Verdensholdet opvisning i Maribo

Verdensholdet er klar – Kom så afsted!

Verdensholdet slutter med 12 take-off opvisninger i Danmark

Med 12 take-off opvisningerne i benene, så er Verdensholdet nu klar til at tage afsted ud i verden. Opvisningen i Maribo blev en energifyldt bombe med flot grundgymnastik, sikre spring og et meget seværdigt show. Instruktørerne har gjort det rigtige at undlade lysshowet og fokusere på rammerne med gulvet og selve gymnastikken.

Læs også om Momentum Boys og JumpingDNA.

ndpt-11-51

Fokus på fællesskabet!

Det er tydeligt at der fra starten har været fokus på fællesskabet. Der har været mange fælles træningstimer som har skabt en fælles forståelse for det kommende show.

"Hvis fællesskabet er godt, tør de rette hinanden, hvis de tør rette hinanden, bliver træningsmiljøet bedre," forklare Nikolaj i programmeret.

Det skinner helt sikkert igennem i opvisningen at pigerne og drenge har brugt mange timer sammen. Hold da op, der er mange fællesserier – men det er fedt! Og det bliver helt sikkert et endnu større plus, når de er ude i verden. De mange kombinationer af fællesserier med piger/drenge kan helt sikkert give nogle nye gymnastiske bevægelser. Det bliver meget spændende med det fulde program – der er helt sikkert lagt op til noget stort med det fulde show!

Take-off tur har været lang…

Take-off touren virker til at have været god for holdet. Den slutter på søndag i Vejle med show nr. 15 inden holdet drager afsted til Tyskland herefter at flyve til Tanzania, hvor deres verdenstur for alvor starter. Det har dog været den største Take-off tur et verdenshold har lavet med 15 Take-off opvisninger. Sidste hold altså NDPT 10 lavede ti Take-off opvisninger inden deres verdenstur. Det virker dog som om at trænere og gymnaster har passet rigtig godt på hinanden. Stort set alle gymnasterne er fit for fight inden deres lange rejse. MEN SE SÅ AT KOMME AFSTED! Rigtig god tur – nyd det! Vi er kun lidt misundelige 🙂

Billedgalleri fra opvisningen i Maribo

Facts

  • Instruktører Signe Tøfting Schaarup og Nikolaj Refshauge Kristiansen
  • 28 gymnaster, 1 fysioterapeut, 1 Pr-medarbejder, 2 instruktører og 1 rejseleder
  • Navnet på showet “IMANI” betyder tro på swahili. Målet er 126 shows og 160 workshop på turen gennem verden.
  • Verdensholdets turen starter den 29. september i
  • Tyskland – Tanzania – Australien – Indonesien – Kina – Mexico – USA – Gran Canaria – Danmark – Europa
  • Se mere info om Verdensholdet

En tanke om “Verdensholdet er klar – Kom så afsted!”

Skriv et svar