan se den er på listen over ladere der kan udnytte solceller. Som jeg kan se det kræver det et EMS ved siden af.
    Hælder lidt som Thomas til Ratios Solar da den umiddelbart ikke behøver et EMS til at styre ladningen.
    Vh Kenneth

    1. Hej Kenneth.
      Jeg har flere gange skrevet til Webasto, men de er ikke vendt tilbage. Det må være tegn på at deres lader ikke kan udnytte faseskift. Jeg kan dog se at de har opdateret deres hjemmesiden med mere info, men de skriver ikke noget om styringen.

      Fra Webastos hjemmesiden – Overskudsopladning med solceller:

      Et energistyrings system (EMS) kan styre alle energistrømme afhængigt af generationen (solceller), forbrug eller batterilagring og dermed regulere den samlede belastning centralt. Webasto Next ladeboksen kan fleksibelt integreres i både kommercielle og private EMS systemer, takket være deres kommunikationsinterfaces Open Charge Point Protocol (OCPP) og Modbus TCP. For eksempel kan overskydende strøm fra solcelle systemer (PV) bruges til ladeboksen. Med kun nogle få klik, kan installatøren linke ladeboksen til energistyringssystemet (EMS).

      Fordele:
      – Overvågning og optimering af eget strømforbrug
      – Intelligent opladning med avanceret strømdistribution
      – Store omkostningsbesparelser ved at undgå spidsbelastninger
      – Behovs-orienteret kontrol af flere forbrugere
      – Interfaces til eksterne el målere
      – Forbindelse til andre smarte enheder

      1. Tak for svar. Kan godt se ud til at der går lidt, før det virker helt optimalt if til solceller.
        Med det du har undersøgt, har du nogen fornemmelse af om priserne på ladere kommer til at ændres foreløbelig?
        Har kigget lidt i Sverige og der er priserne noget anderledes (lavere).

        1. Hm det er et rigtig godt spørgsmål mht. priserne. Jeg tænker ikke vi kommer til at se enorme prisfald, men jeg tænker at der er kommet mange ladere på markedet nu, så mon ikke at der kunne komme nogle rigtig gode tilbud i fremtiden. Men det må tiden vise. Jeg tænker at det måske er meget fint at kigge mod Sverige med den noget lavere krone. Skriv gerne hvis du falder over et godt tilbud.

Leave a Reply