En verden som er grønnere med solskin
Vi har længe drømt om at få solceller og blive mere uafhængige. Samtidig gør vi noget godt for os selv og miljøet. Det kan lyde nørdet at prøve styre sit energi forbrug, men vi vil gerne være bedre til at udnytte strøm som ikke er i peak perioderne (morgen og aften) hvor den er dyrest.
Vi har investeret i et hybridanlæg på 6,3 kWh med 18 Longhi solceller og et 5 kWh batteri. Solcellerne ligger på et stort fladt garage tag (med 5 graders hældning) på ca. 70 m2, som ikke generer naboer eller os selv.

“Med solceller bliver man bare et gladere menneske, når soler skinner. “
– Rasmus Sinding
Vores elforbrug
Vores nuværende forbrug er på ca. 5.000 kWt om året og efter planlagt køb af en elbil bliver det ca. 8.000 kWt om året. I følge udregningerne kan vi få dækket 52% af vores årlige elforbrug. Afbetaling er på ca. 7-8 år alt efter hvor meget solen skinner og hvordan vi optimere vores strømforbrug i løbet dagen/natten.
Produktgaranti på solceller og batteri
Der er 10 års produktgaranti på inverter og batteri. Ydelsesgarantien betyder at batteriet ikke vil være mindre end 70% af den installerede kapacitet efter de 10.000 cyklusser. På solcellerne er der 25 års garanti, men mon ikke at udviklingen gør at hele anlægget bliver skiftet ud efter 13-15 år.
Økonomi
Pris for solceller og elbil
- Pris solceller, batteri og ladestander – 115.000 kr.
- Pris elbil Skoda Enyaq – pris 430.000 kr.
Strømforbrug i Skodaen
Kørsel i elbil (måles i kWh/100 km). Skodaen kører omkring 18 kWh/100 km ved blandet kørsel på motorvej og by.
Prisen for at kører 100 km er 41,4 kr (med en gennemsnitspris på 2.3 kr. pr. kWh). Udregningen er 2,3 kr. pr. kWh x 5,5 kWh pr. km.
Målet er selvfølgelig at vi kan kører med vores egen strøm, så vi ikke skal give 2,3 kr. pr. kWh. I følge beregningen med solcellerne og batteriet, så kan vi få dækket 52 % af vores årlige forbrug.
Forbrug af strøm
- Elbil – ca. 16.000 km om året = 3000 kWt.
- Hustanden = 5.000 kWt
- Vores årlige elforbrug = 8.000 kWt






Et komplet hybridanlæg med batteribank
Anlægget er æstetisk flot pakket ind i en hvid kasse og det vidner om tysk kvalitet. I Sonnen hybriden kan batteribanken opgraderes i steps af 2,5 kWh pr. modul. Dog op til maks. 15 kWh. I vores system har vi plads til 2 moduler mere, som vi dog ikke umiddelbart tænker at få brug for pga. elbilen ofte vil stå hjemme i carporten i dagtimer.
Følg strømforbruget og få softwaren opdateret
Det er muligt at følge opladning og strømforbrug fra computeren eller “My Sonne-app’en”, da inverteren/batteri-management-systemet i Sonnen har software som kigger på forbruget i huset. Inverteren opdateres kontinuerligt, hvorfor den også er fremtidssikret, da teknologien opdateres i takt med tiden.
Vi glæder os meget til at se hvordan batteriteknologien og softwaren kan være med til at give en længere levetid på batteriet. Sonnen ligger også klart i den bedste ende hvad angår garanti på batterilevetid.
Strømmen er dyrest, når vi skal bruge den
I vores familie bruger vi som de fleste andre familier mest strøm fra 6-10 og igen fra 16-21. Tidspunkterne er ved morgen- og aftensmad.
Modsat har vi det laveste forbrug kl. 11-15 og 22-05, hvor vi er på arbejde eller sover. Når vi skal bruge strømmen, så er prisen skruet op og når vi ikke skal bruge den, så kan vi købe det billigt.
Sådan udnytter vi batteriet og solen bedst
En af de helt fede features ved Sonnen hybrid anlægget er vi kan fastsætte tidspunkter, hvor batteriet skal købe billig/billigere strøm fra elnettet. Når vi oplader batteriet med solstrøm hen over dagen og aflader det helt om aftenen, så kan batteriet blive ladt op til en billigere pris om natten og igen være fuld opladt næste morgen. Denne funktion er især brugbar i vintermånederne, hvor der er færre lyse timer i døgnet.
