Jeg drømmer om at udnytte endnu mere af vores egen producerede solcellestrøm. I 2021 udnyttede vi 55% af vores egen strøm og i 2022 udnyttede vi 62% (med installation af Solar Manager i september 2022). Målet er dog at bruge endnu mere af vores egen solcellestrøm og med Solar Manager håber jeg at kunne optimere brugen af strømmen fra solcellerne helt op til 80-90%.
Mit nye setup er en Easee-ladestander og en Solar Manager som HEMS-system* sammen med et solcelle-anlæg på 6,3 kWp og en hybrid inverter & batteri på 5 kWt fra Sonnen.
Hvad er Solar Manager?
Solar Manager er en lille computer (Rasparry PI) som tilsluttes husets netværk (med ethernet kabel) samt en tilhørende app til iOS eller Android. I appen vises strømflow, tilsluttede devices og styring af, hvor strømmen bruges. I Solar Manager har jeg tilsluttet en ladestander, en spaen, en cykelladeren og et hustandsbatteri (+ en masse shellyer til diverse). Alle disse enheder kommunikerer sammen via Solar Manager, så strømmen fra solcellerne ikke bruges samtidig, hvis der nu ikke er nok solcellestrøm. Solar Manager er med til at flytte strømmen rundt alt efter hvilke enheder jeg har prioriteret højest.
*Home Energy Management System
Opladning af elbil med Solar Manager
Solar Manager er intelligente styring som gør det muligt f.eks. at oplade elbilen med strøm fra solcelleanlægget eller bruge strømmen andre steder i huset. Det selvfølgelig vigtig at elbilen er hjemme, når solcellerne producerer mest strøm, hvis du vil have den største udnyttelse. Så pendler du hver dag, skal du være opmærksom på at det kan være svært at få nok solcellestrøm på bilen.
Når jeg vil oplade elbilen med en ladestander med kun solenergi, så kræver det at solcelleanlægget producerer nok strøm. Hvor meget strøm, der kræves, afhænger af ladestationens indstillinger. En ladestation vil oftest være indstillet til at lade med 3 faser, som kræver mindst 4,1 kW før opladningen starter. Vælger du at lade elbilen med kun 1 fase, starter opladningen allerede ved 1,4 kW, men det vil tage op til 3 gange så lang tid at oplade elbilen*.
Når jeg kommer hjem om eftermiddagen og solcelleanlægget stadig producerer mere end 4,1 kW, vil opladningen starte fint med solenergi. Når solens intensitet aftager i løbet af aftenen falder produktionen til under 4,1 kW, hvor opladningen så stopper eller der skal hentes strøm fra elnettet. Med Solar Manager er det muligt at lave faseskift, så ladestanderen skifter til en fase med 1,4 kW.
*vær opmærksom på at enkelte elbiler kan have andre begrænsninger. Jeg har prøvet Tesla, Skoda og ID4 i dette setup og der er ingen problemer.

Tilpasset ladeeffekt efter produktion
En geniale er at Solar Manager kan tilpasse ladeeffekten efter solcelleanlægget produktion. Når produktionen falder til under 4,1 kW, skifter systemet automatisk fra 3-faset til 1-faset opladning. Når produktionen stiger til over 4,1 kW igen skifter den fra 1-faset til 3-faset opladning, uden at jeg behøver at gøre noget.
Solar Manager kan desuden være med til at opretholde opladningen i længere om eftermiddagen og starte den tidligere om morgenen/formiddagen. Det er bare godt tænkt fra Solar Manager og jeg har faktisk skrevet om denne problematik med solcelle-opladning i dette blogindlæg Ladestandere – optimeret til solceller.

Hvad kan Solar Manager?
Den intelligente styring fra Solar Manager gør en stor forskel, idet den automatisk kan styre, hvor og hvordan solenergien udnyttes mest effektiv, så selvforbruget bliver maksimerer. Det er med til at forkorte tilbagebetalingstiden af investeringen i solcelleanlægget.
Solar Manager kommunikerer med solcelleinverter, elbils ladestationer, varmepumper, varmvandslegemer, batterier og smart plugs via netværket og på den måde sørger den automatisk for maksimal udnyttelse af den el, jeg selv producerer. Solar Manager producent-uafhængig og understøtter enheder fra mange forskellige producenter. Det gør at jeg som forbruger ikke behøver at investere i alt for meget nyt. Det er dog ikke alle producenter som er med, men jeg meget imponeret over at der næsten hver uge kommer en ny producent eller dims med i samarbejdet. Det er bare meget fedt.




Det er lettere at sikre sig mod højere eltariffer
Fra årsskiftet hæver landets elnetselskaber prisen alene for at have strøm i stikkontakten. Fremover bliver de dyreste nettariffer om vinteren i tidsrummet kl. 17-21, men de laveste nettariffer vil gælde for el brugt om natten året rundt.
En elbil bruger meget strøm og derfor skal helst ikke lade mellem kl. 17-21 i fremtiden. Det bliver 2 kr. dyre at have tændt fjernsynet mellem kl. 17-21, men altså ca. 90 kr. dyre at lade bilen i samme tidsrum. Så derfor er det vigtig ikke at lade i det dyre tidspunk med de høje eltariffer.
Det betyder at elbilsejere både skal være opmærksomme på med den svingende elpris, men også med hvornår på døgnet det er billigst at bruge elnettet. Det kan Solar Manager hjælpe med og jeg har sat tiderne ind i app’en, så aldrig kommer til at lade mellem kl. 17-21.

