Sådan optimerer vi vores strømforbrug?

Danmark har Europas højeste elpriser, da vi betaler sygt meget i skatter og afgifter. Jeg har sat mig for at prøve at optimere på vores elforbrug. Målet er at bruge mindre strøm og bruge strømmen, når den er grønnest og selvfølgelig spare nogle penge. MEN kan det overhovedet lade sig gøre?

Jeg har længe kigget efter et moderne elselskabet som tænker nyt, og samtidig er til at stole på. Jeg hader at betale aconto (altså betale på forskud), da jeg mister overblikket over hvor meget jeg har betalte og hvor mange penge jeg evt. skal have tilbage. For mig er aconto-modellen ikke tidssvarende. Jeg vil betale for det jeg bruger, når det er brugt, da det giver et bedre billede af, hvor meget strøm vi bruger. Her kommer Barry kommer ind i billedet.

Barry skriver selv på sin hjemmeside: “Hos Barry vil vi hjælpe dig med at bruge færre penge på strøm. Derfor sælger vi strøm til dig for den samme pris, som vi køber den for – uden gebyrer eller skjulte omkostninger. Vi tjener altså ikke penge på dit forbrug, og derfor vil vi også hjælpe dig med at spare på det.”

Tilbudsjægere på billig strøm

Jeg betaler 35 kr. om måneden for at have Barry som elleverandør. Prisen for strømmen er den samme, som den koster på den nordiske elbørs. Jeg ved at elprisen svinger meget på elbørsen, men jeg tror at det bedst kan svare sig på den lange bane i forhold til en fast pris på strømmen.

Ang. besparelser er Barry ca. 4% billigere om året end kommerciel el (de 30 el-leverandører som ca. 80% af danskerne bruger). Når jeg målrettet går efter at optimere forbruget til billige timer, er der selvfølgelig mere at spare – især også med elbil, der jo bruger meget strøm.

Jeg kunne også vælge at være tilbudsjæger og ca. hver 6. måned at vælge forskellige introtilbud hos elleverandørerne, så vil jeg kunne få billigere elpris. Jeg har ikke testet denne metode, men jeg ved at elbot.dk har gjort det let at finde de bedste tilbud ved at automatisere skiftene mellem elleverandørene. De skriver om sig selv; “Elbot er en digital elmægler, der hjælper dig med at skifte elselskab, hver gang du kan spare penge.”

Jeg har dog ikke prøvet Elbot endnu, da jeg føler at jeg mister overblikket over strømforbruget, mister overblikket over skiftene og jeg giver hele ansvaret til et firma. Men måske det skal testes af i et kommende indlæg.

Hvad kan Barry for de 35 kr?

  1. Betalingerne kører via min barry-konto, som jeg styrer i deres app. Jeg betaler med mit kreditkort, og jeg kan vælge mellem løbende betaling eller månedlig betaling. Det synes jeg fungere rigtig godt og det giver et godt overblik.
  2. Barry hjælper mig med at få et smartere forbrug, ved at give besked hvis mit forbrugsmønster ændrer sig, eller når strømmen er billig, ekstra klimavenlig eller kulsort. Jeg går helt klart efter at sætte opvaskemaskine igang om natten, hvis jeg kan se at prisen på strømmen er billig der. Det skal dog siges, at hvis solen skinner i dagtimerne, så skal vask mm. sættes igang, da mine solceller overproducere strøm.
  3. I appen har jeg altid fuldt overblik over, hvor meget strøm vi bruger, og hvad vi betaler for det – time for time. Vi kan også se hvor mange kWh vi bruger, hvor meget CO₂ vi udleder, og hvor grønt vores forbrug er.
  4. Desuden får jeg et indblik i udvikling af pris og den vedvarende energi 24 timer frem, så man kan optimere efter det.  
  5. Der er en super oversigt over ens strømproduktion fra solcellerne, som er blevet leveret til nettet.
  6. Vi får notifikationer fra Barry, hvor vores strømforbrug ændre sig eller skiller sig ud fra forrige uge eller måned.

Vi har ændret vores forbrugsmønster

Nu har vi de sidste par måneder brugt appen målrettet, og vi har hver gang kontrolleret priserne i appen inden vi starter opvaskemaskinen, vaskemaskinen eller tørretumbleren. Sammen med Barry-appen har vi med vores solceller formået at ændre vores forbrugsmønster. Vi er blevet meget opmærksomme på at bruge strømmen, når solcellerne producerer strøm eller når det er billigst.

I nedenstående tabel kan du se hvordan vores daglige pris på strøm er faldet meget. Det skal og sige at den væsentligst factor er vores ny indkøbte solceller, som har været med til at ændre vores forbrugsmønster. Du kan læse mere om vores solcelle-projekt her.

Måned2020 (gennemsnit pr. dag)2021 (gennemsnit pr. dag)
Marts30,73 kr.23,19 kr.
April27,91 kr.14,53 kr.
Maj27,19 kr.17,46 kr. (ekstra strøm pga. byggeri)
Juni30,64 kr.13,53 kr.
Sammenligning af strømforbrug i marts til juni.

2 tanker om “Sådan optimerer vi vores strømforbrug?”

  1. I stedet for at lade dig blænde af alle de fine grafer du viser, så havde det nok været bedre for dig, at du havde lavet en lang periode med time logning af dit elforbrug, så du havde noget materiale at arbejde med.
    At have Barry, er der som sådan intet sparet ved, da de få ører du mener at de i døgnperioderne er billigt, stort set ikke ses i et el regnskab.

    Der er reelt flere penge at spare, ved at tage de tilbud som alle store elselskaber tilbyder, ved at skifte produkt hos dem. Der kan man virkelig spare nogle penge, i de normale 6 måneder tilbuddet kører, og så efter 6 måneder til normal pris, så hopper du tilbage til tilbuddet.

  2. Hej Ebea. Tak for din besked. Du har ret i at det ikke er de store guldmønter der er blevet sparet, men det har været en sjov proces at prøve at “flytte”/optimere på elforbruget. Det kan være jeg skal til at kigge på “tilbuddene” hos de andre elselskaber.

Leave a Reply