Vores solcelleanlæg producerer bedst i middagstimerne, hvor vi er på arbejde. Den lagrede strøm kan så gøre os selvforsynende fra 06-20, hvor de dyre elpriser oftest er.
På kurven herunder kan du se én daglig cyklus med vores hybrid solcelleanlæg. Kurven viser at vi producerer og opmagasinerer store mængder strøm i løbet af dagen, men vi er selvforsynende gennem batteribanken. Batteriet aflades i løbet af aftenen og natten, indtil denne cyklus kan begynde forfra.

Hvordan virker solcellerne om vinteren?
I sommerhalvåret kan vi bliver tæt på 100% selvforsynende. Det er dog ikke muligt i vintermånederne (nov, dec, jan, feb), hvor produktionen vil have svært ved at skabe nok strøm til også at kunne udnytte batteribanken.
Det er derfor sværere at spare penge i spidsperioden, hvor elprisen er højest. Om vinteren kan vi sætte batteriet til at oplade automatisk i et bestemt tidsrum, så vi kan købe strømmen billigt om natten. Det kunne være fra kl. 00-05. Det vil give os et fuldt opladt batteri med billig strøm, som vi kan bruge i løbet af dagen, hvor strømmen er dyrest.
Batteriet fungerer som en handelsbørs
Batteriet kan sættes til at fungere som en handelsbørs, hvor anlægget kan blive selvforsynende på egen-produceret el eller med den billigst mulig el.
SonnenBatterie lærer også vores forbrugsmønster at kende og software kan vide hvornår, det skal gå på nettet og købe strøm og hvornår det skal oplade batteri i forhold til vejrudsigten, da batteriet er koblet til nettet.
Vi ser store muligheder med at bruge batteriet som handelsbørs, da det både kan hjælpe elnettet på den lange bane, men også give noget billigere strøm hos os.
Hvilket solcelleanlæg har vi købt?
- Longi All Black Mono Solar Panel 360kW – half cut technology – 18 stk
- sonnenBatterie Hybrid 9.53-4.6 Inverter
- sonnenBatterie Module 2,5 kWh LFP2 ODU – 2 stk
- sonnenBatterie Hybrid 9.53 Accessory Kit
- sonnenBatterie Accessory kit for small battery cabinet
Udskiftning af ladestander
Ved monteringen af solcellerne i februar 2021 fik vi monteret en ladestander fra Charge Amps (HALO R 3P 16A TYPE2 – 11kW) samt en Ampguard. Det har vi sidenhen skiftet ud med en SonnenCharger, da den er optimeret til at oplade bilen, når solen skinner.
SonnenCharger er en intelligent ladeboks til som kommunikere med solceller og batteriet til at oplade vores elbil med grøn strøm.
SonnenChargeren har forskellige ladefunktioner der gør det muligt at udelukkende at få energi fra vores egne solceller en stor del af året. SonnenChargeren fungerer fantastisk med vores batteribank og solcelleanlæg, da dens ladefunktioner kan udnytte vores selvproducerede energi til det maksimale.
Opsætning af solceller, batteri og lader
Der skulle trækkes to strømkabler og et data kabel fra husets eltavle til garagen, hvor inverteren/batteri skulle opsættes. Det ene kabel skulle trækkes ud til elbilens ladestander og det andet skulle trækkes til inverteren sammen med datakablet.
På det flade tag blev de 18 solceller monteret uden at lave huller i taget, da beslagene til solcellerne blev brændt på. Dog blev der boret en enkelt hul til kablerne, som blev ført ned gennem taget til inverteren. I huset blev der opsat en ekstra eltavle til elbilen, batteri og solcellerne.
Køb af anlæg og opsætning
Anlægget er købt gennem ViaSol.dk og det er EnergiElektrikkeren.dk der har installeret. Det har været en helt fantastisk proces med stor hjælpe fra ViaSol forhold til at få godkendelse hos Sorø kommune samt super god vejledning til anlæg.
Desuden var EnergiElektrikkerne super professionelle og meget patentlige for at anlægget og kabler skulle laves pænt & ordenligt. Stor anbefaling til dem begge fra os.