Solstrøm prognose
Solprognosen visualiserer den forventede produktion af mit anlæg for de næste tre dage. Det er ikke en simpel vejrudsigt, men en solindstrålingsprognose, der er tilpasset mit anlæg med Solar Managers intelligente maskinlæring. Prognosen er tilpasset mit anlæg og den forventede produktion bliver visualiseret i appen to dage frem.

Der vises hvor mange km der ca. kan oplades i en elbil, og det er vist hvor en vaskemaskine (eller tilsvarende apparat) kan startes. For bilen antages et gennemsnitligt forbrug på 17 kWh/100 km og for hvidevarer er energiforbruget sat til 1,2 kWh.

En app til styring af det hele
Jeg bruger Solar Manager appen på en iPhone og den samler en masse information, som jeg før skulle bruge flere forskellige apps til. Det er blevet slut med at jonglere rundt imellem flere apps med og nu kan jeg nøjes med at bruger Solar Manager appen. Jeg har dog ikke slettet de andre apps, men det er fedt at Solar Manager kan samle så meget et sted.
Strømflow
Se i realtid hvor din solenergi strømmer til og hvorfra den aktuelle strøm trækkes. Data gemmes i intervaller af 10 sec.

Elbilslader
Se om elbilen er tilsluttet ladestationen og bestem om bilen kun skal oplades med solenergi eller om du også vil udnytte strøm fra elnettet.
Smartplugs
Med smart plugs og/eller relæ, som styres af Solar Manager, er der ingen grænser for hvad du kan bruge din solenergi til.
Forbrugsstatistik
Med et månedligt overblik over dine tilsluttede enheder får du indsigt i dit forbrug og muligheder for optimering.


Varmestyring
Gem din overskydende solenergi i din varmvandsbeholder og/eller husets mure, så sparer du på energien om natten. Jeg arbejder på at koble mit Nilan Compact P ventilations-anlæg på, så jeg kan udnytte overskudsenergien til min varmvandsbeholder.

Batteri
Solenergi kan automatisk opbevares i et batteri og bruges på et senere tidspunkt, dermed kan du også nyde din solenergi om natten.

Installationen og pris på Solar Manager
Installationen af Solar Manager er utrolig nem og hurtigt. Det er super fedt at det er IP-adresser som skrives ind i appen og herefter kører det bare. Den vejledende pris for Solar Manager er 6.999 kr., samt et årligt gebyr (fra år to) på 399 kr. for datalagring med 10 sekunders interval og softwareopdateringer til implementering af nye funktioner og enheder.
Det er selvfølgelig mange penge for Solar Manager, men hvis den kan give mig en meget højere udnyttelsesgrad af selve solcellestrømmen, så tror jeg at den hurtigt kan tjene sig hjem. Det bliver rigtig sjovt at og det er noget jeg glæder mig meget til at få testet af.
Selvom jeg kun har brugt systemet i kort tid, så er der allerede en bedre udnyttelse af min egen producerede strøm. I september måned 2021 lå vores “Self-consumption” på 68%, og i september 2022 lå vi på 73%.
Jeg glæder mig virkelig til at få noget mere data ind og jeg glæder mig meget til forår og sommer, så vi virkelig kan udnytte solens energi. Det virker dog allerede meget lovende med Solar Manager.

FAQ
Minimal Switch-On Power (W) – Startstrøm
Hvis startstrømmen er sat til 1W vil det resultere i at devicen næsten altid er tændt. Det anbefales at sætte startstrømmen, så højt som muligt (den mængde der skal bruges til det tilkoblede), så der er det nødvendige overskud af strøm inden den tændes. Hvis strømmen er sat for lavt, kan det resultere i at devicen tænder og slukker kontinuerligt.
Low rate tariff – Lav tarif
Lav tarif fungerer lidt anderledes i Schweiz. Der har de kun 2 forskellige takster. Nat eller dag. Hvis start og slut tidspunkt er inden for samme tarif, er lav tarif bare tændt hele tiden.
Tricket er at sætte tidspunkt for lav tarif fra kl. 23:59 til f.eks. kl. 06:00. Det anbefales dog at bruge individuelle tidsplaner til hver device, da du så vil kunne lave interval midt på dagen samt om natten og holde den slukket i de dyre tidsrum. De tider du indtaster i individuelle tidsplaner, vil overrule andre settings.
Priority – Prioriterings rækkefølge
Solar Manager vil prioritere efter rækkefølge, med mindre der ikke er overskudsstrøm nok, vil den gå længere ned på listen og tænde det device, der er strøm nok til.
Hvis flere devices længere nede på listen er tændt, men de til sammen kan give strøm til en højre oppe på listen, så vil de blive slukket og rækkefølgen vil blive prioriteret.
Hvem er Solar Manager?
Solar Manager blev grundlagt i Schweiz i 2018 med det formål at udvikle et system til optimering af selvforbruget for at maksimere udbyttet af solcelleanlæg og dermed forkorte tilbage-betalingstiden.
Solar Manager bruges af mere end 5.000 slutkunder, og antallet er stigende med mere end 400 nye installationer om måneden (pr. august 2022)*.
*kilde – solarmanager.dk