netatmo smart doorbell

Smart Dørklokke

Du kan se hvem der står foran din dør, når du ikke er hjemme og du kan tale med dine gæster direkte via din smartphone. Netatmo Smart Video Doorbell er for dig som gerne vil beskytte dit hjem og se, hvornår gæster eller pakker ankommer.

Jeg har netop opsat Netatmo Smart Video Doorbell og jeg er imponeret. Den er let at sætte op, installationen via appen går hurtigt og brugervenligheden er i top.

netatmo smart doorbell

Der skal være en eksisterende ringeklokke

Netatmo Doorbell kræver at strøm og en eksisterende ringeklokke. Du skal bruge en 8-24V strømforsyning, der kører på 230V og en dørklokke, hvis du vil have en ringetone i huset. Ringesignalet kan dog bare nøjes med at være på din smartphone eller HomePod.

Det tog mig ca. 45 min indtil jeg havde fået installeret og monteret Netatmo Doorbell, men jeg har også læst mig til andre som har bøvlet med opsætningen og brugt flere timer. Det skal dog siges at jeg elsker at opsætte og nørde med detaljerne, så har du ikke mod på at kaste dig ud et sådan et projekt, så kontakt din lokale elektriker.

HomeKit integration

Jeg elsker integrationen med HomeKit, men Netatmo har også sin egen app, som samler alle deres kameraer, røgalarmer og sensorer. Netatmo app’en bruges til opsætning, notifikationer og hændelser med hvem der har ringet på døren.

Det er også muligt at dele kameraet op i zoner, så ikke alle bevægelser kommer med, hvis dit kamera peger du mod en vej.

Apples HomeKit gør det muligt at opsætte automatiseringer, når folk ringer på døren eller opfanges på kameraet. Jeg har f.eks. sat de to spots over hoveddøren til at tænder, når der registreres bevægelse. Desuden får vi et lille livebillede af hvem der står ved hoveddøren på vores TV, da vi bruger AppleTV.

Designet kan vi diskutere

Jeg synes egentlig at Netatmo dørklokken har et lækket design, men den er meget stor i forhold til vores gamle dørklokke. Ringeklokke modulet mål 13,5 cm i højden, 4,5 cm i bredden og dybden er 3 cm. Det kan godt give nogle udfordringer på de fleste danske dørkarme. Derfor vigtigt at måle efter om den kan være ved hoveddøren inden du køber den.

Designet er selvfølgelig en smagssag, men min kone Rikke var ikke specielt begejstret, da der lige pludselig hang en ny dørklokke. Rikke synes ikke at designet er lækkert og det er en alt for stor klods der hænger ved døren.

netatmo større end ringeklokke
Netatmo Video-Doorbell er noget større end en traditionel ringeklokke.

Skal du vælge Netatmo Doorbell?

Det er en virkelig god og smart dørklokke, men prisen er høj. Jeg betalte 1.900 kr, og da den kom på markedet var prisen 2.500 kr. Desuden skal være opmærksom på at have en dørklokke i forvejen.

Det er super lækkert at jeg ikke behøver et årligt abonnement som ved f.eks. NEST Hello som koster et par hundrede kroner om året.

Integrationen med HomeKit er perfekt og Netatmos app er også god. Du får virkelig en video-dørklokken som kan meget.

Ringeklokkens features

  • Aluminiumshus med UV-beskyttet plastik og glas
  • Kamera med 4 MP videosensor og opløsning 1920×1080
  • LED 12 W projektør
  • Infrarød lys med en afstand på 15 m
  • 8 GB MicroSD kort
netatmo video doorbell ved hoveddør
Videodørklokken falder i meget godt ind på vores hvide dørkarme.

2 tanker om “Smart Dørklokke”

  1. Wow, det er sådan, jeg vil blive smart med din dørklokke.

    Jeg vil gerne bestille en pakke med Marmitek Smart Doorbell Chime Bell Me i hvid. Jeg ser frem til at modtage produktet og opleve dets smarte funktioner.

Leave a Reply