Rengøring af solceller
Fugleklatter og snavs på solcellerne kan påvirke, hvor meget strøm anlægget producerer. Det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med, hvor meget anlægget producerer og om der er forskel før og efter rensning, da anlægget er opdelt i paneler på forskellige grupper/strenge.
Der kan være skidt og støv på solcellerne og det ser måske ikke ud af meget, men en enkelt fugleklat i et hjørne kan blokerer 1/3 af cellerne i et panel og så kan det betyde meget for produktionen.
Regn holder oftest solcellerne rene og har dine solceller en hældning på mere end 30 grader, så kalder man dem selvrensende, men det forhindre naturligvis ikke større fugleklatter at sætte sig, men de bliver normalt også skyllet væk.
I mit tilfælde vaskede jeg 5 fugleklatter væk og solcellerne kunne nu producere 0,2 kW mere fra 4,3 kW til 4.5 kW.
Regnskab for det første år
Jeg har glædet mig til at se om de beregnede tal inden solcellerne blev sat op kunne holde i forhold til det faktiske forbrug og solcelleproduktion. I året 2021 producerede vi 5.484 kWh og brugte 5.615 kWh på hus og elbil.
Vi nåede ikke helt at forbruge de 8.000 kWh som budgetteret, da vores elbil før ankom sidst i august pga. produktionudfordringer. Målet var 50% uafhængighed og vi endte på 47% hvilket må siges at være rigtig fint. Jeg glæder mig til foråret og sommeren 2022, hvor vi rigtig kan udnytte vores solcelleproduktion sammen med elbilen.
Vores salg af solcellestrømmen har ca. givet 1.702 kr. for 3.463 kWh gennem vindstød, men tallene gennem Sonnen-appen siger 45% som er 2.467,8 kWh.
Jeg lige ved at undersøge, hvor det går galt. Se nederst på siden i spørgsmål, hvor Frank har fået svar fra sin leverandør.
Solcellernes produktion i 2021
Måned | Con-sumption | Pro-duction | Inde-pendence | Grid purchase | Self-consumption | Grid feed-in |
---|---|---|---|---|---|---|
jan | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
feb | 106.5 kWh | 55.7 kWh | 45% | 55% | 92% | 8% |
mar | 509.2 kWh | 469.7 kWh | 52% | 48% | 66% | 34% |
apr | 430.2 kWh | 781.1 kWh | 81% | 19% | 50% | 50% |
maj | 491.2 kWh | 769.6 kWh | 81% | 19% | 58% | 42% |
jun | 379.4 kWh | 966.6 kWh | 91% | 9% | 40% | 60% |
jul | 342.9 kWh | 834.0 kWh | 91% | 9% | 42% | 58% |
aug | 405.0 kWh | 706.3 kWh | 82% | 18% | 54% | 46% |
sep | 563.3 kWh | 498.6 kWh | 53% | 47% | 68% | 32% |
okt | 773.2 kWh | 277.4 kWh | 27% | 73% | 88% | 12% |
nov | 696.1 kWh | 93.2 kWh | 10% | 90% | 100% | 0% |
dec | 941.5 kWh | 32.7 kWh | 1% | 99% | 100% | 0% |
2021 | 5.639 kWh | 5.484 kWh | 47% | 53% | 55% | 45% |
Solcellernes produktion i 2022
Måned | Con-sumption | Pro-duction | Inde-pendence | Grid purchase | Self-consumption | Grid feed-in |
---|---|---|---|---|---|---|
jan | 854.1 kWh | 91,1 kWh | 7% | 93% | 98% | 2% |
feb | 704,2 kWh | 204,7 kWh | 21% | 79% | 87% | 13% |
mar | 765,2 kWh | 591,8 kWh | 41% | 59% | 61% | 39% |
apr | 781,4 kWh | 793,2 kWh | 48% | 52% | 52% | 48% |
maj | 929,9 kWh | 926,0 kWh | 56% | 44% | 62% | 38% |
jun | 667,9 kWh | 896,8 kWh | 72% | 28% | 59% | 41% |
jul | kWh | kWh | % | % | % | % |
aug | kWh | kWh | % | % | % | % |
sep | kWh | kWh | % | % | % | % |
okt | kWh | kWh | % | % | % | % |
nov | kWh | kWh | % | % | % | % |
dec | kWh | kWh | % | % | % | % |
2022 | – | – | – | – | – | – |
