En verden som er grønnere med solskin
Vi har længe drømt om at få solceller og blive mere uafhængige. Samtidig gør vi noget godt for os selv og miljøet. Det kan lyde nørdet at prøve styre sit energi forbrug, men vi vil gerne være bedre til at udnytte strøm som ikke er i peak perioderne (morgen og aften) hvor den er dyrest.
Vi har investeret i et hybridanlæg på 6,3 kWh med 18 Longhi solceller og et 5 kWh batteri. Solcellerne ligger på et stort fladt garage tag (med 5 graders hældning) på ca. 70 m2, som ikke generer naboer eller os selv.
Beregnet elforbrug
Vores nuværende forbrug er på ca. 5.000 kWt om året og efter planlagt køb af en elbil bliver det ca. 8.500 kWt om året. I følge udregningerne kan vi få dækket 52% af vores årlige elforbrug. Afbetaling er på ca. 7-8 år alt efter hvor meget solen skinner og hvordan vi optimere vores strømforbrug i løbet dagen/natten.
Produktgaranti på solceller og batteri
Der er 10 års produktgaranti på inverter og batteri. Ydelsesgarantien betyder at batteriet ikke vil være mindre end 70% af den installerede kapacitet efter de 10.000 cyklusser. På solcellerne er der 25 års garanti, men mon ikke at udviklingen gør at hele anlægget bliver skiftet ud efter 13-15 år.
Charge Amps – lader til bilen Solceller på garagen Sonnen Hybrid 9.53 18 Longhi solceller Solceller på flad garage Opsætning af solceller på 70 m2 garage
Et komplet hybridanlæg med batteribank
Anlægget er æstetisk flot pakket ind i en hvid kasse og det vidner om tysk kvalitet. I Sonnen hybriden kan batteribanken opgraderes i steps af 2,5 kWh pr. modul. Dog op til maks. 15 kWh. I vores system har vi plads til 2 moduler mere, som vi dog ikke umiddelbart tænker at få brug for pga. elbilen ofte vil stå hjemme i carporten i dagtimer.
Følg strømforbruget og få softwaren opdateret
Det er muligt at følge opladning og strømforbrug fra computeren eller “My Sonne-app’en”, da inverteren/batteri-management-systemet i Sonnen har software som kigger på forbruget i huset. Inverteren opdateres kontinuerligt, hvorfor den også er fremtidssikret, da teknologien opdateres i takt med tiden.
Vi glæder os meget til at se hvordan batteriteknologien og softwaren kan være med til at give en længere levetid på batteriet. Sonnen ligger klart i den bedste ende hvad angår garanti på batterilevetid.
Strømmen er dyrest, når vi skal bruge den
I vores familie bruger vi som de fleste andre familier mest strøm fra 6-10 og igen fra 16-21. Tidspunkterne er ved morgen- og aftensmad.
Modsat har vi det laveste forbrug kl. 11-15 og 22-05, hvor vi er på arbejde eller sover. Når vi skal bruge strømmen, så er prisen skruet op og når vi ikke skal bruge den, så kan vi købe det billigt.
Sådan udnytter vi batteriet og solen bedst
En af de helt fede features ved Sonnen hybrid anlægget er vi kan fastsætte tidspunkter, hvor batteriet skal købe billig/billigere strøm fra elnettet. Når vi oplader batteriet med solstrøm hen over dagen og aflader det helt om aftenen, så kan batteriet blive ladt op til en billigere pris om natten og igen være fuld opladt næste morgen. Denne funktion er især brugbar i vintermånederne, hvor der er færre lyse timer i døgnet.
Vores solcelleanlæg producerer bedst i middagstimerne, hvor vi er på arbejde. Den lagrede strøm kan så gøre os selvforsynende fra 06-20, hvor de dyre elpriser oftest er.
På kurven herunder kan du se én daglig cyklus med vores hybrid solcelleanlæg. Kurven viser at vi producerer og opmagasinerer store mængder strøm i løbet af dagen, men vi er selvforsynende gennem batteribanken. Batteriet aflades i løbet af aftenen og natten, indtil denne cyklus kan begynde forfra.

Hvordan virker solcellerne om vinteren?
I sommerhalvåret kan vi bliver tæt på 100% selvforsynende. Det er dog ikke muligt i vintermånederne (Nov, Dec, Jan, Feb), hvor produktionen vil have svært ved at skabe nok strøm til også at kunne udnytte batteribanken.
Det er derfor sværere at spare penge i spidsperioden, hvor elprisen er højest. Om vinteren kan vi sætte batteriet til at oplade automatisk i et bestemt tidsrum, så vi kan købe strømmen billigt om natten. Det kunne være fra 00-05. Det vil give os et fuldt opladt batteri med billig strøm, som vi kan bruge i løbet af dagen, hvor strømmen er dyrest.
Batteriet fungerer som en handelsbørs
Batteriet kan sættes til at fungere som en handelsbørs, hvor anlægget kan blive selvforsynende på egen-produceret el eller med den billigst mulig el.
SonnenBatterie lærer også vores forbrugsmønster at kende og software kan vide hvornår, det skal gå på nettet og købe strøm og hvornår det skal oplade batteri i forhold til vejrudsigten, da batteriet er koblet til nettet.
Vi ser store muligheder med at bruge batteriet som handelsbørs, da det både kan hjælpe elnettet på den lange bane, men også give noget billigere strøm hos os.
På sigt kan det være at batterierne kan give alle solcelleejerne på vores fællesvej mulighed for at låne eller sælge strøm til hinanden. Det kunne være lækkert!
Solcelleanlæg med Sonnen Hybrid inverter
- LONGI All Black Mono Solar Panel 360kW – half cut technology – 18 stk
- sonnenBatterie Hybrid 9.53-4.6 Inverter
- sonnenBatterie Module 2,5 kWh LFP2 ODU – 2 stk
- sonnenBatterie Hybrid 9.53 Accessory Kit
- sonnenBatterie Accessory kit for small battery cabinet
- Ladestander HALO R 3P 16A TYPE2 – 11kW Schuko
- Halo Ampguard til ladestander
Opsætning af solceller, batteri og lader
Der skulle trækkes to strømkabler og et data kabel fra husets eltavle til garagen, hvor inverteren/batteri skulle opsættes. Det ene kabel skulle trækkes ud til elbilens ladestander og det andet skulle trækkes til inverteren sammen med datakablet.
På det flade tag blev de 18 solceller monteret uden at lave huller i taget, da beslagene til solcellerne blev brændt på. I huset blev der opsat en ekstra eltavle til montering af Amp Guard, smart strømmåler og et par relæer til elbil og solceller.
Køb af anlæg og opsætning
Anlægget er købt gennem ViaSol.dk og det er EnergiElektrikkeren.dk der har installeret. Det har været en helt fantastisk proces med stor hjælpe fra ViaSol forhold til at få godkendelse hos Sorø kommune samt super god vejledning til anlæg.
Desuden var EnergiElektrikkerne super professionelle og meget patentlige for at anlægget og kabler skulle laves pænt & ordenligt. Stor anbefaling til dem begge fra os.
Morgenen hvor solcellerne installeres 18 Longhi solceller Garage taget gøres klar til solcellebeslag Solcellebeslagene monteres Alle solcelle-beslagene er monteret SonnenBatteri anlæg monteres Der graves strømkabler ind til soklen fra garagen Solcellerne er blevet monteret Den nye eltavle er monteret. Den sidste finish laves på solcellerne