Salg af overskydende strøm
Måned | 2021 | 2022 |
---|---|---|
jan | 0 | 18,35 kr. |
feb | 0 | 38,27 kr. |
mar | 0 | 71,57 kr. |
apr | 50,19 kr. | 453,27 kr. |
maj | 152,19 kr. | 512,86 kr. |
jun | 166,06 kr. | 581,41 kr. |
jul | 366,72 kr. | |
aug | 328,24 kr. | |
sep | 278,20 kr. | |
okt | 246,09 kr. | |
nov | 114,46 kr. | |
dec | 28,86 kr. | |
I alt for året | 1.702 kr. | indtil videre 1.675,73 kr |
Betaling af strømforbrug fra solcelleopsætning
måned/firma | 2021 | måned/firma | 2022 |
marts (barry) | 1261,03 kr. | marts (watts) | 1730 kr. |
april (barry) | 658,72 kr. | ||
maj (barry) | 515,61 kr. | maj (vindstød) | 782,60 kr |
juni (barry) | 331,09 kr. | juni (watts) | 1254,78 kr. |
juli (barry) | 422,48 kr. | ||
august (barry) | 446,25 kr. | ||
sep (vindstød) | 193,58 kr. | ||
okt (barry) | 583,02 kr. | ||
nov (vindstød) | 4268,44 | ||
dec | – | ||
I alt | 8680,22 kr. | 3.767,38 kr. |
Tilbagebetalingstiden for solcellerne
Kan det betale sig med solcellerne, batteri og elbil? Det er et spørgsmål jeg får tit og det tror jeg i mange tilfælde at det kan. Der er bare nogle væsenlig ting som skal være opfyldt og så er det vigtigt at få lavet en god undersøgelse/beregning inden du trykker køb.
Da vi fik vores anlæg i 2021 var tilbagebetalingstiden beregnet mellem 7-8 år, og der så strømpriserne noget anderledes ud (omkring 2 kr. pr. kWt). Den ser noget anderledes ud efter at strømpriserne er sprunget i luften og mit regnestykke ser pt. sådan ud.
FAQ
De 5 grader er ikke en optimal udnyttelse af panelerne, men lokalplan siger solceller skal lægge fladt og max fylde 50% af tag- eller hus-arealet. Hvis muligt ville jeg gerne have haft en større hældning på solcellerne.
Vi cykler begge på arbejde hver dag og bilen holder hjemme garagen hver dag, så det er kun i weekenderne bilen egentlig bliver brugt. Vi kører ikke meget, men det kan være det ændre sig.
Målet er at elbilen om dagen, da de holder hjemme i garagen i hverdagen. Til at styre opladning for at udnytte solenergien bedst muligt bruger vi SonnenCharger-app’en. Læs mere og den her.
Solcellerne er monteret med et Tagsolar Bitum fra Solar Dome.
Skinnerne er til montering af solcelleceller på vandtætning af tagpap eller syntetisk membran.
Roof-Solar Bitumen / PVC / TPO er et monteringssystem til installation af solcelleanlæg på flade tage. Uden ballastering eller perforering af membranen er installation af solcelleanlæg lettere og bygningens integritet bevares.
Det er desværre ikke muligt at styre/planlægge, hvornår batteriet skal lade fra nettet f.eks. i vintermånderne, hvis strømmen er meget billig om natten i Sonnen app’en.
For at kunne styre batteriet skal man logge ind i Dashboard til selv batteristyring fra en mac eller pc. I menu setting er det muligt at skifte Operation Mode fra Automatic – Self-Consumption til Time of Use.
I Time-of-Use er det muligt at sætte tidsintervaller ind, hvor det f.eks. giver mening for batteriet at lade, hvis strømmen er billig.
Vi havde håbet at det ville have været lettere at styre, hvornår batteriet ville hente billigere strøm fra nettet, men det er desværre ikke tilfældet. Det skal også siges at der faktisk er et større energi-tab end vi først var bekendt med.
OBS. Der er et login til MY.SONNEN (det sammen som app’en) samt login til dit Sonnen-anlæg (192.168……)
Link til video